MENS DU SOV

Landmanden var rigtig træt efter mange lange arbejdsdage, så selvom fjernsynet har kørt non-stop fodboldoptakt, faldt han i søvn, efter vi havde nydt eftermiddagsteen sammen. Min skridttæller viste 6300 skridt, da jeg gik fra arbejde.

Og nu ved jeg, at jeg er på vej tilbage til gamle takter:


3 km travetur
Lagt to hold tøj sammen
Strøget tøj
Sat vaskemaskine i gang
Tømt opvaskemaskine
Lunet frikadeller, som sammen med godt rugbrød og rødkål, blev forretten
Lunet oksekødssuppe (Mou stod for tilberedningen) og puttet masser af kød-og melboller deri.

Og så blev landmanden vækket, nu er han klar til fodbold ;-)


Men allerbedst, sønnen er på vej i bus, så kan sådan en lørdag aften ikke blive bedre.

LØRDAG

Endnu er det lyst når jeg kommer hjem om eftermiddagen, men snart er det også forbi; længe har det været mørkt når jeg kører på arbejde. Det gør mig ikke noget, jeg nyder varmen i bilen, tænder for musikken og synger løs eller måske får tankerne lov til at tage de omveje, de nu måtte have lyst til.

Det er min første dagvagt weekend i flere måneder; da jeg blev undervisningsanvarlig, gik jeg ned på 3 aftenvagter og 1 weekend på 4 uger, og så valgte jeg at slå dem sammen, så jeg altid er i aftenvagt i weekenden. Det har været rart, men faktisk glæder jeg mig til at skulle i en dagvagt i dag, og så har jeg oven i købet min første trombolysevagt i dag.

Støvlerne er fundet frem, snart bliver det også tid til hue og vanter, det gør ikke noget, jeg elsker vores skiftende årstider.

I dag står der kassepakning af bogreoler rundt omkring i huset på programmet, så vi kan blive klar til husets makeover.

Hvad er dine planer for i dag?

DE ARBEJDENDE HÆNDER

I dag kom mine cremer fra Regitzes nye butik, jeg glæder mig til at tage dem i brug.

Håndcremen er allerede brugt og jeg føler stadig en blødhed i mine hænder, som ellers er karakteriseret ved ru og tør hud. Man kan godt se, at jeg bruger mine hænder, at de vaskes tit OG at jeg glemmer at smøre dem.


Regitze havde købt små tasker i Thailand, og da jeg var nr. 2 i butikken, står der nu en smuk og anderledes håndtaske her hos mig. Tak Regitze.

Nu må de arbejdende hænder heller bære en stol og puf, som er i stykker, ud i bilen, og 4 poser gammelt tøj fra hele familien inklusive de 2 udeboende børn følger samme vej. Det siger vist mere om mig end dem, at tøjet har ligget her på matriklen i mange år. Huset bliver jo omdannet til håndværkeres arbejdssted, så der skal skabes plads til alt det, der skal være her, men som må skubbes sammen i hjørner og langs indervægge.

NÅR JEG SER DIN HIMMEL

På gårsdagens gå/løbetur var der rig mulighed for at studere himlen. En himmel, som er klar blå, er lidt kedelig, hvorimod en himmel med skyer i alle nuancer giver spil til fantasien.


Når jeg går her, er der ikke noget, der abstraherer mig, jeg kan gå helt i mine tanker, det er sjældent, at der er andre på vejen. Tankerne får lov til at flyde, de kommer og går, og jeg kommer vidt omkring i tankeverdenen.


Datteren havde også været ude at løbe i går. Hendes område er helt anderledes, først er det ned af den stille gade, hvor hun bor, så skal hun over Nørrebrogade, her er der altid mennesker, alle farver og tøjarter er repræsenteret, her er cyklister, her er ivrigt talende mennesker på forskellige sprog, Selve løbeturen foregår på Assistens kirkegården, her er der ro, men også andre mennesker, der løber, går eller måske sidder og læser eller taler sammen. Et sted, hvor der er mennesker, der mindes og sørger, men også et sted, som lever med de mennesker, der bruger kirkegården som et grønt åndehul i storbyen.


