Lørdagen gik hastigt af sted med alt og ingenting. Resumeet blev færdigt og sendt. Strikketøjet fik lov at til at byde sig til. Fjernsynet ligeså. Heldigvis var landmand og Istvan friske, da de blev budt op til en gåtur. Solen, sneen og kulden omgav os, og vi kunne i den grad mærke vore kroppes kredsløb, da vi satte os ind i bilen. Fiskehandleren fik lov til at levere lækkerierne til den sene eftermiddagste, som vist egentlig måtte betegnes som tidlig aftensmad; varmrøget laks, store friskefrikadeller, røget makrel med hvidløg og godt rugbrød og valnøddebrød fra bageren. Dagen sluttede perfekt af med besøg hos svoger og svigerinde, snakken gik og tiden gik, og før vi fik set os om, var lørdag blevet til søndag.
Nu er der blødkogt æg, godt brød, lækre oste og hjortespegepølse på bordet, avisen skal hentes ude i sneen, strikketøjet er klar. Jeg elsker en god start på søndagen, bagefter venter søndagsplanerne; vaskemaskinen skal snurre, faglitteratur skal læses, og kroppen skal røres. Det er lige til at overkomme.
Må din søndag omslutte dig med lutter gode sager.
Sikke en smuk lørdag I har haft, det flotte vejr er her nu, og Emil er på vej, det bliver en dejlig søndag.. :-)
SvarSletInge, det kan ikke blive andet end en god dag med Emil på vej :-)
SletTak. Jeg håber din søndag fortsætter lige så godt som den er startet.
SvarSletHer er der lige straks afgang mod en legeaftale. Faderen er på vagt, og både børn og jeg trængte til at vi ikke kun skulle underholde hinanden, men så er der heldigvis gode vuggestuevenner at trække på.
Laura, det er hyggeligt når andre er friske på en god legeaftale :-)
SletHer ligner min søndag din...snurrende vaskemaskine, strikketøj og en tur ud i det gode vejr :)
SvarSletAnne, og sådan en snurrende søndag er dejlig :-)
SletLivet er sommetider lutter lagkage :-) Her fås vejret ikke bedre/flottere, og vaskemaskiner er noget, der kører i Danmark ;-)
SvarSletEllen, et snurrende solskinrigt og snebeklædt Danmark, dejligt :-)
SletSmukke billeder af en dejlig søndag. Her blæser det lidt for meget til, at det er behageligt at være ud - men lidt skal man jo:-)
SvarSletCharlotte, de var nu fra i går, i dag blæser det også her og solen skinner ikke så meget :-)
SletSmukke billeder af en vinterdag. Jeg håber, du har haft en god søndag.
SvarSletTak Hanne, jeg har haft en gd dag :-)
Slet