Modebladet Elles redaktør får en apopleksi, ligger i koma i tre uger, overflyttes til et genoptræningssted ude ved kysten, og her starter filmen Dykkerklokken og sommerfuglen. En fantastisk flot film, filmet set fra patientens side, og det virker stærkt. Især da man syr det ene øje sammen, og ser det inde fra øjet, hvor lyset svinder mere og mere, men heldigvis tager det andet øje over.
Jean Do får hjælp af en talepædagog til at kunne kommunikere vha. alfabetet og hans ene øje. Før apopleksien havde han en aftale om en bog, og da han først har erkendt sin situation, begynder en daglig rutine. Klokken fem vækkes han og gøres klar, så ligger han og forbereder udenad, hvad der skal dikteres denne dag. Kl. 8 kommer en sekretær og staver sig frem til bogens indhold denne dag. Han genkalder sig mange af sit livs dejlige øjeblikke, som man ser i små glimt. Efterhånden giver han sine børn lov til at komme sammen med hans ekskone, og som han skriver, at få lov til at se dem bliver en gave, hvor han i den første tid ikke ville have noget med dem at gøre, da det føltes som en straf at have dem på besøg.
En film som faktisk er livsbekræftende på trods af sit dystre emne. Jeg er glad for, at jeg kom ind og se den, den gav mig stof til eftertanke.
Jeg synes, jeg tænker over, hvordan jeg taler til og nærmer mig patienten, men denne film med sine smukke billeder set inde bag det ene øje fik mig til at stoppe op, og i morgen er den helt sikkert med i min mentale rygsæk, når jeg går ind til patienterne.
Den må jeg altså bare se!
SvarSletJeg har læst om den, Lene - og synes det lød som næsten en ubærlig skæbne - og det er helt sikkert en film, at blive "klogere" af ...
SvarSletmadame, gør det, vi har aftalt at vi skal have filmaften på afdelingen, når man kan få den på DVD.
SvarSletet cetera, det er jo ubærligt,men midt i dette blomstrer livet. Se den, du vil elske billederne, måden den er filmet på. Det er jeg sikker på.
Det er vist en film jeg MÅ se eftersom jeg tidligere har arbejdet med neurologien og især apopleksien med genoptræning. Savner arbejdet, men ikke den lange køretur gennem Århus i myldretiden.
SvarSletTak for beskrivelsen Lene, den er lagt ind som et must see.
Hvor er din blog interessant at kigge forbi - du er god til at finde interessante emner og er meget beskrivende i dine indlæg :)
Else, jeg er sikker på du vil finde mange ting, som giver stof til eftertanke, og tak for din kommentar :-)
SvarSlet