Landmanden og jeg gik en tur der sidste gang vi besøgte datteren, og det er ikke sidste gang, vi går en tur der.


Overskriften er fra det Gamle Testamente, jeg mødte den som en børnesang, som mine børn lærte som små dels i lørdagsskolen, dels hos deres kusiner og fætre, som kom i frikirker.

Den sang har været min morgen sang i dag.
Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne som du har skabt
Hvad er da et menneske, at du ihukommer ham?

Hvordan mon det ser ud, der hvor du går/løber?

STØV FOR ALLE PENGENE

Første del af vores husprojekt er gået i gang. I går blev hele huset sandblæst og jeg skal hilse og sige, at man kan godt se indenfor, at der er foregået noget udenfor.

Næste del er så udskiftning af alle vinduer og døre, herefter skal der indervægge med mere isolering på alle ydervægge. Det betyder så, at alle rum skal tapetseres og males, hvilket jo medfører, at alle møbler, skabe og lignende skal flyttes rundt i hele huset.

Nå ja så skal jeg også finde ud af, hvordan mit nye bryggers skal se ud. Det er det eneste rum, der ikke er ændret særlig meget på, siden vi flyttede ind for 27 år siden, og da jeg har en mand, der er hurtig til at beslutte sig og god til at se indretningsdetaljer for sig, så skal jeg op på dupperne for at få medbestemmelsesret. Det skal så siges, at jeg er meget dårlig til at tage beslutninger angående indretning og ombygning, jeg synes altid, at det hele er godt, bare vi har det hyggeligt, det får man så ikke et praktisk og godt indrettet bryggers af ;-)

Det bliver så sjovt og fornøjeligt, ikke mindst når vi er færdige, og det skal vi være til december, så smøg ærmerne op fru christoff, der skal gøres rent indenfor i dag.

MED BEGGE BEN

En lang dag er til ende.

Dagvagten begyndte med 2 sygemeldinger, heldigvis fandt vi en af vore egne, der kunne komme ind, for i disse sparetider må vi ikke bruge vikarbureau. Vi er nu også bedre tjent med kendte folk, som ved hvor alt står og kan gå direkte i gang med pleje og stuegang.

Jeg havde en ung studerende med, som havde første uge i praktik. Samtidig var jeg ansvarshavende og blev dermed også afkrævet svar på lidt af hvert.

Vi fik plejet vores patient med alt hvad der hører til god apopleksisygepleje. Jeg fik gået stuegang og manglede at dokumentere og følge beslutninger til dørs. De 2 sygemeldinger gjaldt også for i morgen, så jeg skulle finde nogen, der kunne dække vagterne, det blev også ordnet.

Nu manglede så det sidste, jeg satte mig ved skrivebordet, min kollega, som var trombolysesygeplejerske, skulle gå kl. 14, så hun rækker mig telefonen og siger, nu er det din tur, og netop da ringer den! Jeg troede først, det var en practical joke, den havde ikke ringet i går, ej heller i dag, og så netop på det tidspunkt! Der var ingen kære mor, jeg måtte tage trombolysetasken og begive mig ud på sygehus Syd for at gøre klar til trombolysebehandling, og så måtte dokumentationen vente.

Aftenvagten, der havde trombolysevagten, nåede dog at afløse mig, inden patienten kom, så jeg har endnu til gode at give trombolyse. Hjemme på afdelingen kørte jeg nu på overtid, men dokumentationen skulle være i orden, jeg kommer ikke de næste to dage.

1 time senere kørte jeg ud til en kollega, hvor vi var samlet 10 kolleger til hygge og film med fagligt indhold, nemlig Dykkerklokken og Sommerfuglen. Jeg havde set den, så jeg passede børn i stedet for ;-) En kollega havde bagt de lækreste mini muffins og en pålægskagemand. Vi hyggede os rigtig.

Og min sunde livsstil? Tja da aftenvagten stillede en stor tallerken slik ind på vagtkontoret, hoppede jeg med begge ben i vanefælden! Hånden kørte per automatik slik ind i munden, mens jeg prøvede at blive færdig.

OPTIMIST

Jeg er af natur optimist.

