tirsdag, januar 08, 2013

STYR PÅ DET?

Jeg har ikke altid styr på, hvilke billeder jeg har brugt til indlæg.  Så jeg troede faktisk, at jeg havde bragt det “pæne” billede af lamperne i træet i Tivoli. Hjemkommet fra læsegruppe ville jeg lige lægge link ind til indlægget, så I kunne se, hvad det rystede motiv i forrige indlæg forestiller. Nu får I så i stedet for et nyt indlæg.
DSC06267
Datteren havde styr på sin cykel, cyklen havde ikke styr på tasken i kurven, så den røg af og faldt ned på fortovet. Tasken havde ikke styr på indholdet i tasken, så mobilen hoppede ud af tasken og ned i en af søerne. Det er da ærgerligt. Hvad der ikke er ærgerligt,  er at datteren fylder år i dag. 27 år. Og så kan jeg ikke en gang ringe til hende, suk (jo det kan jeg så alligevel,  lånt mobil og taletidskort sikrer kontakt til omverdenen). Min dejlige datter lærer mig så meget, hun udfordrer mig, skubber til min behagelighedszone, og jeg er så glad for, at jeg blev mor til hende.
Hjertelig tillykke kære datter, da jeg skal arbejde i dag, får du i stedet for en sang her på bloggen.
Må I alle sammen få en dejlig dag på denne dag, hvor både Elvis, en skøn ung mand på Amager og min datter fylder år.

22 kommentarer:

  1. Stort tillykke med datteren, hvor ærgeligt med tasken, men godt at hun kan låne sig frem..En dejlig dag til dig..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemarie, ja der er et eller andet med mobiler og så min datter ;-)

      Slet
  2. Tillykke med datteren og tak for billedet :-)

    God tirsdag til dig :-)

    SvarSlet
  3. Tillykke med din datter :)
    Ej, hvor er det surt med hendes telefon og hvor uheldigt !

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Miri, ja enten får hun dem stjålet eller også glemmer hun dem forskellige steder, det her var så en ny version ;-)

      Slet
  4. Tillykke med datteren :-)
    Og tak for billedopklaring ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen, ja forklaring må der til :-)

      Slet
  5. Til lykke med din dejlige dater! Altså hvor uheldig kan man være med de der telefoner!
    Og tak for i går.
    Dejligt at blive mindet om Elvis' fødselsdag, så jeg kan sende en hilsen til min datter - hun kalder sig Presley til mellemnavn på facebook. Lige nu spiller hun med i en teaterforestilling på Zahle - og i programmet har de skrevet hendes lånte mellemnavn ind,meget hyggeligt:-)
    Godt at landmanden er hos dig igen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Charlotte, sjovt at din datter kalder sig Presley. Og jeg nyder at kunne slappe af selv om vi begge har haft travlt i dag :-)

      Slet
  6. Tillykke med din datter (næsten en måned yngre end min) - Jeg håber, hun snart kommer i kontakt med omverden igen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny, hun er på mobil igen. Godt at andre gemmer deres gamle mobiltelefoner :-)

      Slet
  7. Tillykke med datteren ;-)

    SvarSlet
  8. Tillykke med datteren :-) Mon ikke det er andre med fødselsdag i dag, der er skyld i vejret, for her er det mest gråt i gråt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pollyanna, det må helt sikkert være andres skyld med det gråvejr :-)

      Slet
  9. Det er da lige til at tude over når man laver sådan et nummer med cykel og taske, men mon ikke hun lærer af det. STORT TILLYKKE med og til hende. Hilsen Joan M.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Joan, ja det er så ærgerligt, for eftertiden bliver tasken nok lukket :-)

      Slet
  10. Det er smadder ærgerligt med den mobiltelefon. Den er jo nærmest ikke til at undvære, nu om dage skal man jo være kontaktbar døgnet rundt. Tillykke med datteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne, og som vi før har talt om, så er vi vant til den tryghed, der er i at kunne få fat på nogen, hvis der er brug for det :-)

      Slet
  11. Tillykke med datteren og tak for sangen!!
    Kh Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marianne, og nu nåede vi også at synge for datteren, da hun havde lånt en mobil :-)

      Slet