Hvad sker der?

Landmandens stemme var påvirket af søvnen, som han vel nærmest ikke var ude af. Det samme kunne man sige om mig, og jeg skulle lige finde ud af, hvad der var sket. Landmanden havde hørt et kæmpe rabalder. Jeg var vågnet ved, at jeg lå på gulvet med armen om den store lampe, der normalt står på mit sengebord. Hverken den eller jeg var, hvor vi plejer at være. Min arm og nakke gjorde ondt, og det gik langsomt op for mig, at jeg var faldet ud af sengen og i faldet havde fægtet sådan med armen, at lampen var røget med og jeg havde ramt kanten af sengebordet på vej ned. Da landmanden i sin søvn havde fået svar, sov han videre. Jeg måtte blot konstatere, at faldet havde gjort mig lysvågen, hvilket betød en arbejdsdagsstart med for lidt søvn.

Det betød så også, at jeg var så udmattet, da jeg kom hjem efter en dag med 5 1/2 times intensiv skrivning og to timers møde. I aften skulle jeg have hørt min mands niece og hendes mand give nytårskoncert i en kirke tæt på os. ØV hvis jeg nogensinde overvejer efterløn til næste år, så er det i det øjeblik, hvor jeg må erkende, at arbejde kombineret med for lidt søvn og en lang kursusdag i morgen ikke harmonerer med aftenaktiviteter ud af huset. PYT, i stedet for lytter jeg til landmandens you tube musikliste. Han slapper godt af om aftenen ved at sætte det på ( nå ja sætte på hedder det nok ikke mere ;-), og det samme gør jeg. Vi har nydt lidt lækker chokolade og er klar til håndbold (landmanden) og Kender du typen (sygeplejersken).

På instagram kører lige nu et hashtag #10yearchallenge" og da jeg ikke kan finde ud af at få billeder lagt ind i instagramarkivet, må jeg bruge bloggen til at vise billeder med ti års forskel. Dengang brugte jeg ikke kontaktlinser, når vi kørte motorcykel. Det gør jeg i dag. Dengang var håret længere og lysere, nu er det kort og mørkere. Dengang havde jeg også rynker, nu har jeg flere.

motorcykelferie sommeren 2008

motorcykelferie sommeren 2018

2018 har været et strabadserende år, som har fyldt meget i mig, og jeg tror, at det viser sig nu; jeg reagerer heftigere på selv de mindste bump på vejen. Det giver god mening for mig, og derfor øver jeg mig i at være kærlig og tilgivende over for mig selv. Jeg dummer mig, taler før jeg har tænkt mig om, glemmer ting, men samtidig føler jeg mig også skarp og erfaren på mange områder. Jeg ved, at jeg er god til at slappe af og som i dag at sadle om og tage en ny beslutning, der giver ro til krop og sjæl. Og måske var kroppen i alarmberedskab i nat, og derfor tog jeg flugten udover sengekanten. Nu satser jeg på, at både lampe og jeg holder os til det sted, vi plejer at være om natten. Sov godt.