Det må være årsagen til, jeg endnu en gang går i gang med et løbeprogram ;-)

Første tur blev i regnvejr og tusmørke, det føles jo godt, så hvorfor er det så, at det altid løber ud i sandet?

Uanset hvad det svar er, så prøver jeg igen. Overgangsalderen sætter sine spor, vægten rokker sig ikke en tøddel nedad, tværtimod, og energien trænger til et boost. Fordøjelsen lever sit eget liv trods fiber, væske og motion, lægen har ordineret løb og kaffe, det sidste kan hun godt glemme, i stedet sagde hun, jeg skulle skære ned på mængden af te! Mon man kan få abstinenser af det?

Så jeg drikker vand og nipper til mandler, små skiver bananer og få rosiner i stedet for en kande te og ostemadder.


Jeg er af natur optimist!

og nu fandt jeg min tekande, som var gået i stykker og ikke kunne skaffes mere i butiken, på nettet. Den er nu bestilt og betalt.

SVÆVENDE FORNEMMELSE

ahhh, så er jeg blevet et kilo lettere, mindst.


Lykken er en god fodterapeut.

HØJT BELAGT

Så er den årlige afslutning på kartoffeloptagningen overstået; hvert år bestiller jeg rigeligt med smørrebrød, og hvert år overrasker de sultne landmænd mig ;-)

Det er efterhånden sjældent, at fastfood er smørrebrød, men hold da fast hvor smagte det godt!

Frokostpausen blev forlænget, der blev tid til snak og grin, og jeg nød at være med i selskabet; til daglig foretrækker jeg på mine fridage at sidde alene med en avis.

Og de fik endda drikkevarerne i nye glas; landmanden har gennem længere tid knurret over vores sennepsglas som daglige drikkeglas. De pæne glas er heller ikke pæne mere, opvaskemaskinen har sat sine tydelige spor, jeg tror faktisk også, de blev købt for 20 år siden ;-) Imerco havde tilbud på glas, 10 kr. stykket, så nu håber jeg at den kære mand lagde mærke til, at hans kone rent faktisk har købt noget uden at have sin mand med!


Og som min mors datter er papiret og bølgepappet, glassene var pakket ind, lagt sirligt sammen, de kan vel altid bruges til noget;-)

FORBLÆST

En pludselig indskydelse bragte os til Vesterhavet; bilen blev stillet ved sommerhuset, så vi kunne få travet gårsdagens fest ud af kroppen.


Hold da op hvor vi kunne mærke naturens stærke kraft på vores kroppe, vi stred os ned til havet, mens sandet sandblæste hud og briller.


Der var ikke noget med gåtur på stranden, havet sendte vand og skum helt op til klitterne, så vi kravlede op i klitten og lagde os i læ og nød de høje bølger på sikker afstand.




Nu er det tid til te, knækbrød med ost og fjernsynskiggeri i hver sit rum, den ene ser krimi, den anden fodbold.

SÅ ER DER SERVERET!

Bag gården ligger velfærdsområdet for dyr og fugle. Her er en lille skov med små lysninger med foderpladser. Her er en lille sø med en lille ø midt i til ænder. Her er en lille mark med hvede, pileurt og fodermarvkål til rådyr, agerhøns og fasaner.


Det sidste tiltag er en lille mark med fodermajs, som er en lækkerbisken for fasaner, rådyr og krondyr.


I dag tog den lille landmandsfamilie sig en tur ud i majsskoven. Laika og jeg hoppede op i traktoren til landmanden, kartoffelaftopperen var spændt for, og så kørte vi en tur ned gennem majsmarken og knuste majsen.


Nu kan fasanerne komme til majsen og allerede inden vi var kørt væk, var den første fasan ude og guffe i sig.


Det blæser heftigt, bladene hvirvler rundt i luften, æblerne rødmer og er snart plukkemoden, der er stadig brombær at plukke, gummistøvlerne er det eneste rigtige fodtøj udenfor, sådan er efteråret på landet kort fortalt ;-)

EN VEJ

En ganske almindelig vej ude på landet i et lille land. Her er ikke noget specielt, regnen gør det hele lidt gråt og sløret, og så dog.


I regndråben glimter skønheden, en lille perle som kan symbolisere mangt og meget.


