mandag, januar 14, 2013

DRØMMENES BORD

Da jeg kom hjem til midnat, var landmanden gået i gang med at drømme.

P1050169

Drømme om motorcykelferie, drømme om bjergtop efter bjergtop, drømme om at se de toppe, som cyklister kæmper sig op over. Drømmene tog form som en sommerferie med 4000 km kørsel på motorcykel. Drømme om Napoleonsruten. Drømme om Pyrenæerne. Mine drømme om Gorges du Verdon. Drømme er altid godt, så må vi se, om de bliver til virkelighed. Midt i en kold tid er det dejligt at kunne drømme sig til sommer og varme.

P1050173

Jeg elsker forberedelsesfasen til en ferie. Og har du gode tips, der kan nære drømmene til de områder, så må du meget gerne give dem videre til mig.

20 kommentarer:

  1. Næh, jeg kender intet til lige de områder. Men ih, hvor jeg kender til at sidde der med næsen i kort og rejsebøger og drømme og planlægge og glæde mig. Det er SKØNT :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten,forventningens glæde gør ferieoplevelsen større :-)

      Slet
  2. Åh jeg drømmer også om bilferie til Gorges du Verdon, vi var der for 11 år siden og der er vidunderligt smukt, et af de smukkeste steder jeg har været. Manden min drømmer dog om Italienske søer, så nu må vi se, hvad det ender med. Jeg regner med, det bliver første ferie uden børnene - så det bliver MEGET underligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Pollyanna, første gang vi drog af sted på motorcykel og efterlod børnene i sommerhuset var vildt underligt :-) Efter din beskrivelse så må jeg der forbi.

      Slet
  3. Jeg var i Gorges Du Verdon sidst jeg var i Nice, der er SÅ smukt.. :-) det er dejligt at drømme og planlægge ferietur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, planlægning er den halve glæde ved ferier :-) Og nu er I to, der siger det er smukt, så jeg skal forbi :-)

      Slet
  4. Drømmene har man da lov at ha´ :)

    SvarSlet
  5. Drømmefasen er bestemt god. Desværre kender jeg slet ingen af de områder, du drømmer om. Jeg drømmer stadig om at feriere i Frankrig (eller Italien).
    I år går turen dog til Irland (Glendalough og the Wicklow Way) med vandrelauget.
    Den der Gorges du Verdon ser nu fantastisk flot ud. Måske vi ender med at se dine fotos derfra :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, Irland og vandreture, åh nu drømmer jeg andre drømme :-)

      Slet
    2. Conny - vi har kun været ved Gledalough og Wicklou med bus - der er vidunderligt! Jeg ville virkeligt gerne vandre de ture! Men husk regntøj:-)

      Slet
  6. Gorges du Verdon er fantastisk - lov mig at tage en omgang white-water-rafting ;-)
    Pyrenæerne er også smukke (og Tour de France-'bakkerne' er sjove at tage. I bil!)
    Drømme er vidunderlige; dem skal man have, men det gør ikke spor, at de også sommetider går i opfyldelse :-)
    Sov godt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, har du white-water-raftet? For så tager jeg hatten af ;-)
      Jeg håber de går i opfyldelse, først er der et feriemøde i morgen, der skal opfylde min drøm om ferietid, ellers kan jeg glemme ferie sammen med landmanden.

      Slet
    2. Nej! Men det var ikke med vilje, for vi bestilte en. Eller prøvede, for vi fik at vide, at de var aflyst pt. pga. for lidt vand i floden. Øv, Nu havde jeg lige glædet mig til en lidt mildere udgave af WWR, og så blev den slet ikke til noget :-(

      Slet
  7. MC-ferie er helt specielt - det lyder så dejligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, og jeg glæder mig :-)

      Slet
  8. Det er skønt at drømme om ferie og især mc-ferie...;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Annemarie, især mc-ferie, enig :-)

      Slet
  9. Det er ganske særligt med den fase, hvor landkortet er bredt ud på stuebordet og alle muligheder ligger åbne, så er det, at verden bliver mindre og parat til at blive indtaget. Motorcykelferie må være skønt.

    Jeg kan ikke give dig tips om, hvor I skal tage hen, for jeg har aldrig selv været der (jeg har mest rejst i Asien), men jeg er sikker på, at I finder på noget godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, jeg er også sikker på at vi nok skal få fyldt på oplevelseskontoen, og det udbredte kort er skøn at gå til og fra :-)

      Slet