Snakken over teen ved pausen var de høje priser, som gårde bliver solgt til. Ja det er jo ikke bare gårde, huse, sommerhuse er jo efterhånden oppe i beløb, så det er svært for unge par at købe et hus.
Ligesådan er det for unge landmænd, det er en tung byrde at skulle starte ud med en kæmpe gæld. Jeg syntes, det var vildt, dengang vi købte gård, jeg havde helt ondt i maven ved den gæld, der var, og i dag er det jo et latterligt lille beløb. Skønt jeg er ud af bondeslægt på min fars side, har landbruget aldrig sagt mig noget, og var der noget, jeg vidste med mig selv, var det, at aldrig skulle jeg giftes med en læge eller en landmand, de arbejdede nemlig altid!
Nå men det er jo kendt historie, at tømreren, jeg fandt, var tømrer midt i en periode med stor arbejdsløshed, så han endte ud med at tage en ny uddannelse som landmand! Og så kom tilbuddet om at købe en gård, og herefter er det gået slag i slag.
Det er 25½ år siden nu, og vores gård kommer ikke til at gå videre i slægtens eje, ingen af vore børn har lyst til landbruget, og heldigvis er jeg gift med en klog mand, som er enig med mig i, at det vigtigste for vore børn er at finde et arbejde, som de er glade for og som de bliver udfordret af.
Begge vore børn har arbejdet efter studentereksamen hjemme hos deres far, og det har været til gavn for begge parter. Foråret nærmer sig, og snart skal landmanden ud og finde ny medhjælper. Sådan er det, men jeg er ikke i tvivl om, at han har givet vore børn en god start på det voksne arbejdsliv.
Billedet er fra i går, i dag er der gråt og trist udenfor. Jeg sad lige og bladrede i min blog under indlæg om landmandslivet. Hvor er jeg glad for, at jeg startede min blog med mine billeder. Jeg blev helt rørt ved at sidde og læse noget, jeg selv har skrevet om livet på gården, skøre kone ;-)
Kærlige kone :-)
SvarSletDejlige kone! Fuld af skønne, levende billeder - både fotografier og dem af ord - som fortæller om tilværelsen på gården.
SvarSletDet er en stor gave, at kunne give sine børn friheden til at vælge den vej, der passer lige præcis til dem. På den måde får man glade, tilfredse børn.
Jamen, Lene - det bliver jeg sandelig også, rørt over dine billeder og ord - gang på gang. Du "låner" et liv - som landmand og som sygeplejerske - som ligger fjernt fra min egen hverdag - liv, følelser og farver - til stor, stor glæde for mange. At leve livet er det vigtigste, men derefter tror jeg, at reflektere over livet, må komme meget højt oppe på listen - det gør du - og du formidler det dejligt!
SvarSletJeg kan godt forstå, du bliver rørt over dine indlæg. Du skriver med stor indfølelse, uanset om det er privatlivet eller arbejdslivet, du beskriver.
SvarSletTak alle fire, synet af årets gang beskrevet med billeder og ord vakte en glæde hos mig på en dag hvor ellers sindet var stemt i moll, så min blog har ikke blot givet mig kontakt med så mange skønne mennesker, men er også blevet en reminder om mit eget liv.
SvarSletDet er så tydeligt at læse, at du elsker livet på gården og landmanden, derfor kommer jeg igen og igen :)
SvarSletJeg har haft samme á ha oplevelse med min blog, når det hele er træls og surt så er det så dejligt at læse tilbage og genopleve sin egen glæde :)
Stine,jeg er glad for at du også oplever denne påmindelse af glæden :-)
SvarSletja, vi bruger vel også vores blog som en slags dagbog, og får input rundt omkring...pudsigt at din mand startede som tømrer og ender som landmand...min Jeppe overvejer efter gymnasium at blive tømre, mon han også ender som landmand...mange tanker kan man gøre sig...men vigtigst er at ens børn er glade og tilfredse. Jeg selv startede jo også et sted og er et andet i dag. Min vej har heddet sygehjælper-optiker og nu biblioteksansat...dejlige job alle sammen.
SvarSletog tak til dig Lene, fordi jeg må læse med i din "dagbog" :-)
Sikke dog et dejligt smukt indlæg - tusind tak Lene. I lyder som et rigtigt dejligt ægtepar ;o)
SvarSletDet er så forfærdelig en situation for de unge som ønsker landmandslivet. Flere gårde bliver jo også opkøbt af udenlandske landmænd. Det idylliske Morten Korch billed er jo langt fra virkeligheden. Skønt at læse at dine børn har fået lov til at arbejde som landmænd i perioder - for det er en dyrebar gave de kan bringe med videre i livet.
SvarSletSelv tak sister, og husk nu jeg er selektiv, når jeg beskriver vores dagligdag :-)
SvarSletMarianne, vores datter siger i hvert fald at det har givet hende en bedre forståelse for faderens arbejde.
Hov Anne, du havde lige "puttet dig" Jeg har jo holdt en pause og kom så tilbage med ny energi og mod på sygeplejen, så det vigtigste er at man trives med sit arbejde overordnet set, så kan man også klare de trælse dage :-)
SvarSlet