I den store vandpyt glider en lille snegl smukt og langsomt frem, den lader sig ikke forstyrre af en kæmpe med et kamera, den har sin egne planer.


Krukkerne med sommerblomsterne synger på sidste vers, men jeg nyder de små farveklatter ved døren.


Og jeg priser mig lykkelig for at jeg er hjemme igen, for nu står det ned i tove udenfor mit vindue.

LØRDAGSGRÅHED

Ifølge DMI er solen stået op, men her hvor jeg bor, er det gråt i gråt.

Det blev sent, inden jeg var hjemme i går, for efter arbejde kørte jeg ned til min far og hyggede mig sammen med ham. Vi fik skrællet nogle af havens mange madæbler og omdannet dem til æblekage; det passede perfekt til en aften med Vild med Dans.

Min far mindedes den gang, han og min mor gik til dans på danseskolen i den lille landsby. Det foregik i forsamlingshuset i 3- 4 måneder henover vinter/forår. Vi børn kom også i danseskole, og jeg nåede skam at få 10 års nålen.

Det var en hyggelig tid bortset fra, at jeg altid skulle være herre, fordi der ingen drenge var på holdet, og jeg var den højeste af pigerne. Det var surt show, når nu ens mor have syet den smukkeste kjole med rundskåren nederdel, som stod lige ud i luften, når jeg drejede rundt, og herrer drejede aldrig rundt den gang. Men stoltheden over at mine forældre var med på voksenholdet til afdansningsballet husker jeg stadig.

Vejrets farve og mit hår passer ikke mere sammen, jeg har nydt formiddagen hos min frisør, nu er der lyse striber i håret, og man kan se, at jeg har øjenvipper.

Kartoflerne er i hus, så vi tager lige en opladningsdag med te på kanden, gang i fjernsyn og computer og glæden ved varmen og lyset indendørs.


Og så kan motorcykelferien til Norge i sommer stadig få glæden frem, når jeg leder efter billeder til mine indlæg :-)

MÅSKE?

Måske blev til sikkert.


Luften bed i kinderne


Vejret var skønt på sin egen efterårsmåde.


Og lyset viste vej til varme.

COUNT THE BLESSINGS

Solskinsvejr hele vejen hjem

Ingen træthed i dag

Snart færdig med kartoffeloptagningen (ca. 2 uger før tid, men landmanden har jo også taget op siden først i juli, som var 3 uger før tid)

Modtagelse af ny sygeplejerske, som vi nåede at ansætte inden ansættelsesstoppet. Ingen risiko for at hun går på barsel, fødselsår ligger tæt på mit ;-)

Snak med søster i telefon om vores far

Kylling sat over, skulle gerne ende som hjertesundt fyld i tarteletter

Regitze har åbnet sin butik med hjemmelavede cremer

Og lysten til at gå en tur i mørket ligger og lurer, så måske får jeg genoptaget gåturene i aften.

Count your blessings ;-)

TRØSTESPISNING

Trang til at trøste mig selv, trang til lidt lækkert. Hvad skulle jeg finde på?


Løsningen blev en god kop te og så en tallerken med lækkert sprødt norsk knækbrød med det lokale mejeris hytteost og hjemmelavet blommemarmelade. Mejeriet har også en god fed ost med valnødder, den fik lov at være alene på det andet stykke knækbrød.


Knækbrødet er købt i Danmark, men jeg opdagede det i Norge på vore motorcykelferie, det er tyndt, det er sprødt, og så er det fyldt med fuldkorn, det er lige mig.


Bergen set lidt fra oven på en skøn sommeraften

Og så kan jeg sidde og glæde mig over en dejlig ferie, hvor vi jo også var i Bergen i det skønneste solskin, hvilket, vores sygeplejestuderende fra Bergen siger, er et særsyn ;-)

GOOD GIRL, GOOOOD GIRL

Et kursus i Danmark, nærmere bestemt derover hvor alle under et bliver kaldt københavnere af jyder.

Kursusdeltagerne mest københavnere og omkringboende, få fynboer og enkelte jyder (3 stk fra Nordjylland)

Kursusunderviserne en tysk fysioterapeut og en tysk sygeplejerske.

Alt foregik på engelsk.

