søndag, september 20, 2009

SKYFULD SØNDAG

Udenfor mørkner det, det drypper lidt, men for mig har det ingen betydning, jeg skal jo på arbejde.


Landmanden pisker rundt, han flytter kartoffelgrej, han slår græs, han ordner alle de småting, som der ikke er tid til i hverdagen, hvor arbejdsdagene er lange. Han har et mål, han vil på motorcykeltur i eftermiddag sammen med nogle MCbekendte. Så for hans skyld håber jeg, at solen snart finder vej gennem skyerne.


Aftenvagten i går blev travl, vi havde de samme patienter, vi fik ingen nye, men pludselig over aften skete der mange forskellige ting, som gjorde, at mine kolleger var bekymrede for mig og min tur hjem. En lang dag sammen med travlhed og min alder ;-) gjorde, at jeg så noget træt ud kl. 23. Jeg kom dog hjem uden at falde i søvn, og vi sov skam til kl. 8, inden jeg stod op og kørte til bageren efter rundstykker og aviser.


Nu er der plukket blommer, landmanden sendte en fin hentydning, som blev fanget; i bryggerset og på køkkenbordet ligger der nyvaskede blommer, som venter på, at fruen beslutter sig til, hvad de skal omkonverteres til. Hyldebærrene er også modne, så mon ikke den enlige fridag i morgen skal bruges på plukning og saftkogning.

Ha en god søndag, som forhåbentlig bliver lige efter dit hoved.

5 kommentarer:

  1. Tak - jeg fik det lige efter mit hovedet, det gør jeg jo som regel ;)
    Jeg håber, at din landmand også får en køretur efter sit hovede.
    God vagt :)

    SvarSlet
  2. Ha ein fin safte og sylte dag i morgon.

    SvarSlet
  3. Skønt med en anden slags arbejde. Det er ren afslapning ovenpå sådan en lang vagt!

    SvarSlet
  4. Det var godt, Helle, næh de aflyste turen, der var bygevejr på radarbillederne :-)

    Tak Ruth :-)

    Charlotte, sådan kan man jo også se på det :-)

    Tak Mette :-)

    SvarSlet