2012 sluttede med en stille dag, 2013 starter med en stille dag for mig. Landmanden arbejder, sådan må det være, når man skal på jagt på hverdage i det nye år ;-) Jeg ser fjernsyn, drikker te og plejer forkølelsen. Landmanden hentede mig efter en rolig vagt, og vi nåede ud af byen, inden fyrværkeriet bragede løs. Herude på landet krøb jeg under tæppet, vi fandt rødvin og resterne af julegodterne frem og ønskede hinanden Godt Nytår, mens fjernsynet stod for nytårssangen.
Endnu en gang bliver alle de ting, der kan fylde og irritere, små og håndterbare, når man plejer mennesker, som i den grad har fået deres liv pulveriseret. De skal nu finde en ny måde at leve livet på, og i går aftes måtte jeg endnu en gang sande, at det er svært at vide, om det er det rigtige, jeg siger, når et menneske ligger uden mulighed for at kommunikere med os. Fagligt ved jeg, at når man har fået en stor blodprop i hjernen, så fungerer hjernen ikke på samme måde som hos os andre. Men hvad tænker man? Min filosofi er at tale som om hjernen fungerede som alle andre hjerner, men med få enkle ord. Nogle gange sætter jeg også ord på, hvad jeg tror, det enkelte menneske må tænke, at det må være svært at ligge uden at kunne kommunikere, men at vi vil gøre alt for at finde en måde at kommunikere på. Faktisk følte jeg, at der var tilstedeværelse, men jeg ved også fagligt, at vi ofte tolker, fordi vi vil så gerne have kontakt, vi vil så gerne kunne hjælpe, og det kan snyde.
Vi nåede at invitere de fleste af patienterne til at spise sammen i opholdsstuen, vi så Dronningens nytårstale sammen, både patienter, læger og personale. En af vore læger syntes, Dronningen så bedre ud end de sidste år, og hun funderede over, om Dronningen var holdt op med at ryge, for det kunne godt forklare forandringen. En af mine kolleger lavede drinks af juice, lemon og danskvand, og der var sat små paraplyer og andet tingeltangel i glasset. På afdelingen var der pyntet op med serpentiner, og vi havde små diademer på med Happy New Year på. Egentlig har jeg tidligere været imod dette, fordi jeg syntes, det var så svært, når mennesker var alvorligt syge. Men jeg ved også nu, at det netop er latteren, det gode humør og de små festlige detaljer, som får patienter og pårørende til at smile lidt og føle, at alt ikke blot er sygdom og alvorlige miner. Vi kan både smile, le og være professionelle dygtige, det ene udelukker ikke det andet. Smile håber jeg, at jeg gør i morgen, når vores første dag i dagafsnittet løber af stablen. Jeg har selv tilbudt at tage denne dag, havde egentlig fri, men da det er mig, der har skrevet alle instrukser, kunne jeg godt tænke mig at prøve dem af i praksis. Jeg satser på, at te og gløgg i aften hjælper på helbredet, og efter i morgen har jeg fem fridage, det er da lige til at holde til. Må din start på 2013 også give anledning til et smil.
PS endnu en gang blev sproget.dk min sproglige redningsmand. Jeg havde oprindeligt skrevet løbe af staben, men var ikke helt sikker på det udtryk. En søgning på dette gav ingen hit. Og så måtte jeg til at tænke logisk, mon ikke det var en stabel, man talte om? Og ganske rigtig.
Dejligt med et par stilledage. Nytårsaften på din afdeling lyder rigtig hyggelig og fin, selvfølgelig skal der være plads til lidt pynt og godt humør også hos jer.
SvarSletGod vagt i morgen på jeres nye afsnit.
Tak Inge :-) ja godt humør skal der være plads til, men det er en balancegang som Bettys kommentar også viser
SletJeg er glad for, at du nu tænker anderledes om plads til sjov og ballade, selv om der er tale om alvorligt syge mennesker. Jeg tror det er humoren, der holder folk i live en gang imellem - den er i hvert fald med til at gøre det ubærlige mere 'bærbart'.
SvarSletHehe - nej, at løbe af staben kunne vist kaldes et synonym for at desertere eller måske for at sige op ;-)
Ellen, og desertere har jeg ingen planer om :-) Som Bettys kommentar beskriver kan det være svært at finde den rette dosering af smil og professionalitet, men jeg syntes nu vi gjorde det i går aftes.
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletBetty, på et akut afsnit er det ikke givet at der er tid til hyggen, jeg har prøvet en juleaften, hvor det var rigtig synd for de få oppegående patienter. de så aldrig et personale, vi var hos de dårlige patienter hele aftenen. Tak for din kommentar om humor, latter og snak. Jeg er enig med dig i, at personalet skal tænke over hvordan de opfører sig. Jeg har oplevet, hvordan patienternes dagligstue med fjernsyn lå over for en undersøgelsesstue med en døende patient. Det var midt under et fodboldmesterskab, så alle råbte og jublede. Selv en af vore læger løb hele tiden ned til dagligstuen. Det kunne jeg slet ikke klare. Men samtidig mener jeg også at et personale, der har det godt med hinanden og smiler og ler, også er med til at give en god stemning på en afdeling :-)
SletTænk, jeg synes også dronningen virkede anderledes - men jeg havde andre gæt:-)
SvarSletCharlotte og jeg gik lidt frem og tilbage, så jeg lagde ikke mærke til noget :-) Jeg må høre dit gæt på mandag ;-)
SletGodt nytår til jer og jeg er glad for at læse at I tog jer tid og overskud til at hygge midt i al patienternes alvor. Er det ikke sådan at i en hverdag fuld af sorg, alvor og store livsspørgsmål, at der så også er behov for noget der ligner et almindeligt liv - og at et almindeligt liv på en nytårsaften er noget med nytårstale, lidt pynt og godt humør?
SvarSletTak Overleveren, jo der skal være lidt af det normale liv, også på et sygehusafsnit, men kunsten er at finde balancen :-)
SletJeg slettede min kommentar fra i går, fordi jeg vågnede og tænkte, den var for unuanceret - og ikke generel. ;-)
SvarSletMen netop når man arbejder med mennesker, som ikke kan bidrage med kontakt og samtale, så har man især brug for kontakt og samtale med sine kolleger. Det skal der selvfølgelig også være plads til, og at man kan fejre en fødselsdag i kaffestuen.
Men jeg oplevede tit, at fødselsdage og farvel-kaffe blev lidt højrøstede begivenheder i kaffestuen, der jo lå lige ved siden af stuerne, da jeg gik på arbejde. Det er først nu, da jeg har oplevet at være pårørende, at jeg har lagt mærke til det. Så jeg tror, det er en balancegang at tilgodese personalets behov for hygge og lidt festivitas, og patienternes behov for ro.
Betty, jeg syntes ikke den kommentar var unuanceret. Og du har helt ret, det er en balancegang, men jeg oplever også at patienter gerne vil have der sker lidt, så de ikke føler sig "så syge" hvorimod er man meget træt, har hovedpine eller smerter, så kan latter også opleves som støj. Heldigvis har vi nu tosengsstuer og jeg synes egentlig at de er ret godt lydisoleret, så jeg oplever ikke, at støjen forplanter sig om dagen. Men om natten bliver lyde som stole, der skubbes fra et bord, eller rulleborde der køres med ofte irriterende faktorer.
SletJeg er nok en af dem, der ikke har brug for en masse festivitas i hverdagen, men markering af begivenheder må der gerne være, de må bare ikke være for højlydte :-)