mandag, januar 28, 2019

Langsommelighed og morgensang

Søndagen blev en opvisning i langsommelighed og sofasidning/ligning

Jeg fik for noget tid siden en stak bøger af en af landmandens venner. Hans kone havde fået dem af en veninde, som åbenbart anmelder bøger. Nu er jeg i gang med dem, og jeg regner med at de derefter skal ud i verdenen for at sprede glæde til andre. Lige nu er det Sissel Jo Gazans Blækhat, og den fik lov til at fylde søndagen. Hvor jeg husker Dinosaurens fjer som svær at komme ind i, så er denne bog langt mere læsbar. Lige nu kan jeg mærke, at jeg trænger, til vi bevæger os videre fra barndommens Aarhus med grafittimiljøet og ind i nutiden. Endnu hænger indledning ikke sammen med den historie, der fortælles, men det er jeg helt sikker på, at den nok skal komme til.



For at der ikke skulle udvikle sig liggesår, tog jeg mig sammen og gik en tur i sne og slud. Jeg kunne godt mærke, at formen ikke helt var på toppen efter dårlig nattesøvn og en solid frokost med vildtlasagne (rester) i maven. Men fem kilometer blev det til, og som altid bliver jeg glad efter sådan en gåtur.


Resten af dagen blev brugt på at strikke, mens håndboldkampene er blevet afviklet. Denne finalekamp var lige noget for mine nerver, for jeg plejer aldrig at kunne holde ud at se dem. Landmanden må normalt agere Gunnar Nu, dog med lidt højere stemmeføring, så jeg kan følge med i et andet rum. Sent glemmer jeg finalekampen i kvindernes OLhåndbold for mange år siden, som blev afviklet ved nattetide. Jeg måtte af bare nervøsitet være praktisk, så jeg lavede popcorn til min søster, hendes mand og min mand. Det blev nærmest kylet ind i munden og så lavede jeg endnu en portion og endnu en portion (alt sammen i gryde, jeg havde ikke en mikroovn dengang), bare for at slippe for billederne. Det var nok med de andres råb, jeg tror, vi alle havde en meget høj puls. Og samtidig måtte vi passe på lydstyrken, for nede på værelserne sov vores børn sødeligt.


Mandag er ikke startet som jeg gerne ville. Efter fire timers søvn skulle jeg på toilettet og så blokerede hjernens snakkehoved min søvn. Alt muligt mellem hinanden, en skøn rodekasse, og tricks med at se fjernsyn lykkedes ikke dengang, så nu sidder jeg her og skal forestille at være frisk. Aftalen lyder på en hjemmearbejdsdag, så jeg kan få færdiggjort to instrukser Ha, hvem narrer jeg, jeg har ikke skrevet et ord på de instrukser de andre gange, jeg har arbejdet med dem. Jeg har researchet, læst nationale retningslinjer, læst teorier for at kunne skrive på den bedste viden, men typisk mig så tager forarbejde overhånd og jeg kommer ikke til orde i form af et dokument.




Det skal ikke ske denne gang.Om lidt lukker jeg mig ind på mit studerekammer og så skal der klokken ni, når jeg åbner døren for en pause, foreligge to dokumenter. Wish me luck - until we'll meet again. Og ja hvis du klikker på links, så vil du se, at jeg er vokset op med en vis engelsk sangerinde :-) Så nu vil jeg synge:  Cherio, here I go on my way. Må du få en god mandag.


13 kommentarer:

  1. Fine sporbilleder :-) Folk arbejder forskelligt, og det kan også komme an på emnet, men når jeg skrev arbejdsdokumenter (notater, forsøgsbeskrivelser m.v.), havde jeg det klar "inde i hovedet", før jeg startede på at skrive. Først en kort introduktion, dernæst konklusionen og derefter en udvidet beskrivelse for dem, der gad læse så meget.
    Anderledes med fx blogindlæg, hvor jeg kan starte med kaotisk at skrive løs for derefter at rette til og "slanke".
    Pøj pøj!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Eric. Når jeg har emner, hvor facitlisten er tydelig, har jeg nemmere ved at skrive. Men jeg kunne helt klart der lære af din metode. Det er også sådan instruksen er bygget op. Jeg har det bare omvendt, vil gerne vide baggrunden og begrundelserne for indholdet først. Lige nu er det nogle mere fluffy emner så som den gode sygepleje til vores patienter :-)

      Slet
  2. Jeg sender gode tanker i din retning og ønsker dig al den koncentration og arbejdsglæde, du har brug for.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Betty, jeg havde en god dag.

      Slet
  3. Det er da mærkeligt, at det skal være så svært indimellem at få gjort et eller andet. Pøjpøj med det.
    Selv jeg så de sidste 5-10 minutter af finalen i går, så det var ikke kun for håndboldherrernes vedkommende, at der blev skrevet historie :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen, det tog længere tid end jeg havde regnet med, og det er også typisk mig, jeg tror lige jeg kan ordne det i en håndevending :-)
      Jeg tror der er mange som så med, som normalt ikke gjorde det :-)

      Slet
  4. Haha, jeg går også til det praktiske - mine nerver er ej heller gearet til det :p

    SvarSlet
    Svar
    1. A+K, nej det er for hårdt blot at sidde :-)

      Slet
  5. Jeg håber da virkelig, at du fik lavet dine instrukser.
    Blækhat startede jeg på at lytte sammen med en veninde. Vi sad i sofahjørnet på Bornholm og hoppede af fryd og nød at være tilbage til ungdommen i Aarhus. Fem timer inde i bogen døde den. Fuldstændig. Og vi besluttede ikke at læse den færdig. Det er muligvis dumt. Og jeg har ingen anelse om, hvordan starten og mordet hænger sammen med noget som helst....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Eva, den en er færdig, den anden har et skelet :-)
      Det må være sjovt at høre/læse, når man har været barn i Aarhus. Jeg holder lige pause og så får vi at se.

      Slet
  6. Hanne, ja min hjernen driller mig med søvn lige for tiden.
    Da stoffet både er teoretisk og praktisk bruger jeg mindmap metoden for at få hold på hvad der skal i instruksen. Det lyder lidt som din metode.

    SvarSlet
  7. Ja, det var jo sjovt, jeg har også Blækhat hjemme fra biblioteket, men blev godt og grundigt irriteret over dette tidsskift, til ungdomsmiljø og teenagepige problemer, som jeg ikke gider læse, så jeg smed lige bogen tilbage i stakken. Men den kommer nok frem igen, for jeg ved jo at Dinosaurens fjer var vildt spændende og godt skrevet. Men først tager jeg lige Christian Jungersen KRAT. Ham ved man hvor man har! God weekend :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Elin, jeg har også intentionen om at læse den færdig, men jeg er glad for at jeg ikke er alene om følelsen.
      Christian Jungersen har jeg nok ikke mod på at læse, jeg syntes det var barsk læsning, de to bøger, jeg har læst af ham.
      Tak og i lige måde :-)

      Slet