Et kursus i Danmark, nærmere bestemt derover hvor alle under et bliver kaldt københavnere af jyder.
Kursusdeltagerne mest københavnere og omkringboende, få fynboer og enkelte jyder (3 stk fra Nordjylland)
Kursusunderviserne en tysk fysioterapeut og en tysk sygeplejerske.
Alt foregik på engelsk.
Kurset handlede om Bobath, om tankerne bag konceptet, praktiske øvelser på afdelingerne på Hvidovre hospital og om Lejring i Neutralstillinger.
Den tyske fysioterapeut viste, hvordan man inddrog patienten i at have ansvar for den lamme side; eks. ved flytning i seng skulle patienten holde fast om sin lamme arm, mens vi guidede det lamme ben og hjalp med ved flytningen.
Her kom kulturforskellene frem. Terapeuten sagde, hold it! hold it! Good, gooood. Vi syntes, det lød, som når man træner en hund, men terapeuten mente, at man skulle fatte sig i korthed, så budskabet blev fanget af den hjerneskadet. Det var vi enige i, men ikke lige med de ord og det tonefald.
I dag tænkte jeg på det, da jeg var ved at lære en patient at holde sin lamme arm. Hvor svært kan det være at holde ved sin arm, tænker du måske? Hvis man er ramt på opmærksomheden mod den lamme side, eller har nedsat følesans, eller synsforstyrrelser, eller nedsat vågenhed, eller koncentrationsbesvær; ja næsten alle de symptomer, man kan have ved en apopleksi, kan gøre det svært at fornemme og forstå, hvordan man holder godt fast.
Det lykkedes, og jeg brugte ikke hundesprog ;-)
Jeg er ikke i tvivl om, at du har fat i den lange og rigtige ende.
SvarSletJeg er helt enig med Helle K. - det her er en ballance-gang, og det ser klart ud som om, du har tungen lige i munden!
SvarSletJeg oplever det som nedladende at tale hundesprog til et andet menneske. Godt, du er opmærksom på det, og finder andre veje.
SvarSlet... Og så kommer jeg endnu engang til at tænke på dengang min ekxsvigermor i ramme alvor sagde "Føj" til vores dengang 1½ år gamle søn...
Han reagerede heldigvis ved at kigge på hende, som var hun lettere dum :)
Uha, da jeg læste dit indlæg, kunne jeg høre de der hunderåb, jeg hader den slags, man hører det ofte på udenlansk tv.
SvarSletJeg tror ikke, at mennesker der arbejder på hospitaler her i Danmark, kan få sig selv til at bruge den slags "ros".
Så jeg tror, at I lige så elegant sorterer det fra, som I ikke kan bruge, og tak for det!
Knus
Vibeke
Helle, hvad det angår er jeg også sikker :-)
SvarSletCharlotte, det ligger slet ikke til os at tale i sådanne korte kommandosætninger, det lyder helt forkert :-)
Pernille,der var en gang hvor det var almindeligt at sige FYH til et lille barn, jeg har også brugt det, i dag ville jeg nok bruge ordet nej og mimik dertil som understregede mit ord :-)
Vibeke, jeg tror heller ikke man får os til det. Terapeuten var jo en meget dygtig og en meget varm og dejlig person, og det viser jo bare lidt om kulturelle forskelle :-)
Lene, jeg føler mig jo helt på hjemmebane med dit indlæg, selvom det er et par dage siden jeg sidst brugte Bobath. Men viden om området kan jo heldigvis stadig bruges til at finde de rette personer til at hjælpe en borger med apopleksi :)
SvarSletJeg genkender godt sprog- og kulturforskellene fra min tid i en tysk / amerikansk familie. Det kan give en del "sjove" episoder...
Else, dejligt at høre, at det ligger som en viden, der kan bruges, når der er behov for det :-)
SvarSletOg de der sjove episoder er jo med til at gøre livet rigere :-)