Kurset handlede om Bobath, om tankerne bag konceptet, praktiske øvelser på afdelingerne på Hvidovre hospital og om Lejring i Neutralstillinger.

Den tyske fysioterapeut viste, hvordan man inddrog patienten i at have ansvar for den lamme side; eks. ved flytning i seng skulle patienten holde fast om sin lamme arm, mens vi guidede det lamme ben og hjalp med ved flytningen.

Her kom kulturforskellene frem. Terapeuten sagde, hold it! hold it! Good, gooood. Vi syntes, det lød, som når man træner en hund, men terapeuten mente, at man skulle fatte sig i korthed, så budskabet blev fanget af den hjerneskadet. Det var vi enige i, men ikke lige med de ord og det tonefald.

I dag tænkte jeg på det, da jeg var ved at lære en patient at holde sin lamme arm. Hvor svært kan det være at holde ved sin arm, tænker du måske? Hvis man er ramt på opmærksomheden mod den lamme side, eller har nedsat følesans, eller synsforstyrrelser, eller nedsat vågenhed, eller koncentrationsbesvær; ja næsten alle de symptomer, man kan have ved en apopleksi, kan gøre det svært at fornemme og forstå, hvordan man holder godt fast.

Det lykkedes, og jeg brugte ikke hundesprog ;-)

GRÅT I GRÅT

Vejret udenfor har ikke budt på mange lyspunkter, det har dog ikke forhindret mig i at have haft en god dag.

Sønnen inviterede på te, jeg tog hjemmebagte boller og kage med samt nylavet hyldebærsaft. Jeg nød at sidde i hans stue med strikketøjet og se hans bands musikvideo. Aftensmaden i aften var i orden for hans vedkommende, kæresten og han havde lavet rigeligt i går aftes, så han kan blive mæt i dag; det duftede godt og hot.

Nu er aftensmaden her hjemme også klar, grøntsagslasagnen står i ovnen og venter på landmanden. Han har sendt medarbejderne hjem for i dag, et nyt læs kartofler er sorteret, men der er lige noget, han selv skal ordne. Gad vide, hvornår han holder fri i aften. Nu vil jeg gå ud på trappen og i bedste Morten Korch stil stå der med forklædet på og med et dejligt smil forkynde, aftensmaden er klar, bette far ;-)

HVORNÅR HAR JEG BEDT OM DET?

Min startside er iGoogle, her har jeg forskellige nyhedssider med de sidste nyheder i overskrifter.

I dag stod der: Asger Aamund er tæppe af. ØH hvad??

Indtil jeg så, at googles automatiske oversætterfunktion var slået til, der skulle stå: Asger Aamund er blanket af!

Hvornår bad jeg om den funktion, og hvordan får jeg den væk igen? Indtil jeg finder ud af det, får jeg mig et billigt grin af og til.

BAGOM

Turen i dag startede ved motorvejsafkørslen Støvring syd; vi kom fra nord, de kom fra øst, vest og syd. En efter en svingede motorcyklerne ind på pladsen, flere af kvinderne havde taget deres egen motorcykel med i dag; vi er dog nogle stykker, som har det så godt på bagsædet, at det kørekort ikke trækker.


Overskriften på turen må hedde Bagom; jeg kan ikke huske alle de steder, vi var i Himmerland, men gang på gang måtte jeg sige, nå det er her vi er, vi var bare kommet bagom, aldrig af den lige vej til en by eller landsby.


Vejret holdt tørt, solen kom endda frem ind imellem, og jeg nød det danske landskab på vej ind i efteråret. Det blæste rimeligt heftigt, og det er desværre gået ud over mine billeder, mange af dem er blevet rystede.


Turen sluttede ved turlederen, hvor hans kone havde dækket et fantastisk kagebord, med de mest lækre hjemmebagte boller, store stykker chokoladekage, skøn, skøn æblekage og muffins som afslutning. Det var lidt sværere at hoppe på motorcyklen, da vi skulle hjem.

UNDER VANDET

Forbrugeroplysning I: Når en saftkoger er kommet i kog, skal man ikke lægge armene omkring den i forsøg på at løfte de to øverste gryder!


