ET OVERFALD

Beretningen om en ung mand, der natten til fredag blev overfaldet og ladt i stikken ved en fortovskant berørte mig dybt, da jeg læste den i aftes, og endnu mere at ingen af de travle lørdagshandlende hjalp ham, men bare hastede forbi, det gjorde ondt.
Det var i mine tanker, så nattesøvnen ville ikke indfinde sig, al min egen angst og bekymring for mine unge mennesker i nattelivet blussede op, for desværre er det jo ikke kun i København, det foregår. Til sidst måtte jeg lade mine bekymringer placere et sikkert sted og tænke på noget andet, og så kom jeg i tanke om historien om et andet overfald og nogle andre forbipasserende mennesker, her fortolket smukt af Johannes Møllehave:


Der lå en mand, der var slået til blods.
Så kom der en præst forbi til fods.
Han kunne kun skælve og grue
…og gik udenom i en bue.

Så kom der en anden mand, en levit.
Han så på staklen og tænkte sit:
Uf- det er et blodigt skue!
…og gik udenom i en bue.

Men så kom omsider den tredje mand,
En foragtet mand fra Samarias land.
Han hjalp ham, som var det hans kære,
for han kunne ikke la’ være.

Han bøjer sig ned og renser hans sår,
Forbinder og hjælper så godt han formår,
Og lader sit ridedyr bære,
for han kunne ikke la’ være.

Den barmhjertige vi kalder ham, du ved
Fra Samaria – hvad er barmhjertighed?
At hjælpe fjerne og nære
og slet ikke kunne la’ være.

”at hjælpe fjerne og nære og slet ikke kunne la’ være”, gid flere må ta’ de ord til sig, og tak til den buschauffør, som lod 2 og3 være lige og lod en forslået mand køre gratis med hjem.