Det var der, mens jeg gik ud ad landevejen sammen med Istvan. Det var der, mens mørket sænkede sig omkring os (læg lige mærke til at den mørkerædde kvinde går ture i mørket uden lygte). Det var der, mens Istvan syntes, vi af og til skulle krydse vejen på bedste afsøgningsmaner ( men han er i øvrigt blevet rigtig god at gå tur med – cadeau til landmanden). Det var der, mens jeg lagde mærke til svanernes sang (hvad kalder man egentlig deres lyd, gæs skræpper, hvad gør svaner, nej de gør ikke, det gør hunde) Det var der, mens jeg mærkede den trætte krop live op på ny.
Men nu er det væk. Det fantastiske gode indlæg.
Nå jo, lidt af det husker jeg. Jeg ville fortælle jer en grum historie, som jeg hørte i går. Overlægen talte med en patient om rygning, jeg havde allerede sammen med patienten talt om, hvordan han bedst kunne hjælpe sig selv med at stoppe, for det var han interesseret i. Overlægen havde i sine unge lægedage været på en kirurgisk afdeling, hvor der kom en mand ind, som havde fået skåret fire fingre af, fingrene var med i en pose. Nu forestod der virkelig en håndværksmæssig udfordring. Kirurgerne fik syet fingrene på, manden fik at vide, at han ikke måtte ryge overhovedet, for de bitte små mikroskopiske kar i fingrene ville ikke have en chance, hvis han røg. Når man ryger, trækker blodkarrene sig sammen, og enhver kan vist forestille sig, hvad der sker i et lillebitte kar, der trækker sig sammen. Der kommer ikke meget blod ud i fingerspidserne. Manden overholdt lægernes ordination – i to dage, så røg han en cigaret, og der var prompte effekt af den handling. Fingrene blev sorte og måtte amputeres.
Patienten sagde: så meget spildt arbejde. Lægen sagde, ja men det var da mere synd for manden. Og ja vi kan alle begynde at ryste på hovedet over, at manden kunne finde på det, men måske skulle vi vende det rundt og så erkende, at det siger noget om, hvor afhængig man er af rygning, eller af andre mere eller mindre usunde livsvaner. Og med den erkendelse skal vi hver især lade være med at slå os selv oven i hovedet, når vi falder på vejen til nye vaner. I stedet for skal vi bruge faldene til at blive klogere på, hvordan vi undgår at falde næste gang, og måske skal vi falde mange gange, før vi langt om længe lykkes. Den mulighed havde manden fra historien ikke, og det var synd for ham.
Nu vil jeg krybe sammen i sofaen med te og en god DVD, en perfekt måde at afslutte dagen på.
Og nej, det er stadig ikke vejret i dag, men for en måned siden :-)
Jeg synes nu alligevel, det er svært at acceptere, at mennesker handler imod lægens bud i sådan en situation!
SvarSletHer ser vi "Uendelige verden"
Charlotte, du har ret, men vi mennesker tror vist ofte, at det går nok. Det gjorde det så ikke, og manden må leve med den konsekvens resten af sit liv.
SletJeg orker ikke serier, kun dem, hvor man kan se en uden at skulle se dem alle :-)
Efter at have levet med en ryger hele mit voksne liv og oplevet ham holde op med ryge (indtil flere gange), og hvor ultrasvært det var, så tror jeg fuldt og fast på den grumme historie. Man vil altid håbe på, at hvis man får sådan en historie fortalt og i øvrigt gode lægelige argumenter for at holde op at ryge, eller andre lignende "forbud", så vil man også holde sig på måtten. Men jeg ved, at det ikke altid er let.
SvarSletConny, jeg har så samme historie som dig, en storrygende mand, som efter mange gange at være stoppet lykkedes med det for fem år siden :-)
SletSikke en grulig historie. Efter at have være storryger i mange år stoppede jeg for 8 år siden og syntes faktisk ikke det var så svært. Nu prøver jeg desperat at slippe af med nogle overflødige kilo og af en eller anden grund er det bare rigtig svært!!! Det undrer mig at der er sådan en forskel på de to ting, man skulle jo mene det er de samme psykologiske mekanismer der er i spil...
SvarSletPollyanna, det er flot at du stoppede, og skønt at det ikke føltes svært :-) jeg mener det er de samme mekanismer, der er på spil, men det gør det jo ikke nemmere ;-)Måske er motivationen ikke så stærk i forhold til at tabe sig som til at stoppe med rygning?
SletBarsk historie, men ja, den beskriver fint den form for narkomani, som rygning jo i bund og grund er.
SvarSletJeg måtte selv prøve tre gange - det lykkedes så heldigvis tredje gang ... jeg kan ikke forestille mig, hvordan jeg selv ville have reageret på lægens ordre; sådan noget kan man aldrig vide uden at befinde sig i situationen, men den med, at 'det sker for de andre; ikke mig', holder ikke helt her, synes jeg. Det var jo ikke en fremtidig og dermed imaginær lungekræft, der spøgte, men en yderst konkret virkelighed. Det var så ikke engang nok ...
Polyannas overflødige kilo genkender jeg desværre alt for godt ;-)
Ellen, også du er sej, jeg ved jo hvilken kamp det er at få stoppet med rygning. Og kiloene er en kilde til irritation, jeg ved det :-) Næh det var desværre ikke nok, at det var en helt konkret fare.
SletJeg skulle også lige til at sige: har I stadig sne? ;-)
SvarSletDet er ofte svært at tage sig sammen. Jeg synes det har vist sig gang på gang - at hvis man ikke er topmotiveret - så går ens planer i vasken.
Bare meget synd for den der mand.. Puuha
Og det med de gode blogindlæg som forsvinder.. kender jeg godt.. træls :-)
Stine, nope vi har desværre ikke sne ;-)
SletMotivation er en meget vigtig faktor, men den alene gør det jo heller ikke, og det var rigtig synd for manden. Mon han ikke resten af sine dage vil bebrejde sig selv det?