Mine tulipaner har valgt to måder at håndtere forfaldet på.
Halvdelen knejser med ryggen og holder sig oppe, mens blomsterbladene krøller sig sammen.
Den anden halvdel bøjer sig yndefuldt ned og lader blomsterbladene hænge.
Jeg ved ikke, hvordan jeg vil håndtere min situation, når forfaldet virkelig sætter ind. Knejse med ryggen eller bøje mig og acceptere tingenes tilstand.
Fuldstændig som at se min buket - samme farvenuance, samme forfald.
SvarSletHvis du er bevidst om dit forfald til den tid, så tror jeg, at du med din baggrund vil forsøge at knejse.
Conny, det håber jeg :-)
SvarSletja, sådan tænker jeg også...at du vil holde hovedet højt og ryggen rank...( i øvrigt også sådan at jeg selv håber at jeg vil gøre til sin tid)..vi må blogge om det til sin tid??
SvarSletFine tanker, Lene - og vi må håbe at vi har et valg til sin tid, ikke :-)
SvarSletJeg tror du vil knejse med ryggen - men vi får at se til den tid
SvarSletAnne, det må vi holde hinanden fast på :-)
SvarSletEt cetera, det er det håb, jeg har, men givet er det jo ikke.
Marianne, jeg samler på ældre mennesker, som takler deres alderdom på en for mig god måde. Vi er ikke herre over hvordan alderdom og livet mærker os, men jeg håber, at jeg kan blive ved med at være nysgerrig og føle livet er spændende midt i al hverdagen
SvarSletNo doubt - du blir en knejser :-) og Landmanden blir ved med at synes du er en dejlig dame, og det er jo det, der tæller...
SvarSletjeps - du bli'r en knejser, hvem kan tvivle - ikke jeg! Kram .....
SvarSletLizelotte, det sidste tæller i højeste grad, tillid og anerkendelse får en til at vokse, så tak :-).
SvarSlettak fru koch :-)
Jeg tror nu også, du holder ryggen rank, Lene! Men en vis accept af tingenes tilstand er vi vil også nødt til at have, trods alt! Det arbejder jeg på, nu hvor jeg ikke længere bare lige kan spænde løbeskoene på og løbe en tur i skoven uden at ligge brak flere dage efter! :o)
SvarSletNina, accept må der til for at komme videre med livet, men det der udefinerbare som nogle ældre har, hvor de tager sygdom og forfald på sig og så lever livet fuldt ud, som det nu kan lade sig gøre, det vil jeg gerne kunne.
SvarSletNydelig og klok refleksjon omkring et viktig tema. Forundrer meg og tenker ofte rundt det samme i min arbeidshverdag som har mye eldre å gjøre.
SvarSletFølger med interesse bloggen din forresten. Liker den!
Mvh
Elisabeth
Elisabeth, velkommen her og tak for din kommentar
SvarSlet