Lørdagens skønne vejr fik også blade på gårdspladsen til at fremstå smukke med frostglimmer og den rette holdning. Midt på pladsen foran kartoffelhuset lå denne lille blomst.
Først fotograferede jeg den, så undrede jeg mig, for hvad gjorde den dog her? Jeg har ikke haft en buket med den blomst i den farve. Mens jeg gik tur, spekulerede jeg over det lille mysterium uden at finde en løsning. Sidenhen kom jeg dog til at tænke på, at lastbilerne, der henter kartofler, også fragter meget andet gods rundt i Danmark. Så måske havde dette lille blomsterhoved gemt sig i containeren og smuttet ud, da alle de store kartoffelsække blev sat ind.
Lille og fin kan også bruges på en af de bøger, jeg fik til mit jubilæum. Jeg har læst om Tænkepausebøgerne, men aldrig læst en. Nu har jeg min egen, som handler om sorg. Og allerede det første kapitel har fået mig til at nikke og samstemme, og jeg påbød mig selv at holde pause, for at jeg ikke bare sluger bogen på en dag. Bøgerne formidler forskning, og her er det Mai-Brit Guldin, sorgforsker ved Aarhus Universitet, der formidler sin forskning gennem mange år i sorg. På hver side er der en lille grå cirkel med en lille vejviser hen til en sætning, som er en anden farve end resten af ordene. På den måde kan man hurtigt få essensen af kapitlet. Første kapitels sætninger er:
- Det gør sorg til et grundvilkår for os alle
- Sorg og glæde er på den måde tæt forbundne. De er hinandens forudsætninger og fuldender hinanden
- Glæderne kan vi miste igen, sorgerne må vi lære at leve med resten af livet
- Hvad ville livet og kærligheden være værd, hvis vi ikke reagerede stærkt på at miste
- Vi må derfor betragte sorg som en uendelig og dynamisk proces, som hele tiden er i bevægelse
- Vi fejltolker sorg, hvis vi tror, at vi kan få den overstået og lægge den bag os én gang for alle.
Og alle ordene vækker i den grad genklang i mig. Også fortællingerne om det at gensørge, det at sorgen dukker op igen især ved andre forandringer i livet. Forfatteren bruger blandt andet interviews med de to prinser af England og deres fortællinger som voksne om, hvordan sorgen dukker op igen og igen, måske på en anden måde, men den vil altid være til stede i livet.
Lille og fin var også den lille mail, der gav lyd fra sig på min mobil. Og jeg blev rørt over, at en læser på den måde gav sig til kende og fortalte mig om hendes oplevelse af min blog.
Må din aften blive fin og god.
Bogen er sikkert meget interessant at læse, og jeg misforstår måske hvad der menes med de seks punkter, for jeg er temmelig uenig især i pkt. 3 og 6. Kun pkt. 4 kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Det kunne være spændende at læse bogen - OG diskutere den med et klogt menneske som dig :-)
SvarSletEllen. og jeg er til gengæld helt enig i punkt 3 og 6. Og det her er jo forskning i sorg, så det er ikke bare noget hun selv synes. Det er det, hun har fundet hos mennesker i sorg. Jeg kan se det hos min søster, hos mig selv og andre. Det er ikke sådan at jeg sørger, men det at vi har haft en stor sorg gør, at det er et vikår, en baggrund for de ting jeg/vi gør, en erfaring, jeg tager med mig.
SletJeg gad godt at diskutere den med dig :-)
Det lyder til at være en god bog. Jeg bærer selv på en stor sorg der aldrig forsvinder. Jeg kan rumme den, og jeg har plads til meget andet, men af og til får sorgen lov til at fylde. Og sådan vil det altid være.
SvarSletJeg kender godt fornemmelsen af at bliver rørt over en læser der skriver at man gør en forskel via sin blog. Det er så fint når nogen giver sig tid til det. Og fantastisk at det skrevne ord kan så meget.
Jeg er glad for at have fundet din blog :-)
Hilsner fra Nana
Nana, det er en god bog, nem at læse og så samler den fint trådene om den nyeste viden om sorg. Det gør mig ondt at du har oplevet stor sorg. Min søster siger også, at sorgen bliver som en fotobog, der indimellem tages frem,
SletTak, Nana, for dine ord. Jeg nyder også at læse med hos dig :-)
Hvor sjovt, jeg har netop læst om Mai-Brit Guldins forskning og også om den lille bog i Tænkepauseserien og tænkte den må jeg se at have fat i. Jeg synes at tosporsmodellen og penduleringen mellem de to spor giver god mening.
SvarSletPollyanna, den opsummerer rigtig godt den nyeste viden. Tosporsmodellen hørte jeg om for 7 år siden, og den giver god mening for mig.
SletDe små "Tænkepauser" er så fint et initiativ, - at formidle den bedste forskning i et lettilgængeligt sprog. Min datter skrev speciale om dem på retorik med fokus på det specielle sprog, der skal bruges, når man skal formidle videnskab til lægfolk.
SvarSletDet er sjovt med den lille, fremmede blomst på jeres gårdsplads. Nærmest som starten på et H.C.Andersen eventyr.
Eva, jeg er fascineret af de mennesker, der kan formidle videnskabelige artikler, så vi kan andre kan forstå dem.
SletDu har ret, jeg følte også, at den lille blomst kunne være inspirationen til et eventyr :-)
Lene, jeg kan så meget nikke genkendende til punkterne i bogen om sorg. I min familie oplevede vi den største sorg for mange år siden, da min far døde. Dengang var teorien, at man gik igennem nogle fastlagte faser i sorgforløbet, for derefter at 'komme over det'. Men sådan er virkeligheden ikke. Det var en lettelse for mig, da forskning viste noget andet. Nu er der kun min bror og mig tilbage til at dele minder. I mange år mødtes vi altid på hans fødselsdag, min mor og mine brødre. Ved rund fødselsdag blev hans søskende også inviteret. Måske er det under ligt for mange, men i Thy var det helt almindeligt - dengang.
SvarSletBetty, og din fortælling er den jeg også genkender, og som Mai-brit Guldin beskriver: at de faser man skulle gennemgå, kunne sørgende ikke genkende sig selv i.
SletJeg tror på at det er godt at holde fast i ritualer, hvor man mødes og mindes. Tak fordi du deler.
Lene, tak for din blog og for dit indlæg om bogen. Jeg kender den ikke, men skal helt sikkert have fat på den.
SvarSletMin far døde for 30 år siden, da var jeg 34, yngre end mine børn er idag, og min mor døde i sommer. Jeg kan mærke, der er noget der rører på sig inden i mig og jeg tror at bogen kan hjælpe mig på vej. Mine omgivelser kan vist ikke helt forstå mig, de synes at det ene er så lang tid siden og min mor var jo gammel. Ha en rigtig god arbejdsuge.
Tak, Marianne, for dine ord. Det var tidligt, at du mistede din far, og det kan meget vel være en kombination af din egen alder, din mors dødsfald og måske tanker, der ikke er plads til dengang, som nu dukker op.
SletDet er en god serie, den med tænkepauserne. Det er dejligt for os ikke-akademikere at kunne få del i relevante forskningsresulater.
SvarSletConny, jeg tror, jeg skal have kigget lidt mere på titlerne. Er der nogen, du kan anbefale?
SletJeg har bl.a. selv fået en om sproget. Dog har jeg ikke fået læst den, må jeg indrømme. Jeg har givet en om gaver (som jeg heller ikke har læst). Hmm, det ligner en trend. Jeg må vist gøre læsebunken ved natbordet lidt højere ;)
Slet:-)
Slet