Efter dage med planlægning af undervisning, med planlægning af instrukser og praktiske detaljer om vores medvirken i trombolysebehandling, med telefonopkald og mails landet rundt, så er det tid til at deltage i det daglige arbejde på afdelingen.
3 aftenvagter står for døren, og jeg glæder mig til at være praktisk og have kontakt med patienterne. Ind imellem kan jeg godt tænke, hold da op hvor er der mange ansat, som ikke har noget med den direkte patientpleje. Jeg mener selv, at min funktion er nødvendig. For at et personale kan yde den bedst mulige pleje, skal de også hele tiden være opdateret med den nyeste viden. Den viden skal være evidensbaseret, altså der skal være undersøgelser, der dokumenterer, at det her er noget, der ikke blot baserer sig på jeg tror og jeg mener, men at der er solid viden og undersøgelser bag det vi gør.
I dag ved vi, at det f.eks. er bedre at bruge almindelig postevand end danskvand til at lave mundpleje med. Danskvand fremmer faktisk svampebelægning pga. dens pH. Og inden efterårsferien er jeg meget klogere på det emne, for jeg har kolleger, der er dykket ned i den nyeste viden og som holder undervisning for os andre om dette.
Vi ved også, at opmærksomheden på patienters synkeproblemer ved en apopleksi forebygger lungebetændelse og underernæring, så jeg er ved at arrangere undervisning i undersøgelse af synkefunktion og mundstimuli før spisning med meget dygtige instruktører.
Der er mange emner indenfor sygeplejen, som slet ikke er forsket i, og den forskning vil der blive efterspurgt, og derfor også flere mennesker, som er ansat til at forske og ikke være med i plejen. Og vi har jo brug for hinanden, så nu vil jeg glæde mig til praksis, som så kan inspirere til nye tanker og spørgsmål, der skal undersøges, om der er viden om dette.
det er meget lærerigt at læse dine indlæg om dit arbejde.. Jeg har tænkt meget over det med at der skal handles hurtig, de 3 første timer er altafgørende.. Det er en god viden at have.. Tak Lene..
SvarSletSelv tak Mette, her i blogland lærer vi af hinanden, det er det, der er spændende :-)
SvarSletJeg mener også, det giver meget større arbejdsglæde, når man ved, at det man gør er velunderbygget, og det er vigtig med personer, der kan inspirere og holde fast i implementering af nye tiltag. Det er dejligt at læse om det, der foregår på din afdeling. God arbejdslyst både ved skrivebordet og ved sengen. Begge dele er vigtige.
SvarSletOg hvor er VI dog taknemmelige for, at I findes :)
SvarSletDet med poste-/danskvand fik mig til at tænke på influenza-hysteriet:
SvarSletPå toiletterne på min arbejdsplads er der blevet sat håndvaskeinstrukser op - og man skal endelig huske at lukke for vandet igen med en serviet, for hanen er jo uren!
Min første tanke var så: Hvordan kommer jeg ud fra toilettet? Her bør jeg jo også bruge serviet for 1)at låse døren op og 2)åbne den , for låsedims og håndtag er da lige så urene som vandhanen i denne forbindelse.
Det er nemlig her, snoren knækker for mig - det er ikke colibakterier, der er 'det farlige' her, men en virus. Selvfølgelig skal man vaske hænder efter toiletbesøg, men det skal man altid, med eller uden influenzatrusler, og det er en misforståelse, at der i denne H1N1-sammenhæng kun hænger vaskeinstruks på toilettet.
Eller hvad siger sagkundskaben?
Hvor er det dejligt med kollegaer, der påtager opgaven og ansvaret for, at den nyeste viden hurtigt bliver formidlet til os andre, så vi kan få det lært og anvende den til gavn for patienterne. Det ku' vi måske godt ha' haft brug for tidligere :)
SvarSletDet er spændende at læse, hvad du fortæller, Lene. Der foregår jo så meget bag linjerne på et sygehus, som vi almindelige mennesker ikke ved noget om.
SvarSletRigtig god lørdag til dig!
Kære alle, jeg er helt kommet bagud med svar så I får en samlet pakke, Først tak fordi I kommenterer, det er jo netop det, der gør en blog spændende.
SvarSletDe mennesker, der forsker, er vigtige for ny viden og for at vi ikke bare gør noget. De andre, som er ansat i forskellige mærkelige stillinger, som af og til udmønter sig i spændende temadage, som vi aldrig har chance for at deltage i, kun tordenskjolds soldater, kan jeg godt i en travl hverdag stille spørgsmåltegn ved.
Angående håndhygiejen, Ellen, så er det den, der afgører om smitten føres videre, så opslaget er vigtig, men du har ret i, at hvis nu folk ikke overholder håndhygiejnen, så er alle håndtag jo potentielle smittekilder.Vores opslag hænger så overalt med husk håndhygiejne , husk ikke at nyse ud i luften, brug lommetørklæde eller ærme :-)