Det har jeg alligevel aldrig prøvet før

Dagen starter, som den plejer på en torsdags fridag, ud af sengen halv syv og i fuld gang med at rydde op og gøre klar til rengøringspatruljen. Nattøj og morgenhår går godt sammen med hastige skridt frem og tilbage i huset. Værelserne bliver til opbevaringsrum for det, hvor jeg ikke lige kan tage stilling til den rette placering med træt hjerne efter travle arbejdsdage.

Der smøres mad, der brygges te, der ryddes op, der smides gamle aviser i papircontainer, der smides fyldte affaldssække i anden container, der læsses tomme flasker ud i bilen, der ledes efter postkassenøgle mellem flaskerne fordi jeg tror, jeg både kan have nøgler i hånd og sortere flasker.

Jeg nyder den skønne friske frostluft, den smukke morgenhimmel og mine julepyntede vinduer, de fotodokumenteres også.

Jeg når lige en kop te, inden rengøringsholdet kommer og jeg tager af sted til fodterapeut.

Inden fodterapeuten når jeg at hente cool cash i automaten, så jeg kan betale kontant. Jeg sætter mig i stolen og det helt store snittearbejde går i gang. Selv om jeg nu går til fodterapeut hver anden måned mod tidligere hver tredje måned, så sætter en nedsunken forfod sine spor på fodsålen. Jeg nyder roen og hendes smalltalk, men jeg føler mig ualmindelig træt og faktisk lidt utilpas.

Bagefter får jeg sendt en pakke, jeg overvejer om jeg skal handle ost på mejeriet, men trætheden og utilpasheden fylder, så jeg kører hjem. En god sang, som jeg kan synge med på, fjerner utilpasheden, tilbage er trætheden.

Hjemme nyder jeg det rene hus, jeg tømmer postkasse og gør klar til mit formiddagsknækbrød. Pludselig stopper jeg op, tænker mig om og går hele morgenen igennem.

Jeg har glemt at drikke mine vanlige to glas vand og at spise morgenmad! Ikke så sært, at jeg ikke føler mig tilpas. Nu har jeg både fået vand, morgenmad og formiddagsmad.

Men jeg trænger stadig til en lille formiddagslur, det er der plads til inden eftermiddagens program. Må du få en god dag med plads til omsorg, nærvær og samvær.