MORGENSTUNDSTANKER

Min morgenstart er langsom, i dag fik jeg lyst til at finde det ord, jeg fik til min konfirmation. En af blogudfordringer har lydt på ordet tro, og jeg vidste, at mit konfirmationsord indeholdt en definition på tro, jeg kunne blot ikke huske den rette ordlyd.

”Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting man ikke ser.”

I den forbindelse faldt jeg så over denne artikel, som for mig vakte genklang. Andre link, som kom frem da jeg googlede ordene ”tro er” blev hurtigt læst og lagt til side, de var ikke i samklang med mine tanker. Sjovt nok, for præsten i artiklen siger jo, at livet i sig selv er et mirakel, at vi i os selv er et mirakel, og de ord falder i tråd med min blogs titel, som er linjer fra en sang af Lars Lilholt. Så hans ord kan jeg bruge.


Men når jeg så læser en blog med ene af lovprisninger om, hvordan Gud greb ind i nær sagt alt, så tænker jeg ja ja, og har det med det som med megen alternativ behandling, en form for distance.

Jeg har jo oplevet, i mit virke som sygeplejerske, alternative behandlere af værste skuffe, som jeg vil betegne som kvaksalvere, og som scorede kassen ved at fastholde, at de kunne helbrede, mens patienten langsomt sygnede hen eller som af princip var imod den traditionelle medicin og som derfor ved deres råd kunne have kostet patienten livet. Jeg har læst om religiøse fanatikere, som messer, hvis man tror stærkt nok på Gud, så helbredes man, og når man så stadig er syg, er det, fordi man ikke tror stærkt nok. Jeg ser rødt, når jeg hører sådanne udsagn så vel med religiøse toner som i den mentale positive thinking regi. Der er mennesker, der er blevet helbredt mirakuløst, men der er også mennesker, som ikke blev helbredt.


Livet er af og til meningsløst, der er mennesker der udsættes for så hårde odds, at vi andres små mistrøstige tanker stille og beskæmmet sniger sig hen i krogen. I min verden er det ikke Gud, der påfører disse mennesker sygdom, modgang og alle andre ulyksalige lidelser, han straffer ikke, han kan støtte og gøre stærk, så vi kan klare livets modgang.

Livet er også dejligt, fyldt med små stunder, hvor alt falder på plads, hvor hjertet fyldes med … taknemlighed, og for mig retter den taknemlighed sig mod Gud, som skaberen af dette univers.

Han ønsker, at vi hver især bruger vore talenter og ikke graver dem ned, han ønsker, at vi er medmenneskelige og nærværende. Der er en sang, hvor disse linjer lyder: Livets Gud har ingen hænder, derfor er det dig, han sender, når din næste lider nød.


Det job jeg har valgt, giver mig magt. Jeg har magt til at ødelægge mennesker, der er ramt af sygdom og sorg. Jeg har magt til at lindre og måske give håb om, at der trods andre livsvilkår stadig er et godt liv.

Jeg beder til, at jeg må se mine medmennesker som mennesker med hver deres talent, med hver deres unikke præg, og at jeg i den henseende må blive Guds hænder her på jord.

Ha en god dag.