ÅNDEHULLER

Jobkonsulenten fra kommunen er lige kørt, vi skulle sættes ind i reglerne, når man har sagt ja til en i flex-job, og samtidig fik vi også en snak om de mange, der går ned med flaget både psykisk og fysisk. Man skal lære at sige fra og ikke altid sige ja, var hans kommentar.

Det kan være svært, vi vil jo gerne hjælpe, både på vores arbejde og i fritiden. Folk på min alder er også kommet til den alder, hvor børnene nok er flyttet hjemmefra, men stadig har brug for råd og hjælp evt. til børnebørnene, samtidig har vi måske forældre, som også har brug for vores hjælp. Fysikken begynder måske at drille, vi kan sagtens klare det samme som før, men har måske brug for længere restitutionsperioder.


I dag skabte jeg et lille åndehul, jeg havde sagt ja til at deltage i et møde på sygehuset på min fridag, og hjemme var der som sagt et møde med jobkonsulenten. Mit åndehul bestod i efter sygehusmødet at køre fluks ud til Gug, hvor en dejlig kvinde huserer. Her er der rum til tanke og tale, her er der rum til at lade skuldrene sænke sig og bare være til. Tak Liselotte, det åndehul har givet langt mere energi, end jeg turde håbe på.

Og der skal ikke gå så lang tid som sidst, før vi kan ses igen. Jeg vil passe på mine åndehuller.