lørdag, september 26, 2009

SANSERNE I BRUG

Nede i fryseren lå 4 bananer, de blev smidt der ned som et eksperiment, da vi tog på ferie.

I køleskabet var mælken ved at forlade os, den var blevet sur, trods den havde lovet god holdbarhed til i dag.

Nedenunder var 6 æg, som havde glemt at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse og nu var blevet gamle, i hvert fald hvis man skulle tro på ydersiden af deres indpakning.

Jeg besluttede mig at stole på mine sanser, bananerne smagte af bananer, mælken lugtede syrligt, ikke snerpesur, æggene så pæne og rynkefri ud og havde ikke fået gammelmandslugten over sig.

Nu er ovnen fyldt med boller og banankage, og fra køkkenvinduet kan jeg følge med i det arbejde, landmanden og hans medarbejdere præsterer.

De kører troligt den ene traktor med vognen fyldt med kartofler efter den anden til indlagringstransportøren. Der læsses af, der løbes frem og tilbage, der smækkes baglåger op og i, der køres med truck ud for at hente nye tomme kasser, der flyttes indlagringsgrej, der knokles. Jeg nyder at være en del af livet på gården, jeg glæder mig til at kunne servere friskbagte boller med nyindkøbt ost fra det lokale mejere og en forhåbentlig lækker banankage som dessert.

Hov hov Lene, skulle du ikke til marked? Min mavefornemmelse fortæller mig, at den dejlige rolige følelse, jeg har lige nu, ikke skal ødelægges af at stresse for at nå at komme i bad, køre af sted og senere hjem igen for at lave aftensmad. Jeg skal nok få fat i en af Hannes tasker, lige nu nyder jeg bare landmandslivet.

9 kommentarer:

  1. Jeg har det på samme måde som du. Jeg kan mærke, at jeg trænger til en hjemmedag, selvom her hverken er nybagte boller eller banankage ;-)

    SvarSlet
  2. Respekt!
    Jeg syer tasker i værkstedet med 3 bernersennen-bamser rundt om mig. Er hundesitter til imorgen.
    Bamserne synes det er rigtig hyggeligt at være værkstedshunde og jeg hygger mig med at have dem omkring mig.

    SvarSlet
  3. Stine, og det skal vi lytte til, ha en god dag :-)

    Tak Hanne, det lyder også som en dejlig dag for dig og hvorfor er det først nu, jeg opdager, at du også har en hjemmeside med ting til salg, jeg kan dog ikke finde priserne :-)

    SvarSlet
  4. Hvor lyder det som et godt valg. Nyd din banankage og bollerne på denne dejlige lørdag.

    Knus ;-)

    SvarSlet
  5. Jeannette, jeg nyder i fulde drag :-) Også et knus til dig :-)

    SvarSlet
  6. Sådan skal det nok være. Godt du lyttede til den der indre stemme, der helst ville blive hjemme og ...
    det er bare det der er bedst. an du have en god weekend knus fra lavendel

    SvarSlet
  7. Tak i lige måde Lavendel, det var det helt rigtige valg, jeg har det godt :-)

    SvarSlet
  8. Nemlig Stop Spild af Mad - stol på dine sanser og brug, hvad du har, selvom sidste salgsdag er gået :-) Og bliv hjemme selvom der er noget på tapetet, som du gerne ville - hvi ikke kræfterne er der. Kloge kone!

    SvarSlet
  9. Tak Charlotte :-) jeg følte mig også godt tilpas, da jeg havde brugt de ting, der ellers var blevet smidt ud :-) jeg øver mig i at mærke efter hver dag, hvad der er godt for mig.

    SvarSlet