Hvem skulle det ellers være?

Fridagen er strøget af sted, først skulle min bil have skiftet en pære. Selvfølgelig går den dagen efter jeg har haft bilen på værksted, så jeg har kørt en lille uge uden det ene nærlys, men med tågelygterne tændt. Jeg har før undret mig højlydt over bildesigner, som er skyld i, at jeg ikke selv skifter pære. Jeg kan ganske enkelt ikke komme til med min hånd. Nu er der lys på pæren, og jeg fik strikket et par pinde, mens jeg ventede.

Kontorarbejde, vasketøjsvask, oprydning, opvask, støvsugning, alt blev skubbet foran mig de sidste tre arbejdsdage, alt blev ordnet i dag.

Så blev det tid til plasmatapning, aflevering af landmandens hverdagsur til reparation, feriemøde og personalemøde.

Og så skulle uret hentes igen, så jeg måtte ind til Aalborg igen, finde en parkeringsplads og skynde mig ned i gågaden. En ældre kvinde kom løbende så underligt over det ene fodgængerfelt ved det store kryds. bagefter nærmest trippede hun rundt om sig selv, indtil der blev grønt for os, hvorefter hun satte i et hop og løb. Jeg undrede mig over hendes adfærd, havde hun travlt, var hun lidt forvirret eller? Da hun kom over, stoppede hun brat op, stirrede søgende omkring, satte hånden over øjnene og råbte så: er det dig? Hvorefter en ældre herre, som kom mod hende, svarede: ja. Tjah, hvem skulle han ellers være? Jeg er vel også mig, så i realiteten kunne vi alle omkring hende have råbt, ja det er det.

Så digtede jeg historier om at hun skulle mødes med ham og var blevet forsinket. Nu var hun nervøs, for han blev nemt sur, når hun ikke passede tiden og måske havde hun også glemt mødestedet. Hvem ved?

Jeg ved dog, at han var ham og hun var hende og jeg er mig, det er altid godt at have styr på det. God aften til dig. Jeg regner med at du er dig.