Min lille hule

Strikketøj, mobil, tekop og en bog har været tæt omkring mig i formiddag. Jeg har også følt mig omsluttet af den dejlige stol hjemme fra mine forældre. Jeg småblundede lidt, læste i min bog, drak te og strikkede på mit halstørklæde. Og nej det mentale bjerg er stadig så højt, at jeg ikke kan overskue at strikke det forbistrede knaphul på min kjole, skønt det er det sidste, jeg mangler, inden montering. Jeg har nydt dagen, nydt at det er den første af fire fridage.

Eftermiddagen er gået ved frisøren. Omend jeg havde besluttet mig til, at min hårfarve skulle være den fra naturen af, så savnede jeg mere spil i mit hår og faktisk lidt flere grå hår til at stive mit fine, bløde hår. Nu er der kommet lyse striber i håret, ja striber er det vel egentlig ikke, for det blander sig med det andet og fremstår ikke stribet, blot lysere.

Landmanden fandt tid til en kop eftermiddagste sammen med mig, inden han skulle læsse kartofler. Det er ikke meget, vi får snakket sammen i disse dage, for han arbejder hele tiden og når han endelig kommer ind, falder han i søvn eller nyder at se fjernsyn uden afbrydelser fra sin hustru.

Bogen Ved Slusen af Iben Mondrup er første bog i litteraturkredsen. Jeg er spændt på at høre de andres meninger. Jeg har ikke tidligere læst noget af Iben Mondrup, men er dog stødt på hendes navn de sidste måneder, hvor jeg vidste, at jeg skulle læse denne bog. Det har været i forbindelse med hendes sidste nye bog Vi er Brødre.

Ved Slusen var nem at læse, den fængede med sin fortællestil, som egentlig er meget langsom og der sker ikke ret meget dramatisk. Det er mere i hovedpersonens indre og i de menneskers indre, som hun er tættest på i de måneder. De hjælper hinanden på vej videre i livet, vingeskudte som de er af her og nu begivenheder, men også af det, der er sket tidligere i deres liv. Jeg funderer over bogens titel. Ved en sluse er man i en venteposition, man kan ikke bare komme videre, og mens man venter, kan man betragte livet omkring sig, møde nye og gamle bekendte og måske også få tid til at mærke sit indre liv, før man endelig sejler videre på sin færd.

Jeg har også blot været her i min lille hule, jeg trængte til det og nu trænger både hunde og deres herre vist noget aftensmad. God aften til dig.