Landmandens stemme var påvirket af søvnen, som han vel nærmest ikke var ude af. Det samme kunne man sige om mig, og jeg skulle lige finde ud af, hvad der var sket. Landmanden havde hørt et kæmpe rabalder. Jeg var vågnet ved, at jeg lå på gulvet med armen om den store lampe, der normalt står på mit sengebord. Hverken den eller jeg var, hvor vi plejer at være. Min arm og nakke gjorde ondt, og det gik langsomt op for mig, at jeg var faldet ud af sengen og i faldet havde fægtet sådan med armen, at lampen var røget med og jeg havde ramt kanten af sengebordet på vej ned. Da landmanden i sin søvn havde fået svar, sov han videre. Jeg måtte blot konstatere, at faldet havde gjort mig lysvågen, hvilket betød en arbejdsdagsstart med for lidt søvn.
Det betød så også, at jeg var så udmattet, da jeg kom hjem efter en dag med 5 1/2 times intensiv skrivning og to timers møde. I aften skulle jeg have hørt min mands niece og hendes mand give nytårskoncert i en kirke tæt på os. ØV hvis jeg nogensinde overvejer efterløn til næste år, så er det i det øjeblik, hvor jeg må erkende, at arbejde kombineret med for lidt søvn og en lang kursusdag i morgen ikke harmonerer med aftenaktiviteter ud af huset. PYT, i stedet for lytter jeg til landmandens you tube musikliste. Han slapper godt af om aftenen ved at sætte det på ( nå ja sætte på hedder det nok ikke mere ;-), og det samme gør jeg. Vi har nydt lidt lækker chokolade og er klar til håndbold (landmanden) og Kender du typen (sygeplejersken).
På instagram kører lige nu et hashtag #10yearchallenge" og da jeg ikke kan finde ud af at få billeder lagt ind i instagramarkivet, må jeg bruge bloggen til at vise billeder med ti års forskel. Dengang brugte jeg ikke kontaktlinser, når vi kørte motorcykel. Det gør jeg i dag. Dengang var håret længere og lysere, nu er det kort og mørkere. Dengang havde jeg også rynker, nu har jeg flere.
|
motorcykelferie sommeren 2008 |
|
motorcykelferie sommeren 2018 |
2018 har været et strabadserende år, som har fyldt meget i mig, og jeg tror, at det viser sig nu; jeg reagerer heftigere på selv de mindste bump på vejen. Det giver god mening for mig, og derfor øver jeg mig i at være kærlig og tilgivende over for mig selv. Jeg dummer mig, taler før jeg har tænkt mig om, glemmer ting, men samtidig føler jeg mig også skarp og erfaren på mange områder. Jeg ved, at jeg er god til at slappe af og som i dag at sadle om og tage en ny beslutning, der giver ro til krop og sjæl. Og måske var kroppen i alarmberedskab i nat, og derfor tog jeg flugten udover sengekanten. Nu satser jeg på, at både lampe og jeg holder os til det sted, vi plejer at være om natten. Sov godt.
Det var dog en værre nat. Jeg håber, den kommende bliver bedre for dig.
SvarSletFine billeder. Du har vist ikke forandret dig ret meget på 10 år. :-)
Betty, tak, desværre blev det også en træls nat. Og tak, jeg kan nu godt se de ti år :-)
SletJeg håber, natten har været mild ved dig.
SvarSletDine billeder viser, at du ikke har forandret dig så meget på det 10 år, - nok mest frisuren.
Eva, natten drillede endnu en gang. Og tak, hvis det var nærbilleder ville man godt kunne se forskel, men det er dejligt at man skal tæt på :-)
SletHvor ser du bare glad ud :D
SvarSletHer er der også kommet briller til - vi har begge leget med på legen på instagram, mig på selve profilen og K i story. Det er sjovt at få et kig i folks fortid.
- A
Tak, A, jeg er taknemlig for at have let til latter. Jeg må vist lige have fundet jer på instagram :-)
SletMin mand talte engang i telefon i søvne... Heldigvis uden at have ringet op inden...
SvarSletOg du holder dig godt :-)
SletPollyanna, hvor herligt, min mand har præsteret at tage telefonen, mens han sov og gennemføre en samtale, som han ikke kunne huske noget af bagefter :-) Hans søster i den anden ende havde godt nok tænkt sit, ar faktisk lidt bekymret for ham.
SletOg tak :-)
SletHåber du har fået en god nats søvn. Du ser glad, mild og frisk ud og har ikke forandret dig meget, kun briller og hår er anderledes.
SvarSletMarianne, næh den gode søvn håber jeg kommer i nat. Tak, humøret er helt sikkert det samme, og jeg er da glad for at I synes det :-)
SletSlog du dig?
SvarSletKisser, det gjorde jeg, jeg er stadig øm på armen
SletSikke en nat! Du ser stadig godt ud, Lene, også selv om du bogstaveligt må slås med sengelampen, når du prøver at få din skønhedssøvn ... det beroliger mig dog at læse, at du agerer på at være træt. Det er bl.a. det, jeg nyder så meget nu ... altså, at der ikke længere er et arbejde, der sluger de fleste af mine kræfter.
SvarSletEllen, tak. Jeg er nødt til at agere på trætheden, for jeg kan mærke min alder på at jeg er nemmere at slå ud sådan en dag. Og lige netop i disse dage kan jeg godt følge dig, men heldigvis er det blevet meget bedre det sidste år.
SletHanne, nej det har jeg også sagt til mig selv, er stadig øm. Og tak for komplimenten :-)
SvarSlet