fredag, januar 18, 2013

SHH DET ER NU

Udenfor er det mørkt, indenfor ligger to små børn og sover, de er vaskeægte B-mennesker, så det med at få dem vågen om morgenen er ikke en nem opgave for deres mor. Deres mor har været i køkkenet, bordet er dækket, teen er brygget, der er hevet en pose rundstykker op fra fryseren og sat i ovnen. hun vækker de to små, først stille og blidt, lidt efter må hun skubbe lidt mere til dem og sige lidt højere, nu skal I vågne, det er nu, shh. De to børn kravler søvndrukne ud af sengen, de får deres lune morgenkåber på, får hver en gave i hånden sammen med et flag. Stille går de hen til næste dør og på tre åbner deres mor døren. I dag er det fars fødselsdag, hurra hurra hurrah. Så snart deres far er vågen og har fået bakken med gaver i favnen, smutter de to under mors dyne, og her ligger de lunt og godt, mens far pakker gaver op. Nærmest inden han er stået ud af sengen, halvsover de to. Først når far er klar til morgenmad, bliver de gennet ud af sengen og ned til morgenbordet med rundstykker, kage og varm kakao til dem, te til far og mor. Derefter har de travlt, de skal selv gøres klar til skolegang. Morgensamlingen splittes, alle går hver til sit.

Og det blev ved sådan, selv som  gymnasieunge mennesker hoppede de ind i mors seng, mens far pakkede gaver op. Istvan og jeg  kan ikke blive enig om en fællessang, så mens jeg synger, sidder Istvan ved siden af og undrer sig. Op i sengen får hunde ikke lov til at komme, så Istvan nøjes med at sætte sig tæt til sin herre, mens gaverne pakkes op. I dag var det mig, der smuttede ind under min varme dyne imens. Morgenbordet venter vi med til formiddagsteen, om lidt kører jeg ind til bageren og henter rundstykker og kage. Endnu har vi ikke fået ændret vores fødselsdagsrutiner, måske skulle vi, måske skal vi bare blive ved med at synge hinanden op?  Hvordan er jeres traditioner for fødselsdagen?

Landmanden er gået ud for at sortere, egentlig kan jeg ikke fatte, at han nærmer sig de 60, jeg synes stadig, han er ung af sind og udseende. Jeg har skrevet det før, han bliver ved med at overraske mig positivt, og det er da slet ikke så ringe endda efter at have kendt hinanden i 32 ½ år. Hjertelig tillykke med fødselsdagen, kære landmand.

IMGP8622

23 kommentarer:

  1. Stort tillykke til og med ham :-)
    Hvor er det dejligt at læse,at din kærlighed og ømhed kan holde selv efter disse mange år - det er skønt, at der er nogen, der også kan hive skilsmissestatistikkerne nedad.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen, 32 år er godt nok også længe :-)

      Slet
  2. Tillykke med din landmand! Selvfølgelig skal I holde fast i fødselsdagsrutinerne :-)
    Vi har siden pigerne var helt små altid organiseret skattejagt om morgenen (så det var med at stå tiiidligt op), og den holdt de også fast i her i efteråret, hvor de begge to var i Buenos Aires, mens de havde fødselsdag.
    Lige den del holder vi to gamle nu ikke fast i, når vi er alene, men der synges, og der dækkes fint morgenbord med masser af flag.
    I må have en god dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny, det lyder hyggeligt med skattejagt om morgenen, og ja du må have været meget tidligt oppe :-)

      Slet
  3. Tillykke med landmandens fødselsdag.

    Vores fødselsdagstradition er ... at den der har fødselsdag bliver mødt med et spisebord, der er dækket af en hvid dug blev dannebrogsflag, hvorpå alle gaver samt kort står klar til at blive åbnet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tine, dejligt med et bord fyldt med gaver og kort :-)

      Slet
  4. Tillykke til og med landmanden - selvfølgelig skal der synges og jeg tror aldrig hunde vænner sig til at deres mennesker en gang imellem opfører sig ganske sindssygt. Endnu værre er det til jul, hvor de først hiver et træ ind i stuen og så en aften giver sig til at synge og danse rundt om det der træ...Det vækker undren (og lidt utryghed) hos vores vuffer.

    Her bliver man vækket med sang og så står der morgenbord med flag og gaver klar.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak moster tulle, Istvan tog det nu med ophøjet sindsro, bare den var med :-) Dejligt at blive vækket med sang og så komme op til et bord med flag og gaver :-)

      Slet
  5. Til lykke....vi har også sunget...selv om det kan føles lidt tomt at sidde med et telefonrør mens de synger.....nu har vi dog Skype, det kan da bedre det lidt..de unge har fortsat den tradition. Det er dejligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lavendel, det er nemlig dejligt, vi synger også for vores unge mennesker i Kbh. Skype er vi slet ikke kommet i gang med, brugte det kun, da de var udenlands. Men nu har du jo også en lille viol, der kan synge for mormor :-)

      Slet
  6. Tillykke Lenes landmand :)
    Vi synger ungerne op - hvis de er hjemme. De forsøger at synge mig op, men jeg vil helst være fri. Ligesom jeg hader mad på sengen ;) Håndværkeren har aldrig været morgenmenneske, så ham lader vi være - så længe som muligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helle, morgenmad på sengen skal vi absolut ikke have, er så enig med dig :-) Landmanden skulle først op i dag, men jeg satte vækkeuret til, så jeg nåede det lige :-)

      Slet
  7. Stort tillykke med landmanden, vi sang og flagede også for hinanden da ungerne boede hjemme, men det gør vi så ikke mere, desværre jeg savner det..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemarie, hvad gør I så nu? I må i gang med at synge :-)

      Slet
  8. Tillykke til og med landmanden.. Dit indlæg stråler af kærlighed og glæde for manden.. :-) Det er dejlig læsning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, selvom han ind imellem er irriterende, så er han alligevel dejlig :-)

      Slet
  9. hjertelig tillykke med landmanden - og iøvrigt tilslutter jeg mig ovenstående indlæg fra Inge. kh marianne (nu befriet for benskinnen)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marianne, og hvor er det godt at du nu er fri for benskinnen :-)

      Slet
  10. Tillykke med ham! Vi har egentlig ikke nogen traditioner mht. fødselsdage, bortset fra, at vi spiser is. Men det gør vi nu også tit ellers.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Henny, vi spiser osgå is, på alle tidspunkter, vi kan altid finde en begrundelse for at spise is :-)

      Slet
  11. Sikke nogle dejlige fødselsdagstraditioner I har. Jeg tror, det er vigtigt at være i stand til at fejre og at gøre forskel på dagene. Det skal være tydeligt at der er dage, der er festdage og andre dage (de fleste), der er hverdage. Desværre evner jeg det ikke selv, for jeg kommer fra en familie, hvor der ikke var forskel på hverdag og fest; og det er jeg egentlig lidt ked af. Jeg kan godt finde ud af at kende forskel, men det er svært at markere forskellen, når man er single. Nu lyder dette lidt som en klagesang, men sådan skal det ikke forstås. Jeg konstaterer bare hvordan verden ser ud fra min lille celle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, jeg hører det ikke som klagesang. Vi er heller ikke så gode til det nu, men jeg øver mig :-)

      Slet
  12. Asking questions are genuinely nice thing if you are not understanding anything entirely, but this post provides nice understanding yet.
    my web site :: natural cures insomnia

    SvarSlet