Første indlæg i 2018, direkte fra sofaen

Mit foretrukne skrivested er ellers ved den stationære computer, for der har jeg mit xxxxprogram, som jeg ikke kan huske lige nu, hvad hedder, men som jeg er for træt til at rejse mig for at finde ud af hvad hedder. Årets første indlæg bliver derfor på den bærbare under et dejligt varmt tæppe iført min mormors trøje til at lune mig. Nattevagten gik godt, jeg har kun sovet 5 timer, og det øger chancen for at jeg kan sove i nat. Jeg gik i seng i mørke og jeg er mere eller mindre stået op til mørke igen. 2018 er startet fuldstændig som året 2017 har været, regnfuld. Jeg håber inderligt, at 2017 ikke skal være standarden for årene fremover, for så bliver det hårdt at være landmand.

Nytårsaften herhjemme blev stille og rolig, maden var lækker, vi skal nok lige øve os på det der med mindfullness i samværet, når vi spiser alene, for vi var nærmest færdig med tre retters menu, inden vi havde fået talt om noget. Jeg havde tændt lys rundt omkring og nød vores hyggelige julestue. Senere slappede vi af med masser af julegodter, de skal jo udryddes, og fjernsyn, og jeg nåede også at blunde lidt, inden jeg skulle afsted.

Nytåret blev skålet ind i alkoholfri champagne sammen med en enkelt pårørende foran vinduet ud mod et Aalborg, der gav den gas med fyrværkeri. Det buldrede og bragede, så nogle af vores patienter sov uroligt. Heldigvis stoppede det forholdsvist hurtigt, og resten af natten blev rolig. Det var godt at prøve at være i nattevagt, jeg var i den grad udenfor min komfortzone, der er andre rytmer og andre ting, jeg skal lave om natten som ansvarshavende, og om jeg huskede det hele, ved jeg ikke. Jeg har sagt undskyld på forhånd til mine dagvagter.

Jeg er begyndt at følge en sygeplejerske, som tegner sit liv som sygeplejerske, og hun får mig tit til at grine højt, fordi hun fanger de små øjeblikkes frustrationer perfekt med sine tegninger, blandt andet denne:

En god lejring tager ret lang tid, når man både skal tænke på at inddrage patienten, stimulere det naturlige bevægemønster, passe på sin ryg og gøre det nænsomt men stadig så patienten ligger i det, der kaldes neutralstilling (hver alle led er understøttet i et naturligt mønster). Og ja, så sker der tit lige nøjagtig det tegningen fanger så godt, og så er det forfra igen.

Og denne her kunne være min afdeling:

 Håber I kom godt ind i det nye år. God 1. januar 2018