Jeg bliver så glad, når nogen synes, at jeg skal have en award, jeg er bare så dårlig til at få dem vist her på bloggen.
For lang tid siden gav Solsikken mig en award, jeg elsker at få venner, tusind tak Ruth. Awarden giver jeg til alle jer, som glæder mig ved at læse med her og ind imellem kommentere.
I forgårs fik jeg en award mere fra Charlotte, også tusind tak til dig. Jeg ved ikke, om jeg kan leve op til ordene på den. Jeg er nemlig en af dem, som har det svært, hvis folk ikke kan lide mig, men jeg arbejder på at hvile i mig selv.
Med denne award følger reglen skriv 10 ting om dig selv. Nu bestemmer jeg jo enerådig på denne blog, så jeg nøjes med 5 ;-)
Jeg er storesøster, og dermed er det ifølge visse forskere logisk, at jeg blev sygeplejerske.
Jeg er startet i ny stilling, som ikke var en, jeg havde søgt, men en, som man mente, jeg ville være god til. Vi får se, det er et vikariat på et år.
Jeg har aldrig haft ønske om at blive landmandskone, mon der overhovedet er nogle kvinder, der drømmer om det? Nu blev det sådan; jeg havde drømt om, at ham tømreren, jeg forelskede mig i, ville tage med mig ud som ulandsfrivilig, som det hed dengang. Han havde en anden drøm, så nu sidder vi så her ;-)
Jeg elsker at synge, og som tidligere skrevet skal du ikke blive forskrækket, hvis du møder en halvgammel kvinde, der ikke kan sidde stille i sin bil, det er bare mig, der skråler løs.
Og så har jeg gået til dans i 10 år, men skulle altid være herren, fordi jeg var den højeste, så jeg drømmer om en plads i Vild med dans, hvor jeg kan få lov til at være feminin, lækker og med masser af strut i skørterne.
Har du ikke fået denne award, giver jeg den til dig, jeg håber, du vil tage imod udfordringen.
Kære Lene! Til lykke med priserne. Herligt, at du også synger i bilen. Det ser ganske rigtigt sjovt ud, når man enten møder nogen, der synger - eller selv opdager, at dem i nabobilen kigger undrende på en, fordi de jo ikke kan høre man er midt i et flot gospel-nummer :-)
SvarSletDet var smukt at læse, Lene, og tillykke med din award!
SvarSletHjertelig tillykke med dine awards - du har da klart fortjent dem. Og ja, det er super at skråle i bilen. Nu har jeg ingen bil, så det gik forleden ud over et par lånere på vort lokale bibliotek. Og mig der er så genert!! :-D
SvarSletTak Charlotte og gospelnumre er rigtig gode i en bil :-)
SvarSletTak madame :-)
Tak frkbibo, det gad jeg godt høre :-)
Til lykke med dine awards - du har sandelig fortjent dem, Lene :o)
SvarSletOg i tilgift spændende læsning om dig og dit liv, der viser flere sider af dig :o)
Tak Nina :-)
SvarSlet