UD OG HJEM IGEN

Dagen er gået med 3 timers motorvejskørsel med mulighed for at se regn, skyer og sol. Trafikken gled upåklageligt, og det var godt, for jeg var sent på den. Jeg havde trukket søvnen så langt, som jeg kunne, og så skal der ikke meget til at vælte den stramme tidsplan, og det væltede så også.

Det har været en spændende dag og lærerig. Jeg har været i selskab med to erfarne sygeplejersker indenfor apopleksiområdet og specielt indenfor trombolysebehandlingen.

Endnu er det ikke min afdeling, der giver den blodpropopløsende behandling, da der er rejst så mange sygeplejersker. Men så snart vi har fået ansat nye sygeplejersker, er det meningen, at vi skal være med i den akutte del af behandlingen. Det, tror jeg, bliver spændende og udfordrende.

I dag gjaldt det forslag til nationale retningslinier for sygeplejedelen, og når snakken går blandt tre erfarne apopleksisygeplejersker, så får man også udvekslet anden viden end lige om trombolyse, og vi skulle virkelig holde hinanden fast på, at vi sluttede kl. 15, for ellers havde vi snakket endnu. Men vi var to med lang vej hjem, så kl. 15 stod jeg ved min bil. Og nu ved jeg hvor der er p-pladser at finde i nærheden af kommunehospitalet i Århus ;-)

Nu slappes der lidt af, mens lasagnen står i ovnen, for lige om lidt skal der synges, så min hjerne bliver stimuleret både med viden og musik i dag.