torsdag, september 17, 2009

EN GANG TIL FOR PRINS KNUD

I går nat havde min afdelingssygeplejerske haft en meget usammenhængende søvn, i nat er det så min tur.

Lige nu sidder jeg med en kop varm kakao og en blok ved siden af. Alle de tanker, der åbenbart rumsterede så meget i hjernen, så de vækkede mig, er lige nu væk, men mon ikke de dukker op igen.

For 5 år siden startede den første akutte behandling af en blodprop i hjernen op i Ålborg, og i dag er den et tilbud over hele landet. Du har helt sikkert læst om Sanne Salomonsen, som fik behandlingen, og hendes historie var med til at give det sidste skub, så trombolysebehandlingen blev døgndækkende og landsdækkende.

I Ålborg har det været intensiv sygeplejerskerne, som sammen med neurologiske læger gav behandlingen. Det er en blodfortyndende behandling, som skal gives indenfor 3 timer efter blodproppen opstod. Jo hurtigere jo bedre resultat.

Nu har vi sygeplejersker på apopleksiafsnittet langt om længe fået lov til være med til behandlingen, alle har ment, det var det bedste for patienten, men selve logistikken og det at det skal gå så hurtigt har besværliggjort denne beslutning. Nu er der fundet en løsning, og 1. oktober går det løs.

Der er meget, der skal tænkes på, så vi er helt sikre på, at alt fungerer fra 1. Dag. Lægerne har jo som sagt givet behandlingen i 5 år, så de kan støtte og vejlede os, men vi har også en interesse i at få nedbragt tiden, fra patienten kommer ind i modtagelsen, til medicinen bliver givet, for jo hurtigere jo bedre resultat.

MEN det nytter alt sammen ikke noget, hvis ikke du og dine er klar over, at akut indsættende lammelse i den ene side, hængende mundvig eller tale besvær betyder, at man ringer 112. Man venter ikke lige og ser tiden an eller lige sover på det. Lad Falck og lægen afgøre, om det her kræver hurtig transport indtil sygehusmodtagelsen.



Og så kan du teste din viden om apopleksi her.

7 kommentarer:

  1. Tak fordi du minder om os om, at vi skal være opmærksomme, Lene! Ja Sanne Salomonson er et eksempel, der har gjort et dybt indtryk.

    SvarSlet
  2. Jeg tog testen, og havde 9 ud af 9 rigtige :-) sådan....

    SvarSlet
  3. Godt, Lene.
    Det du siger her, kan vist ikke siges for ofte :-)

    Specielt ældre har svært ved at acceptere, at det nok er en god ide at lade nogle professionelle komme hurtigt til og vurdere situationen. 'Arh, det går jo nok; lad os vente til i morgen og se, hvordan jeg så har det.' Hvem tror du mon er sådan i min nærmeste omgangskreds?

    Og ja, Sanne er et kanoneksempel på, at man er nået langt, og at man kan hjælpes.

    SvarSlet
  4. Jeg kan ikke få testen til at vise resultatet - men uanset det er det vigtigt at blive mindet om hvad man skal være opmærksom på. Sanne Salomonsens historie har bestemt også gjort indtryk på mig. God dag til dig.

    SvarSlet
  5. Tak for det - vi havde 8 ud af 9 rigtige. Nogen gange er vi nok for flinke - og "venter lige og sover på det", som du skriver. Dejligt at en så effektiv behandling af en så almindelig sygdom nu sættes i værk!

    SvarSlet
  6. Jeg tog testen og blev forskrækket over at se, at der skal ydes medicinsk hjælp indenfor 3 timer. De gange jeg har været på skadestuen, hvor man jo kommer ind efter at have kørt med ambulancen, har jeg aldrig oplevet under 3 timers ventetid. jeg plejer at sige, at det går fint med at være hurtig indtil man når hospitalet- så føles det som om alting går i stå. Sidst kostede det mig en blodforgiftning og en operation i hånden og en indlæggelse på en uge, fordi jeg kom til at vente for længe. Det ved jeg godt ikke har noget med sygeplejerskernes arbejde at gøre, men skyldes resourcemangel, men det er jo tankevækkende, at der så ikke er hjælp at hente i vores system.

    Jeg har forresten en lille udfordring til dig på min blog, hvis du har lyst.
    og jeg havde 8 ud af 9 rigtige- jeg havde et forkert tal, men det vigtige i testen er jo også at man ved, hvordan man skal forholde sig som førstehjælper --- og tør !!

    SvarSlet
  7. Madame, det er hun, og jeg håber ved at skrive om det af og til, så får jeg sat gang i mange ringe i vandet :-)

    Godt gået Lise :-)

    Ellen, så sæt ham til at læse mine indlæg om det :-)

    Øv Anette, og det virker godt nok hos mig.

    Charlotte, her i Nordjylland har den været i gang i 5 år og vi får stadig folk ind med symptomer, som lige skulle sove på det og som kunne have fået behandlingen, hvis de var kommet via 112.

    Karin bare rolig hva angår den her behandling angår, så ringer du 112, falck kommer ud, taler med vores læge i telefonen kort og så beslutter de, om man skal køre kørsel 1 (fuld udrykning). Laboranter, sygeplejersker, læge og røntgenlæge står klar i modtagelsen og alle har travlt på hver deres felt med at nedbringe tiden, så det lykkes stort set med alle, der med det samme ringer 112, også fra Skagen!

    Og hvor var det da en træls oplevelse for dig.

    Tusind tak for awarden,jeg tager nok ikke udfordringen op, da jeg næsten lige har besvaret den :-)

    SvarSlet