SANSERNE I BRUG

Nede i fryseren lå 4 bananer, de blev smidt der ned som et eksperiment, da vi tog på ferie.

I køleskabet var mælken ved at forlade os, den var blevet sur, trods den havde lovet god holdbarhed til i dag.

Nedenunder var 6 æg, som havde glemt at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse og nu var blevet gamle, i hvert fald hvis man skulle tro på ydersiden af deres indpakning.

Jeg besluttede mig at stole på mine sanser, bananerne smagte af bananer, mælken lugtede syrligt, ikke snerpesur, æggene så pæne og rynkefri ud og havde ikke fået gammelmandslugten over sig.

Nu er ovnen fyldt med boller og banankage, og fra køkkenvinduet kan jeg følge med i det arbejde, landmanden og hans medarbejdere præsterer.

De kører troligt den ene traktor med vognen fyldt med kartofler efter den anden til indlagringstransportøren. Der læsses af, der løbes frem og tilbage, der smækkes baglåger op og i, der køres med truck ud for at hente nye tomme kasser, der flyttes indlagringsgrej, der knokles. Jeg nyder at være en del af livet på gården, jeg glæder mig til at kunne servere friskbagte boller med nyindkøbt ost fra det lokale mejere og en forhåbentlig lækker banankage som dessert.

Hov hov Lene, skulle du ikke til marked? Min mavefornemmelse fortæller mig, at den dejlige rolige følelse, jeg har lige nu, ikke skal ødelægges af at stresse for at nå at komme i bad, køre af sted og senere hjem igen for at lave aftensmad. Jeg skal nok få fat i en af Hannes tasker, lige nu nyder jeg bare landmandslivet.