At stimulere sin hjerne

Egentlig burde jeg gå i seng, men jeg var nødt til at se anden del om blodprop i hjernen i Sundhedsmagasinet, denne gang om genoptræning. Udsendelsen bekræftede, at det at holde sig i god form, det at have en vilje og det at få mulighederne for genoptræning er en god cocktail. Jeg synes begge udsendelserne giver et godt billede af, hvor behandling og genoptræning efter en blodprop/blødning i hjernen er i dag. I de 18 år jeg har arbejdet med mennesker med blodpropper/blødning i hjernen, er det gået frem med stormskridt. Jeg syntes, det var store ting, da jeg startede i 2000, at man arbejdede tværfagligt med koncepter, der dels sikrede et normalt bevægemønster, dels forsøgte at stimulere den lammede side. Nu har man en behandling, både medicinsk og kirurgisk, hvis altså patienterne kommer i tide og patienterne ikke har nogle sygdomme eller lidelser, der gør, at man ikke kan give medicinen. Jeg håber, vi i de kommende år ser endnu flere landvindinger.

En landvinding for mig personligt er, at det koncept jeg udtænkte før jul for at komme i gang med at synge igen, bestod sin første test i dag. Om det var alle de smukke ord og gaver eller hvidvinen til den lækker mad til min reception skal jeg lade være usagt. Faktum er, at jeg vågnede 2.45 i nat og faldt aldrig i søvn igen. På vej hjem fra arbejde i dag overvejede jeg at hoppe over sang i aften, fordi jeg var stanghamrende træt, men jeg holdt fast i, at jeg havde en køreaftale med et andet kormedlem. Og jeg kom af sted og nu er jeg så helt oppe at køre efter skønne sange, at det er godt, at jeg har fri i morgen. For jeg falder ikke i søvn lige med det samme.

Jeg har fået mange forskellige bøger i gave, som jeg glæder mig til at dykke ned i, og næste uge begynder mit andet projekt med det formål at få andre hobbyer end sygepleje ind i mit liv. Jeg glæder mig til litteraturkredsen og til at få lov til at diskutere bøger sammen med andre.

Et billede fra arkivet til at minde mig om, at jeg også skal på stilhedsretræte i år. Jeg glæder mig!