På danske hospitaler har man i disse år sat fokus på ernæringsrisikovurdering, dvs. at patienter ved indlæggelsen skal vurderes ved hjælp af vægt, højde og spørgsmål om nedsat appetit eller utilsigtet vægttab. Et BMI under 20, nedsat appetit eller vægttab kombineret med alder > 70 og en sygdom som apopleksi, så er man oppe i det røde felt. Dvs. man har risiko for at blive yderlig underernæret under indlæggelse, og dette har betydning for, hvor hurtig man kommer sig, og f.eks. hvor hurtig sårheling er. Man får nemmere infektioner, man har ikke samme energi til at træne,og man får forlænget sit sygehusophold.
Første prioritet hos os er, at man får nok protein og kalorier til at holde kroppen i gang. Når man er syg, er der et øget stofskifte pga. det stress, som sygdom udsætter kroppen for, og man har brug for mere protein, ellers begynder kroppen selv at tage det fra musklerne, og så bliver man mere afkræftet.
Vi undersøger også folk for forskellige risikofaktorer, men hvis et menneske får konstateret forhøjet kolesterol, så bliver man i den akutte fase, som kan vare op til tre uger, kun behandlet med medicin. Lipidsænkende kost er vi ”ligeglade” med i den akutte fase, for det vigtigste er som sagt, at man får protein og kalorier nok.
Vi har energiberiget is, lækre små cremedesserter med masser af kalorier og protein, drikke, der er propfyldt med det samme, og ellers så laver vi varm kakao med flødeskum, frugtgrøden, som jo ikke har særlig højt proteinindhold, får en ordentlig klat flødeskum osv. Det kan være ganske svært at få folk, som er syge og har mistet lysten til mad eller måske har fået ændret smagsoplevelse pga. apopleksien, til at spise nok. Måske skal de have fortykningsmiddel i drikke, fordi de har synkeproblemer pga. lammelse i tunge og svælg, og det ændrer også smagsoplevelsen. Vi forsøger så godt vi kan, og vi skal dokumentere, hvad vi gør, alt hvad patienten drikker og spiser bliver registreret i tre døgn, vi har et program, hvor vi kan indtaste mængderne og så få udregnet det samlede kalorie- og proteinindtag. Herefter lægger vi en kostplan eks. tre proteindrikke om dagen og så bliver patienten vejet to gange om ugen, så vi holder øje med, at kostplanen har den rigtige virkning.
I dag har jeg fået energiberiget kost, jeg har nemlig haft apopleksidag, dvs. at vi tre, der er udnævnt il at være specialansvarlige, har haft fri fra plejen. Vi har diskuteret ideer, vi har fået lavet instrukser, vi har lavet aftaler med folk udefra, som skal undervise os i at bliver bedre til plejen af apopleksipatienter. Det har været så godt, og så sluttede vi dagen af med et godt personalemøde.
Tak for et tankevækkende oplæg, Lene. Rart, du deler med os andre, det her giver stof til eftertanke, lærerigt. bla kan jeg se, min bmi er i underkanten, den er på 17, ok, så blev jeg så klog...
SvarSletHar lige læst dit inlæg,ja i gør et godt stykke arbejde. Men hvad sker når pt.kommer hjem, bliver det så fldtop af hjemmeplejden?
SvarSletPuk, hvis vi bliver syge, så er det godt med lidt sul på kroppen, men der er jo også mange andre ting, der spiller ind.
SvarSletConny, meningen er, at man vha et sygeplejebrev skal beskrive det man har gjort på sygehuset. Og så skal hjemmeplejen følge op på det.
De der cremedesserter kender jeg, de er faktisk ret gode. Den sclerose-patient jeg var hjælper for fik dem som smagsoplevelse, men jeg kunne også snige mig til at smovse lidt af dem! :o)
SvarSletRigtig spændende indlæg!
Endnu et godt indlæg fra din hånd. Dette er som talt ud af min mund. Jeg har før givet udtryk for, hvor stor en rolle jeg selv (som almindeligt menneske)mener, at kosten spiller ind for en sygdomsramt person. Uden den rigtige ernæring vender kræfterne (og livsmodet) ikke tilbage.
SvarSletDet er spændene at læse, Lene. Jeg tror, det er utroligt vigtigt, at hospitaler og plejepersonale tager det dybt alvorligt, at folk ikke taber sig, mens de er indlagt. Og det glæder mig, at det er sådan nu for apopleksipatienter i hvert fald.
SvarSletJeg haaber selvfoelgelig jeg aldrig bliver syg, men goer jeg, saa haaber jeg jeg bliver passet af en sygeplejerske som dig og dine kolleger. En sygeplejerske der vil og kan sit job!
SvarSletDet er så betryggende å lese om all deres profesjonalitet og omsorg for pasientene. Foreløpig er jeg ung og sterk og frisk, men en dag smeller det. Da er det om å gjøre å være nær deg.
SvarSletNina, jeg har aldrig smagt dem, men vanilleudgaven minder meget om budding, og jeg elsker budding, så måske skulle jeg prøve en dag :-)
SvarSletJohanne, jeg har to kolleger, der lige har været på ernæringskursus, og lige på det her område er det en fordel at have sul på kroppen, man skal faktisk over et BMI på 33 før det bliver en ulempe ved operationer og sygehusindlæggelser generelt :-)
madame, der er megen fokus på det rundt omkring, og det handler også om at sygehuspersonale bliver mere bevidst om kostens betydning.
Tina, indenfor alle fag er professionelle folk et gode.
Hege, nu er jeg jo ældre end dig, men mine kolleger ville jeg være trygge ved til enhver tid :-)
Lene, det er altså altid en fornøjelse at læse dine indlæg om dit arbejdsliv, for de oser af engagement og lyst til at lære og lære videre, det er så dejligt at læse.
SvarSletJo det trummerum kender jeg - et godt fif kan også være at fryse den energiberige kost (drikke) til isklumper. Nogle finder det rart med isklumperne........
SvarSletJeg har været på en del kost-kurser og har gennem 9 år fået råd og vejledning fra Riget ernæringsenhed - og jeg siger dig - det er kun fantasien der sætter grænser..... Jeg har været ude i at fremstille specielle marmelader med ekstra kalorier. Og proteindrik anmas.... den har jeg ofte lavet som smoothies
kagekone, jeg er glad for at du synes det. Jeg er glad for mit arbejde og synes det er så dejligt hele tiden at få ny viden.
SvarSletMarianne, smoothies ville være rigtig godt, vi burde faktisk have en blender, for en gang ymer/is med frisk frugt, det giver protein og lækker smag.