torsdag, september 10, 2009

EN LILLE VERDEN

Da huset så ud, så jeg kunne holde til at møde det igen sidst på eftermiddagen, kørte jeg ned til min far.

Jeg havde planlagt havedag, men da min far ikke var helt tilpas, valgte jeg derfor at gå løs på bedet langs fortovskanten, mens min far fik sin middagslur.


Så var det tid til lidt handel og et besøg på kirkegården. Min mors gravsted var smukt i solskin og skt. Hans urterne var befolket af smukke sommerfugle, som ikke gad paparazzi fotografer.


Min fars høreapparat trængte til batterier og for en, der ikke er vant til høreapparater,(men som gerne vil have et) var det åbne spørgsmål, hvor køber man dem? Min fars korttidshukommelse er jo væk, så han var ikke helt sikker, men vi startede i Brugsen. Her var der en sød kunde, som mente, vi skulle på apoteket.

På apoteket fortalte de, at vi kunne få dem gratis i borgerservice, som lå i en by 8 km væk. Internettet fungerede ikke hos min far, og apoteket vidste ikke, hvornår borgerservice havde åbent, så vi valgte at tage chancen og kørte af sted. Vi genopfriskede gamle minder på vejen derhen. Dengang var den by meget langt væk, i dag regner jeg ikke afstanden for noget, jeg har jo 9 km til nærmeste butik ;-)

Borgerservice har til huse i biblioteket, så vi gik derind. Og hvem sad der med sit dejlige smil? Det gjorde Stine, og selvom borgerservice kun har åbent en dag om ugen (og det var i går), så var Stine kvinde for at finde kassen med batterierne frem, det måtte hun nemlig gerne.

Nu ved vi så, at batterier til høreapparater er gratis, når man er blevet tilkendt et høreapparat.


Og hjemme igen sluttede vi vores dag sammen af med eftermiddagste på terrassen. Der kan jeg aldrig blive træt af at sidde.

11 kommentarer:

  1. Det lyder som en dejlig dag :)

    SvarSlet
  2. Pernille, og det var det :-)

    SvarSlet
  3. Og sikke en dejlig overraskelse! Jeg var endda kun på gæstevisit på biblioteket i dag, så din timing var perfekt! Det var dejligt at se jer begge to :-)

    SvarSlet
  4. Dejlig dag I har haft. Det er dejligt at 'samle' på gode dage. Det gør jeg ;-)

    SvarSlet
  5. Sikke en god dag I har haft! Skønt;o)

    SvarSlet
  6. Stine, ja det må man da sige :-) Jeg blev så glad over at se dig :-)

    Jeannette, det gør jeg også :-)

    Fru koch, så skønt :-)

    SvarSlet
  7. Oh at være..
    Det var da vist det I var idag du og din far.
    I var i nuet med smutture både til for- og fremtid.
    Tak for dagens 2 tankevækkende indlæg.

    SvarSlet
  8. Hanne, hvor jeg tidligere hos min far i tankerne var på vej hjem og planlagde resten af dagen, så var jeg tilstede også i tankerne i dag :-)

    SvarSlet
  9. Til tider er verden altså lille :-) Når man sådan render ind i hinanden. Hvor er det godt at du og din far har hinanden.

    SvarSlet
  10. Det var to rigtig gode indlæg, Lene.
    Jeg forstår godt, at dine tanker flyver meget omkring med alt det du har at se til.
    Selvfølgelig skal vi være i nuet, men jeg synes nu også, at det er o.k. at der inde i hovedet foregår andre ting - hvordan skal man ellers finde ud af, hvor det næste 'nu' skal være? ;-)
    Men tankeflugten må naturligvis ikke tage overhånd, og der må heller ikke være for mange ledninger, der krydser hinanden...

    SvarSlet
  11. Marianne, jeg og mine 4 søskende er heldige, at vi har vores far og han er vel også heldig med at have os :-)

    Ellen og det er de krydsede ledninger, som jeg øver mig i at holde adskilt. Læg blot mærke til tidspunktet, jeg skrev min sidste kommentar til dig ;-) Tankemylderet forhindrede en god nattesøvn.

    SvarSlet