torsdag, februar 21, 2008

GODE RÅD

Sønnens nyindkøbte gryde var blevet skjoldet i bunden efter pastakogning. Kom hjem med den, så koger vi lidt æbler i den, så er den helt som ny, var moderens replik.

Åh ja men man skal ikke koge lidt æbler sammen med, at man lægger tøj sammen og laver andre småting. Så nu har jeg en gryde, som er blevet pænere, efter den stod i blød med maskinopvaskemiddel, men der er stadig påbrændte rester i gryden, så der afprøves råd fra nettet så som bagepulver i vand, som er varmet op.

Har du gode råd, modtager jeg dem gerne, ellers må jeg nok bide i det sure æble og købe en ny gryde til den unge mand.

12 kommentarer:

  1. Ja, maskinopvaskepulver kan være godt - jeg har også god erfaring med håndvaskepulver fx. biotex, der skal koges op i gryden. Det tager en del - god fornøjelse ;-)

    SvarSlet
  2. Undskyld jeg sidder og griner lidt, meeen det er sjovt ;)

    Jeg ved kun, at maskinopvaskepulver kan være rigtig godt.

    SvarSlet
  3. Jeg kan som Gitte tilslutte mig vaskepulver i det hele taget, putter lidt i gryden og gir det et opkog, lader det stå lidt i det varme vand, hvorefter jeg plejer at kunne skrabe det meste af. God arbejdslyst, selv om jeg godt kunne se komikken i de 2 projekter på en gang.

    SvarSlet
  4. Jeg tilslutter mig rådet med bio-tex - men jeg fraråder kogningen, da denne ødelægger de enzymer, som er i vaskepulveret og som opløser proteiner, fedt o.s.v. Vaskepulveret er designet til at virke ved lave grader og virker derfor ikke, hvis temperaturen overstiger ca 70 grader.

    Lad gryden stå i blød i koldt vand tilsat et ordentligt skvæt biotex en dags tid eller to. Så plejer den at blive ren!

    :-)

    SvarSlet
  5. ALtså jeg vil hellere anbefale knofedt via en grydesvamp, du ved sådan én, der på den ene side er temmelig ru.

    SvarSlet
  6. Har du flere æbler tilbage du kan bide i ;-) Jeg tror også mest på knofedt.... God dag til dig og landmanden.

    SvarSlet
  7. Tøjvaskepulver og vand og et opkog. Så skulle den ged være barberet. Jeg har i hvert fald aldrig oplevet at det råd har svigtet mig.

    Håber det heller ikke svigter dig.

    SvarSlet
  8. Tyk brun sæbe/krystalsæbe i et godt lag og så ind i en tætsluttende plastikpose, så det ikke tørrer ud.
    I morgen burde det fastbrændte være løsnet og lige til at vaske af.

    Det er også et fantastisk trick til bageriste og -plader.

    SvarSlet
  9. Lotten kom mig i forkøbet - det var, hvad jeg ville skrive - det er ikke så ringe endda ;o)

    SvarSlet
  10. Tusinde tak til jer alle for gode råd, jeg er i fuld sving med at afprøve dem :-)

    Biotex er i sving nu.
    Knofedtet sammen med en grydesvamp har været prøvet, men det sidste kan jeg ikke få af.
    Brun sæbe er indkøbt til næste forsøg, og en kollega har anbefalet soda, så det bliver det næset.

    Det kan godt ske, at sønnen får en ny gryde, men så vil jeg ha den gamle gryde ;-)

    Og jeg har ikke flere sure æbler at bide i ;-)

    SvarSlet
  11. På den lysegrønne bruger man soda, eller et opkog med natron. Efter råd fra irske svigermor.
    På Fur bruges tricket med brun sæbe. Efter råd fra dansk mor.
    Og jeg, ja jeg plejer at lade den slags stå til 'nogen', som så ordner det og det skulle sønneke såmænd også lære at gøre selv, mor Lene! ;-)

    SvarSlet
  12. Irene, vel skulle han det, netop det er så typisk mig, jeg kan klare alting, og så ender jeg med at gøre det mere besværligt ;-)
    Den brune sæbe virker, resten skal vi have soda til, så det bliver en dansk-irsk gryderens :-)

    SvarSlet