Hvad sker der 2?

Jeg vågnede og med det samme var der noget, der var helt forkert. Det var ikke det, at jeg sov i sofaen. Der ender jeg om natten, når vejrtrækningsøvelser, beroligende musik og forsøg med den gode sovestilling (på maven) ikke hjælper. Så får computeren lov til at vise serier med reklamer indimellem, og så ender det med at jeg falder i søvn. Heldigvis er det ikke så tit, det sker mere.

Så det var ikke det, der gjorde opvågningen ubehagelig. Næh det var snarere lyden af landmandens hurtige skridt ned i bryggerset, hvor han tog sig af hundene. Havde de gøet? Havde de pebet? Landmanden skulle jo ikke være oppe nu. Søvndrukkent tog jeg mobilen og kiggede på klokken.

Så kan det nok være, at landmanden fandt ud af, at hans kone ikke var kørt på arbejde. Jeg råbte Nej, nej, nej! Klokken var 6.35. Jeg skulle være kørt 6.15 for at nå at stille senge klar til kursus og møde de eksterne undervisere ved auditoriet 7.45.

Så fik jeg travlt, landmanden var stået op som vanligt, gået ned på badeværelset for at tage arbejdstøj på, havde godt nok lagt mærke til, at tekanden ikke stod i mandskabsrummet som vanligt, men troede jeg havde glemt det, inden jeg kørte.

Heldigvis havde jeg forberedt alting aftenen før (lidt usædvanligt for mig) så al tøj og remedier til kurset lå klar. 20 minutter senere kørte jeg ud fra gården, håret var føntørret, søvnen ude af øjenkrogene og det føltes stadig som om vejrtrækning og hjerterytmen kæmpede om at nå først til Aalborg.

Hvilken vej skulle jeg køre? Om morgenen tager jeg nu motorvejen, det reducerer køretiden med fem minutter. Ville det også gøre det en time senere? Hvad nu med de mange biler på vej til arbejde? jeg vurderede, at det nok var hip som hap, uanset hvilken vej jeg tog. Så jeg tog motorvejen.

Her kan du selv sætte en høj Buzztone ind og et kor, der råber Forkert valg!! To biler var kørt sammen i tunnellen, hvilket betød kø lang tid før Nørresundby.

Den korte fortsættelse er, at jeg landede på sygehuset 8.25, fem minutter før kurset skulle starte. Jeg blev reddet af en sød projektsygeplejerske, som vi har. Hende ringede jeg til undervejs og fortalte, hvor hun skulle hente remedier til kurset og nøgle til auditoriet og hvor hun skulle møde de eksterne undervisere. Underviserne havde selv fundet ud af at få projektor til at virke. Jeg var ikke den eneste, der kom for sent. Alle indfaldsveje nord for fjorden havde køer, flere end mig var fanget på motorvejen og indfaldsvejene. Men vi kom alle og vi fik afholdt et godt kursus.

At jeg nåede at tænke alle mulige og umulige tanker i bilen, og at jeg nåede at bryde helt sammen og stortude i bilen, var ved at få mig til at opgive det hele, men jeg klarede at tale mig selv til ro. Heldigvis var det ikke mig, der skulle undervise. Det tror jeg var godt for alle.

Og i aften lavede jeg en anden prioritering, jeg tog til strikkecafe hos Liselotte og Kenneth. At sidde sammen med Ella, Liselotte og alle de andre skønne kvinder med strikketøj og få snakket om alt mellem himmel og jord samtidig med at lattermusklerne blev rørt, det gjorde godt. Sov godt.