lørdag, februar 02, 2008

EN LANG DAG

Først sov jeg over mig, fordi nattesøvnen ikke ville indfinde sig, og jeg derfor havde siddet og læst i stuen og efterfølgende havde glemt min mobil=vækkeur dernede.

Så en hektisk dag på arbejde med både skidt og kanel.

Af sted til Randers sammen med landmanden for at bytte gave og købe gave, det er år og dag siden jeg slog mine indkøbsfolder der, så godt GPSen var med.

Dagen blev rundet af udenfor Århus med et rejseforedrag i en MCklub.

To herlige mennesker fortalte om en motorcykeltur rundt i Rocky Mountains området, både USA og Canada, sidste år. De havde taget de smukkeste billeder, og manden kunne fortælle så levende, at vi var parate til at sætte os på flyveren med det samme. Og det bedste af det hele, de var begge midt i halvfjerdserne, så vi har jo mange år endnu til at opleve verdenen set fra en motorcykel.

Og så fik jeg en lille gave af landmanden, undskyld billedkvaliteten.


Teksten lyder sådan: Jeg er sygeplejerske, jeg er uovervindelig, jeg er træt

Tja det er vist et meget godt billede af mig ;-) og nu til køjs, afslutningen på et regnskab og en omgang fastelavnsboller venter på mig, før end vi kan fejre min fars fødselsdag i eftermiddag.

10 kommentarer:

  1. Sikke en dejlig dag I har haft. Sød og dejlig gave fik du også :-)

    SvarSlet
  2. Anne,gode dage sammen med dejlige mennesker er værd at samle på, i dag er det familiedag, og det bliver godt :-)

    SvarSlet
  3. Rigtig god dag til dig og god fødselsdag til farmand! Sød kop! :o)

    SvarSlet
  4. Hvor må du være glad for den kop.
    Ønsker dig en god og rolig dag og weekend.

    SvarSlet
  5. Tillykke med din far, Lene - og så elsker jeg altså den slags historier om alt det, man kan, selv om man er oppe i 70'erne ;-)

    SvarSlet
  6. Go' fødselsdag med dejlige fastelavnsboller, fint krus med rammende tekst :)

    SvarSlet
  7. Tak Nina, fødselsdagen var i går, men vi fejrer ham i dag :-)

    Tak Johanne, den kommer til at bestå af latter og snak, det er ikke så ringe endda :-)

    Tak Madame, jeg samler også på de historier :-)

    Jette, tak og ja den tekst rammer ikke helt ved siden af ;-)

    SvarSlet
  8. Til lykke med din far, Lene, du må godt hilse fra mig, når du snakker med ham igen.
    Flot krus med rammende tekst, dér ramte landmanden plet.

    SvarSlet
  9. Jeg skal hilse ham, Puk :-)og tak.

    SvarSlet