DET GØR MIG GLAD 2

når et menneske, jeg holder ufattelig meget af, har en god dag, det smitter. Landmanden holdt jagt i dag, den første og formentlig den sidste i den her sæson, han er ikke den, der behøves jagt i tide og utide, nyder faktisk lige så gerne en tur ud over markerne med hunden på jagt efter en naturoplevelse. Sidste år holdt han slet ikke fællesjagt.
I år var de 9 personer, faktisk meget forskellige, men som de da hyggede sig sammen. Der blev startet med morgenmad og så op i vognen rundt til de forskellige marker. Kartoffelmarkerne var udelukkede, for der er kommet så meget vand, at vi vist skulle bruge Falck til at få folk op igen. Traktoren kunne køre der, den havde også store tvillingehjul på. Fire af jægerne havde hunde med, og de nød også at få lov til at vise deres kunnen.
Kl.12.30 holdt de middag, og fruen serverede flødestuvede kartofler i fad, hamburgerryg og en god salat. Midt i al arbejdet med at blive færdig kom jeg i tanke om, at jeg ville lave æblekage med smuldredej, men jeg havde ingen margarine, så sønnike blev vækket(nej han er ikke landmand og jæger) og sendt hen til svigerinden efter margarine. Jeg nåede at få kagen færdig, men også kun fordi de tog sig god tid, så middagen blev afsluttet med rygende varm æblekage med iskold flødeskum til.
Jægerne fortsatte jagten, og jeg faldt sammen i en stol med avisen og en kop te og en fundering over menneskers forskellighed og så alligevel en evne til at finde sammen i fælles glæde over et eller andet. Vi kan altid finde noget at blive uenige om, men hvorfor dog det, hvorfor ikke nyde de ting vi er fælles om?
I dag havde vi besøg af kroaten, som helt sikkert har oplevet grimme ting i sit hjemland, han er nu dansk gift og er i gang med medicinstudiet og taler rigtig godt dansk. Skotten, som forelskede sig i en dansk pige, og som rejser rundt i Danmark som rejsemontør, og det var så i den egenskab landmanden lærte ham at kende. I begyndelsen var vi slet ikke klar over, at han ikke var dansk, han taler med min barndoms dialekt fra Randers egnen. Her var den pensionerede skraldemand (ja jeg ved godt, at det politiske korrekte ord nok er renovationsassistent, men det andet lyder bedre), som vi har mødt gennem motorcykelklubben. Førtidspensionisten, som så tydeligt var plaget af smerter i ben og ryg, men som havde glædet sig sådan til i dag, så et par dage bagefter med læggen i brak er prisen, der betales med glæde. Her var to gode venner, som jeg kan mærke, at jo længere tid jeg kender dem, jo mere kommer jeg til at holde af dem. Mine fordomme om direktører med fritidslandbrug med kødkvæg har jeg skrottet efter mødet med ham, som var med i dag. Desværre kunne hans kone ikke komme med i dag, hun er ikke jæger, men træner og udstiller jagthunde, og hun er lige så rart et menneske som hendes mand. Politimanden, som landmanden havde mødt igennem jagt, var også med. Jo det var en spraglet skare, men en god dag det havde de.