Det gør ondt! Resten af aftenen blev tilbragt ved køkkenbordet med armen under rindende vand, ind imellem holdt jeg pause med et vådt viskestykke svøbt om armen, men det kunne ikke stoppe smerterne, så jeg gjorde mig det mageligt med blad og tekop ved siden af vandhanen.

Forbrugeroplysning II: En søndag morgen med tid til hinanden og til morgenmad sammen inden landmanden lige smutter ud i marken, det er godt!


Og om få timer venter en motorcykeltur med en MC kammeraterne som guide. Jeg glæder mig.

Ha en god søndag.

EN GOD DAG

Mirabeller jeg ikke kunne nå.


Hyldebær jeg kunne nå.


En grøn slange.


Det arbejdende folk


Sol og blå himmel


Roser, der stadig insisterer på at være med.


Hygge og ro.

SANSERNE I BRUG

Nede i fryseren lå 4 bananer, de blev smidt der ned som et eksperiment, da vi tog på ferie.

I køleskabet var mælken ved at forlade os, den var blevet sur, trods den havde lovet god holdbarhed til i dag.

Nedenunder var 6 æg, som havde glemt at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse og nu var blevet gamle, i hvert fald hvis man skulle tro på ydersiden af deres indpakning.

Jeg besluttede mig at stole på mine sanser, bananerne smagte af bananer, mælken lugtede syrligt, ikke snerpesur, æggene så pæne og rynkefri ud og havde ikke fået gammelmandslugten over sig.

Nu er ovnen fyldt med boller og banankage, og fra køkkenvinduet kan jeg følge med i det arbejde, landmanden og hans medarbejdere præsterer.

De kører troligt den ene traktor med vognen fyldt med kartofler efter den anden til indlagringstransportøren. Der læsses af, der løbes frem og tilbage, der smækkes baglåger op og i, der køres med truck ud for at hente nye tomme kasser, der flyttes indlagringsgrej, der knokles. Jeg nyder at være en del af livet på gården, jeg glæder mig til at kunne servere friskbagte boller med nyindkøbt ost fra det lokale mejere og en forhåbentlig lækker banankage som dessert.

Hov hov Lene, skulle du ikke til marked? Min mavefornemmelse fortæller mig, at den dejlige rolige følelse, jeg har lige nu, ikke skal ødelægges af at stresse for at nå at komme i bad, køre af sted og senere hjem igen for at lave aftensmad. Jeg skal nok få fat i en af Hannes tasker, lige nu nyder jeg bare landmandslivet.

KAN MAN LØBE EN HALV….

Gennem et stykke tid har jeg fulgt en journalists forberedelser frem til sit første maratonløb. Det har været noget af en planlægning med kost, løbeteknikker osv.; i søndags løb han i mål i Berlin og var selvfølgelig stolt over sin præstation.

Ind imellem når jeg læste med i avisen, fik jeg en lyst til at sætte mig sådan et mål, men i betragtning af at jeg ikke kan finde ud af at løbe, så er det nok langt ude i fremtiden ;-)

Så var det, at vi var til fest for 14 dage siden, en af landmandens landbrugsskolekammerater var med til festen, og jeg skulle lige opdateres i, hvordan det gik hjemme hos ham. Han er tidligere gymnast, men dyrker ikke nogen sport nu. Han plejer dog at stille op til et løb i august, og da det nærmede sig, kom han i tanke om, at han nok måtte forberede sig.


Han lagde ud med 8 km! Da ømhed og muskelstivhed var over, løb han 10 km, og så nåede han vist et par ture mere end løbet. Da han regnede med, at hans søster havde tilmeldt sig, hun løber dagligt og har løbet maraton gange flere, syntes han, hun skulle udfordres, så han stillede op i 22 km kategorien! Hun løb ikke, men det gjorde han.

Jeg var jo noget imponeret over dette, men så tilføjede den gæve landmand: ”så tænkte jeg, kan man løbe en halv maraton, kan man vel også løbe en hel”. Og så stillede han op i Aalborg maraton nogle uger efter og gennemførte!

Jeg tror det skal være mit motto.

SÅ VED JEG DET!

Jeg er så ikke en af dem, der kan strikke samtidig med, at jeg ser fjernsyn!