MØRKE DAGE

Måske er det bare, fordi jeg er forkølet og dermed føler mig energiforladt. Men jeg synes, de her fire fridage har været meget mørke dage. I går fyldte jeg lys i dagen med dejligt besøg, men jeg synes nærmest ikke, at lyset når at bryde frem, før det er væk igen. Måske er det bare fordi, at jeg kun kommer ud, når postkassen skal tømmes eller affaldsposen skal smides i containeren. Så udover at julen skal pakkes ned og at undervisningen i morgen skal planlægges i detaljer i dag, skal og må jeg finde plads til en gåtur, jeg ved jo at det hjælper på energien.

Morgendagen startede med at tænde mit smukke lys, som jeg fik i går. Tankerne kredser om undervisningen i morgen. For et er at kunne begrunde pædagogisk, hvorfor jeg har valgt en anden form for undervisning end normalt, noget andet er, konkret at få den undervisning sat i form. Måske flopper det helt. Jeg floppede ikke til eksamen med de pædagogiske begrundelser, men holder det stik i virkeligheden? Jeg kan mærke, at jeg nemt kunne finde på at gøre både - og, og det vil jeg ikke! For det er jo netop det, jeg blev opmærksom på undervejs i mit studiemodul denne gang, at jeg har tendens til at proppe alt for meget ind i få timer, fordi jeg vil det hele. Jeg må og skal holde fast i tanken om, at mine kolleger ved det meste, det denne undervisningsseance skal give dem, er muligheden for sammen at reflektere over vores rolle i samtalen med patienten. Og her kan den speedsnakkende apopleksisygeplejerske ikke bruges, her skal jeg præstere en god praksisbeskrivelse, nogle gode spørgsmål, som lægger op til eftertanke og undren samt en evne til at lytte og tage udgangspunkt i det, mine kolleger siger, og  evt. bygge ny viden ovenpå det. Alt andet lige var den anden undervisningsform lettere, men jeg skal turde satse, og det gør jeg!

Nu vil jeg gå en tur i det gråvåde vejr, så kan tankerne rigtig få lov til at svæve højt. God Helligtrekongersdag til dig.