mandag, november 26, 2012

NÆRVED OG NÆSTEN

slår ingen mand af hesten. Og løber er man kun, hvis man løber. Så efter næsten en uges pause fra motion og løbeture tog jeg mig sammen i dag. Der skulle godt nok alvorlige samtaler til med mig selv, det var jo koldt; det var gråt; jeg kunne ikke finde ud af at stille en skriftlig disposition op, så jeg endte med at sende entil min vejleder, som slet ikke satte fokus på det, der var inde i mit hoved; jeg syntes alt var noget møg.Men bevidstheden om hvad en løbetur og frisk luft kan gøre sat op mod alternativet som ville være at banke mig selv i hovedet med det, jeg ikke kunne finde ud af, gjorde det lettere at få mig selv sparket ud af døren.

Nu sidder jeg godt svedig og lader tankerne flyde. Det hjalp på tankemylderet i hovedet, nu er det så bare at få det omsat til ord på papir. For godt nok handler det her om en konkret undervisningssituation, men hvorfor har jeg valgt, at det ikke er traditionel formidling, som jeg plejer? Hvorfor har jeg valgt, at mine kolleger denne gang skal sætte sig i grupper og selv formulere, hvad de tror, er deres rolle i en ny arbejdssituation, vi snart skal opstarte? Hvorfor tror jeg, at det fremmer læring mere end den traditionelle form? Hvad vil jeg gerne, at de skal lære af den undervisningssituation? Hvad kunne hindre, at de lærte det ønskede? Kan jeg begrunde det?  Kan jeg overhovedet starte en refleksion? Hvad siger de kloge hoveder om refleksion og læring? Hvad er teorien bag reflekterende teams? Kan en casebeskrivelse sætte de samme tanker i gang som en fortælling fra det virkelige liv? Kan vi overhovedet nå det på 2 timer? Sætter jeg målene for højt? Jeg kunne blive ved, og jeg kan mærke, mens jeg skriver det her, at det er det, jeg skal. Jeg skal udfordre mig selv med alle mulige spørgsmål. Og så skal jeg svare på spørgsmålene, og hver gang skal jeg starte med fordi eller på grund af. Der er vist rigeligt med arbejde frem til i morgen klokken halv ti, hvor jeg skal have vejledning. Og jeg kan jo godt, for når jeg lige nu læser min sidste opgave, som faktisk konkluderer det, som jeg nu vil undervise i, så synes jeg, at jeg havde nogle gode sammenhængende argumenter for det faglige i undervisningen. Men det er jo det pædagogiske, jeg skal have fokus på denne gang. Og selvfølgelig kan jeg det, men jeg skal åbenbart gå omveje for at nå til målet. Og i dag blev omvejen først det forkerte fokus, dernæst en løbetur.

Har du taget nogen omveje i dag?

P1010733

6 kommentarer:

  1. Det er jo netop det frisk luft og motion gøe så godt.. Giver vitaminer og energi til både hjerne og krop.. Fedt at du fik struktur på din opgave.

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, struktur vil jeg ikke lige kalde det, men jeg fik tankerne vendt, så jeg nu kan få struktur på det :-) Og frisk luft og motion er altid godt

      Slet
  2. Nja - omvej og omvej, men jeg smuttede lige i Salling, da jeg alligevel skulle aflevere husbond i lufthavnen:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, fik du så købt noget ;-)

      Slet
  3. Ja, man kan komme vidt omkring, når man studerer....

    Så vidt jeg husker ikke nogen omveje i går, men jeg gjorde mig mange overvejelser om didaktik.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, tænk at jeg er kommet dertil, hvor jeg faktisk mener, at det lyder spændende med overvejelser om didaktik :-)

      Slet