Macbook Pro, dette navn er en ny verden for mig, men nu er det så denne bærbare, datteren er blevet anbefalet at købe, når hun vil arbejde med grafisk design.
Hvad skal man tænke på, når man skal købe den? Hvor skal man tænke på at købe den? Kan den køre med windowsprogrammer eller?
Kort sagt, jeg har ikke en dyt forstand på det her, vi plejer at købe Pc’er gennem et lille firma, som også yder support til os, men her kan de ikke hjælpe os. Vi har lovet at være støtte for den unge dame, så hvis nogle kan hjælpe med gode råd og vejledning, vil jeg være dybt taknemlig for det.
Der er mange gode grunde til at skifte fra - PC til Mac og der er også grunde til at lade være.
SvarSletDet er to forskellige oplevelser - som sent konverteret Mac-bruger glæder jeg mig især over, at skidtet bare virker og at det er smukt kram at arbejde med.
Fra det øjeblik maskinen blev pakket ud har den fungeret, ingen lange selvinstallationsprocesser eller noget.
Og jeg har aldrig oplevet at hele pludselige nedlukninger eller at ting der virkede den ene dag, ikke gjorde den næste.
Derudover er virus en by i Rusland, så man behøver ikke at følge med i de fortsatte sagaer om farlige mails og programmer.
Når det så er sagt, så er det jo maskiner, der er dyrere end mange bærbare og fordi Mac bruger et andet styresystem end PC, så skal man også købe ny software - man kan altså ikke umiddelbart køre et windowsprogram på en Mac.
Tror dog, at det er muligt at få uddannelsesrabat.
Det er muligt at forvandle sin Mac til en windowsmaskine, men så synes jeg man skulle lade være at købe den til at begynde med.
Jeg ved at nogle Fona-butikker sælger Mac og så er der en Humac-butik i Ålborg, ved ikke, hvordan den ligger I forhold til jer.
Men ellers er der en oversigt over butikker her.
Lene - jeg aner ikke noget om Mac, men jeg kender en fyr, som arbejder professionelt med dem - ham kunne jeg godt spørge, om I måtte maile til ham, hvis I ikke finder andre. Så bare giv et praj, hvis jeg skal spørge ham.
SvarSletTak husejer, vi bor tæt på Aalborg og jeg arbejder i byen, så det må vi forsøge. Windows er ikke noget, der SKAL i, det er bare mig, som var interesseret i, om det kunne lade sig gøre :-)
SvarSletTak Helle, jeg lader høre fra mig, hvis vi får brug for hjælpen :-)