tirsdag, februar 12, 2008

16 TIMER

Aftenvagten var ikke mange timer gammel, før det stod klart, at vi ikke kunne få en sygeplejerske til nattevagten hverken hos vikarbureauerne eller blandt vore egne kolleger. Jeg slap for ekstraarbejde i weekenden, til gengæld har en masse af mine unge kolleger holdt for, arbejdet 8 dage i træk, skiftet mellem dag og aftenvagter for at få afdelingens døgnrytme til at hænge sammen.


Mine kolleger (og jeg selv) var i tvivl, om jeg nu kunne holde til at arbejde videre i nattevagt, men det gik fint. Der er roligt lige for tiden i apopleksigruppen, så jeg nåede en powernap i aftenvagten og en mere på det kritiske tidspunkt omkring kl. 4 i nat.


Herhjemme er dagen jo selv sagt gået med at sove, og nu er aftensmaden serveret, Bo Kaspers orkester er lagt på Cd-afspilleren, strikketøjet er fundet frem, teen er brygget og jeg passer til mit krus, jeg er træt ;-)

24 kommentarer:

  1. Nyd aftenen. Den er velfortjent, Lene :-)

    SvarSlet
  2. Ahhh, det lyder hyggeligt! Jeg er jo også vild med Bo Kaspers orkester ;-)

    SvarSlet
  3. Ja det ved jeg jo, valdemarsro, og takket være dig blev jeg mindet om, at jeg havde fået 2 Cder i julegave, så nu bliver de lyttet til :-)

    SvarSlet
  4. Velfortjent rolig stund, Lene.

    SvarSlet
  5. Hold da op - det kan man da kalde at arbejde igennem. Nyd din the, dit strikketøj og din aften - det fortjener du. :-)

    SvarSlet
  6. Helle, jeg nyder :-)

    SvarSlet
  7. Wow altså, hvor er du sej.
    Det er godt, du kan slippe for ekstra arbejde i weekenden. Man vil gerne være fleksibel, når det gælder begge veje - Ikke?

    SvarSlet
  8. Pas nu på dig selv Lene...det er hårdt med så lange dage !!!

    SvarSlet
  9. Håber du har et par fridage til at komme ind i den normale døgnrytme igen.. Er det en akut modtage afdeling du er på? Spørger fordi jeg blev ringet op af et vikarbureau for en uges tid siden, om jeg kunne hjælpe med en aftevagt, måske det var på din afdeling, måtte dog takke nej, da jeg var i arbejde :)

    SvarSlet
  10. Lis, det var dejligt at holde fri i weekenden, næste weekend er min faste arbejdsweekend, men nu har jeg fri i tre dage :-)

    Anne, jeg er jo heldigvis kun på 30timer, så det betyder lidt mere fri.Hvordan mine fuldtidskolleger kan holde til ekstra vagter forstår jeg ikke.

    Jette, vi er en neurologisk afdeling med akutte indlæggelser, men ikke det jeg forstår ved en akut modtageafdeling. Det kunne nu være hyggeligt at få besøg af dig :-)

    SvarSlet
  11. Bo Kaspers orkester er også i meget høj kurs hos os. Efter min erfaring hjælper det at kunne få lov at sove en smule på nattevager. Men hårdt er det!

    SvarSlet
  12. madame, det er musik, der aer én på ryggen :-)
    Netop en smule er kodeordet, mine erfarne nattevagtskolleger fortæller, at 29 minutter skal man have, ikke mere, for ellers når man at falde i dyb søvn og er mere træt og får svært ved at sove hjemme.

    SvarSlet
  13. Du fortjener i den grad en lang slapper. Jeg bliver så ked af at læse, hvorledes der mangler hænder i hospitalssektoreren - så dem der arbejder der skal arbejde meget hårdt. Jeg mindes at da jeg gik i gymnasiet - da var det meget svært at komme ind på sygepl. uddannelsen - havde politikerne bare tænkt sig om, dengang :-)

    SvarSlet
  14. Marianne, for et halvt år siden var der masser af ansøgere til stillinger, nu er der meget få, og sådan er billedet overalt.
    Men rigtig mange søger også over i vikarbureauerne, og det synes jeg er sørgeligt, men det er jo pga pengene og at man selv kan bestemme arbejdstiderne.

    SvarSlet
  15. Ønsker dig nogle velfortjente fridage - og det der med 16 timer - det er vi blevet for "gamle" til. Det gør du ikke mere - basta.

    SvarSlet
  16. sister, det bliver i hvert fald ikke en vane, det lover jeg, men det var lidt rart, da en af de unge sygeplejersker udbrød om morgenen, da hun opdagede, jeg var blevet der om natten,"du er sej"
    Lidt sej vil man vel gerne være ;-)

    SvarSlet
  17. Det var netop neurologisk afdeling med akut indlæggelse. Jeg kender jo ikke meget til de nye behandlings principper, så jeg ville nok heller ikke ha' være til megen nytte :(
    Grunden til at jeg står i vikarbureau er fra tiden i Grønland. Ønsker egentlig ikke mere arb. end det jeg har, men i fald det skulle ske, så gør det da heller ikke noget, at man får lidt mere for det :)

    SvarSlet
  18. Jette, jeg er enig, men det er trist at miste kolleger af den grund, så hellere at de er deltid hos os og så supplerer :-)
    Sådan en intensiv, akut sygeplejerske som dig kunne vi godt bruge i en vagt, så sig bare ja en anden gang :-)

    SvarSlet
  19. Jeg mindes endnu min tid på neurologisk afdeling som nyuddannet sygeplejerske på fuld tid og med konstant skiftende vagter :( . Det var et dejligt speciale, som jeg savner, men vagterne de slider...
    Jeg tror der er flere faktorer der har indflydelse på at mange sygeplejersker i dag vælger at arbejde i vikarbureau - pengene, ja men også det at du bare kan sige nej til en vagt og at man ikke er den det hele hænger på...
    Håber du har fået samlet energi igen.

    SvarSlet
  20. Else, velkommen her, og du har ret, vagter slider, og jeg tror også det faktum, at man selv kan bestemme om man vil arbejde i weekends eller hvornår man vil ha ferie betyder noget.
    Nu har jeg fri i tre dage, så i dag har jeg dovnet, ligget på sofaen og læst :-)

    SvarSlet
  21. Marianne og Lene, det I her siger, er lige bestemt essensen.... jeg var helt euforisk (næsten) da jeg sidste år kunne få ferie, lige der jeg ønskede, og julen.. kun på arb. én dag :) ..... vagterne og weekenderne savner jeg absolut ikke. Har hele mit voksenliv arbejdet hver anden weekend, hvor mulighederne for at få en ekstra friweekend var ikke eksisterende...
    jeg er glad og godt tilfreds

    SvarSlet
  22. Jette, derfor er jeg også glad for at vi nu skal prøve en model, som give folk fri skiftevis en og to weekend efter en arbejdsweekend.

    SvarSlet