En litteraturkreds

Biblioteket har i samarbejde med en af aftenskolerne udbudt litteraturkreds i mange år. For 13 år siden var jeg med, men måtte stoppe før tid, fordi min niece døde, og så mistede alt andet betydning for en stund. Jeg kom aldrig i gang igen, måske fordi jeg året efter startede min blog, og så fik jeg mange diskussioner og viden via den verden.

I går var jeg så med for første gang, jeg var spændt på, hvem de andre var. Vi var kun kvinder, sidste gang jeg deltog, var der et par mænd med. Mange af dem havde været med i flere år, de kendte hinanden og lederen af litteraturkredsen. Jeg kender også lederen, vi har haft børn i samme børnehave i tidernes morgen, hun er ældre end mig (mener jeg),og siden da har jeg kun mødt hende i forbindelse med litteraturkredsen. Den gang var hun gymnasielærer, jeg ved ikke, om hun er på efterløn i dag. Mange af kvinderne kunne jeg godt rubricere som værende ældre end mig, hvor meget ældre havde jeg til gengæld svært ved. Og det er gået op for mig, at jeg åbenbart ikke er særlig god til det. For det er sket flere gange, hvor nogen har sagt om blandt andet kolleger, hold da op, hun ser ældre ud end det, så er jeg helt uforstående.

I går forsøgte jeg virkelig at kigge på kvinderne og sammenligne dem med mig, men det gik slet ikke. Jeg er jo mig med alle mine tanker og handlinger, og udseendet er kun en del af min alder. Så jeg ved stadig ikke, om jeg virkelig er den yngste på holdet eller om der er dem, der er yngre end mig. Jeg tror faktisk på det sidste, det er bare mig, der er så dårlig til at fastslå alder.

Vi fik diskuteret Herbjørg Wassmos bog Det syvende møde, og det var sjovt at høre hvor forskelligt vi havde oplevet bogen. Jeg var jo meget skeptisk, havde virkelig svært ved at komme ind i bogen, men endte med at læse den på en weekend. En kunne ikke med bogen, fordi den var forudsigelig og urealistisk i sin slutning/handling. Det diskuterede vi, dette med at nogen er bestemt for hinanden, troede vi på det? For mig var den ikke forudsigelig, jeg havde en fordom om Wassmos bøger som dystre og utilgængelige og var helt sikker på, at hun var en forfatter, der lod det værste ske. Og jeg er en, der skal have et håb at klynge mig til. Jeg fortalte også om den bog, hvor forfatteren lod mig falde i frit fald, da slutningen blev åbenbaret. Jeg var totalt uforberedt og kunne næsten ikke rumme den slutning. Du kan kalde mig naiv, men jeg mener selv, at for at kunne rumme verdens grumheder har jeg brug for at læse noget, der giver mig håb for menneskers forhold til hinanden.

Jeg overvejer stadig, om jeg skal give mig i kast med forfatterens andre bøger, så som Dinas bog, men bogen Et glas mælk, tak, skal jeg dog ikke læse. Den, ved jeg, er så grum. Næste bog der skal læses, er en biografi, det er jeg spændt på, for jeg er ikke til biografier. Det er derfor, det er godt, at andre bestemmer bøgerne, jeg kommer ud af min komfortzone.

Hvilke bøger læser du lige nu?