Egentlig er det misvisende at bruge ordet bryder her om vinteren, for lyset glider lige så stille frem, mens mørket trækker sig tilbage. Men selv her midt på dagen må lysene tændes, hvis man skal lave noget.
I dag har datteren og jeg gået stille omkring, vi har nydt hinandens selskab, hun har vasket gulve, jeg har vasket tøj, hængt tøj til tørre og lagt tøj sammen. Julekasserne er hentet ned fra loftet, nye lys til julekrukkerne udenfor er fundet frem, alt imens vi hører Etta Cameron.
Der er lavet aftenmad til mine tre kære, jeg skal i aftenvagt.
Det er en dag, der passer til mit sind, stille, rolig med tid til eftertænksomhed. Vi skal nyde livet, vi skal turde at være til for hinanden også når det gør ondt, der er ikke noget der skal hastes igennem. Jeg har skrevet om det før, men i dag tillader jeg mig endnu engang at citere fra Danser med Drenges CD, der udkom efter deres forsanger døde ung pga en hjernesvulst :
"Det´så let at sige bare kom videre
og at der er en mening i både liv og død,
men der er ingen større sorg
end at miste den man elsker,
og først når de er væk
forstår vi helt hvormeget de betød.
Vi går gennem mørket, ved ikke hvorhen,
går under en stjerne, måske en dag vi finder hjem igen.
Vi går langs en afgrund, hvem gir os et tegn,
hvem hjælper os op, når vi er faldet og viser os vejen"
Vi skal leve livet, vi skal glæde os, og vi skal ha lov til at sørge, og det er godt, når vi tør det hele.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar