onsdag, februar 20, 2008

SYGEPLEJERSKE

Ville du anbefale unge mennesker at blive sygeplejersker ud fra min blog?
Ville du anbefale en sygeplejerske at søge job hos os ud fra min blog?

Vi, som så mange andre, mangler nu sygeplejersker, og vi opfordres til at gøre reklame for vores afdeling.

Jeg er vild med mit arbejde, jeg synes, det er spændende at få lov til at arbejde med en bestemt gruppe af patienter, som tidligere blev affærdiget som uinteressante, nemlig apopleksipatienter.

Jeg er vild med at få lov til at bruge al min viden om grundlæggende sygepleje kombineret med min viden om hvad en blodprop/blødning kan gøre ved hjernen.

Jeg lægger vist ikke skjul på, at det er fysisk krævende at arbejde med mennesker, som har fået en halvsidig lammelse. Det er der så også så mange andre job, der er.

Men hvad siger du, som læser med her. Giver jeg et indtryk af en god, men travl afdeling? Formår jeg at vise sygeplejen som et spændende fag. Eller tænker du, det var da godt nok et træls job Lene har?

Er min blog en god eller en dårlig reklame for min afdeling?

17 kommentarer:

  1. Din blog er en aldeles glimrende anbefaling af jeres afdeling, og skulle jeg anbefale nogen, ville det være den. Både ud fra det diu skriver, mit kendskab til dig og mit kendskab til jeres oversygeplejerske :-)

    SvarSlet
  2. Jeg syntes også at din blog emmer af faglig stolthed, samarbejde og udvikling. Du viser flot hvordan man kan komme omkring i faget, at man støder på forhindringer men at de løses hen ad vejen. Jeg ville ønske at en masse ville gå sygepleje vejen...

    SvarSlet
  3. Ella, min oversygeplejerske er også dejlig :-)

    Marianne, jeg ville også ønske flere gik den vej, og jeg synes virkelig at uddannelsen rummer så mange muligheder.

    og jeg er glad for at I har det indtryk af min afdeling, tak.

    SvarSlet
  4. Nu er det svært at være helt objektiv, når jeg selv har været indlagt på din afdeling, men jeg vil prøve.
    Jeg synes, at du skriver om en afdeling, som er spændende, som har nogle sygeplejersker ansat, som er interesserede, fagligt stolte og som gerne vil udvikle. Samtidig giver du jo også et realistisk billede - at det er hårdt at være så tæt på meget syge patienter, at det er hårdt at arbejde på forskellige tider af døgnet. Jeg ville gerne anbefale min datter at blive sygeplejerske på din afdeling...

    SvarSlet
  5. Helle,jeg er rigtig glad for dine ord, for du beskriver det sådan som jeg føler det :-)

    SvarSlet
  6. jeg kan nøjes med at skrive "ja", men lige lidt flere ord alligevel..din blog oser af, at du kan lide dit job..jeg ved I har travlt, men det er vist noget der kendetegner rigtig mange arbejdspladser...dermed ikke sagt at I ikke mangler hænder...for det læser jeg at I gør. Hvorfor ingen søger ind på sygeplejestudiet, kan der jo være mange grunde til, løn, arbejdstider, etc etc..under alle omstændigheder håber jeg I finder den/dem I mangler...reklamer du bare videre Lene, det gør du fortrinligt.

    SvarSlet
  7. Anne, tak, jeg tror meget arbejdstiderne er et problem. De unge sygeplejestuderende har jo under udddannelsen fri som andre studerende, det havde vi andre ikke. Så det er lidt af et chok for dem med fri kun hver anden weekend. Sygehusledelsen på Aalborg sygehus har nu åbent sagt, at arbejde hver tredie weekend er det der skal arbejdes hen imod. Det er fremskridt, vi slipper jo ikke for vagter, nogle skal jo passe patienterne,men ordentlige arbejdsvilkår og en god løn kan jo hjælpe på det.

    SvarSlet
  8. Du er en rigtig god ambassadør for både studie og din afdeling :)

    SvarSlet
  9. Jeg bliver glad, når en ung kvinde som stadig har gang i studierne kan sige sådan, Stine :-)

    SvarSlet
  10. Da jeg i forb. med min udd. til SSA blev bekendt med at jeg skulle på et mindre sygehus - neurologisk genoptræningsafs. blev jeg meget glad og var bestemt meget glad for at være på afd.- det er nemlig mange af disse patienter, der kommer på plejehjemmene efterflg. og så er det jo en væsentlig faktor at man ved hvad der er gået forud for udskrivelsen - jeg kan ihvertfald genkende mange af de ting du skriver om mht. plejen.
    Din blog er dejlig at læse.
    mvh
    Annette

    SvarSlet
  11. velkommen her Anette og tak, jeg glæder mig til at følge dig på din blog.Så har jeg en strikkekyndig mere, når det skidt driller :-)

    Jeg plejer at sige, at elever og studerende hos os får de allerbedste muligheder for at lære noget om grundlæggende sygepleje. Og helt klart til hjemmeplejen og plejehjem er det godt hvis man har været på en neurologisk afdeling.

    SvarSlet
  12. Du reklamerer så glimrende for faget og for afdelingen, har ret i, at der er så mange muligheder. Du glemmer heller ikke at komme omkring de forskellige ulemper så som arbejds - tider - belastning og tempo.
    Grundlæggende sygepleje er essensen af det hele..

    SvarSlet
  13. Du er en god formidler af dit arbejdsområde og engagement i forhold til både faglighed og afdeling.
    Min mor var i maj måned indlagt på "din" afdeling og jeg tænkte det måtte være der du arbejdede, udfra din beskrivelse her på bloggen.
    Jeg fik i øvrigt hurtigt en god fornemmelse af afdelingen, hvor både læger, sygeplejersker og andet personale gjorde et godt indtryk. Min mor fik en god behandling og hun følte sig i gode hænder, ligesom vi som pårørende var trygge og velinformerede under indlæggelsen.
    Der var også et par gode kvindelige læger, overlægen, tror jeg (?) som var særdeles kompetente.
    Jeg blev vist stor imødekommenhed ved alle henvendelser uanset at der var meget travlt indimellem. Så "en stor femtal" både til dig og afdelingen.
    Det er dejligt at læse om dit engagement og din glæde ved arbejdet.

    SvarSlet
  14. Absolut en blog jeg kan anbefale. Det er rigtig dejligt at læse om glæden ved dit arbejde og dine kolleger.
    Din blog er en rigtig god reklame for din afdeling :-)

    SvarSlet
  15. Jette,godt at høre :-)

    Gitte, at du som pårørende også fik et godt indtryk af min afdeling er jeg glad for. Vi har en enkelt kvindelig overlæge, men flere kvindelige specialelæger.

    Margrethe,tak, mine tanker omkring min afdeling skulle gerne afspejle både det gode og det sure, men for ig er det mest det gode :-)

    SvarSlet
  16. Det var sødt sagt Lene - men din blogger emmer (som de andre allerede har sagt) af at du elsker dit job, både de gode og de knap så gode ting. Den slags findes overalt men en god ambassadør formår jo netop at formidle de knap så gode ting også. Så derfor mit svar :)

    SvarSlet
  17. Stine, tak for dit uddybende svar :-)

    SvarSlet