Ifølge DMI er solen stået op, men her hvor jeg bor, er det gråt i gråt.
Det blev sent, inden jeg var hjemme i går, for efter arbejde kørte jeg ned til min far og hyggede mig sammen med ham. Vi fik skrællet nogle af havens mange madæbler og omdannet dem til æblekage; det passede perfekt til en aften med Vild med Dans.
Min far mindedes den gang, han og min mor gik til dans på danseskolen i den lille landsby. Det foregik i forsamlingshuset i 3- 4 måneder henover vinter/forår. Vi børn kom også i danseskole, og jeg nåede skam at få 10 års nålen.
Det var en hyggelig tid bortset fra, at jeg altid skulle være herre, fordi der ingen drenge var på holdet, og jeg var den højeste af pigerne. Det var surt show, når nu ens mor have syet den smukkeste kjole med rundskåren nederdel, som stod lige ud i luften, når jeg drejede rundt, og herrer drejede aldrig rundt den gang. Men stoltheden over at mine forældre var med på voksenholdet til afdansningsballet husker jeg stadig.
Vejrets farve og mit hår passer ikke mere sammen, jeg har nydt formiddagen hos min frisør, nu er der lyse striber i håret, og man kan se, at jeg har øjenvipper.
Kartoflerne er i hus, så vi tager lige en opladningsdag med te på kanden, gang i fjernsyn og computer og glæden ved varmen og lyset indendørs.
Og så kan motorcykelferien til Norge i sommer stadig få glæden frem, når jeg leder efter billeder til mine indlæg :-)
Jeg gik også til dans, da jeg var barn og stor pige...dog kunne vi to ikke danse sammen, for jeg dansede også herre :-) Jeg nåede dog kun de 7 år :-)
SvarSletSolen var på meeget kort visit her for en times tid siden.
SvarSletDu fik mig lige et smut tilbage på danseskolen.
Jeg var også altid "dreng".
Jeg vakte stor opstandelse da jeg mødte op til dans i buksedragt som min mor havde syet.
Piger har KJOLE på til dans!
Men jeg skulle jo hele tiden være "dreng" og ville gerne være med på moden;)
Anne, og når jeg endelig møder en herre, der har lært dans, så har jeg svært ved ikke at styre dansen :-)
SvarSletHanne, man kan vel lige så godt tage skridtet fuldt ud :-)
Jeg har også en 10 års nål - men dansede pige, med en pige som herre:)
SvarSletNyd din hyggelige lørdag - stor hilsen fra det ene sofahjørne til det andet!
Tak i lige måde Oline, 10 års nål, det er sejt, ikke? :-)
SvarSletJeg har aldrig gået til dans..... Ville ellers havde elsket de fine kjole og lakskoene :-)
SvarSletDanse kan jeg ikke - det har jeg aldrig lært, manden heller ikke. Alligevel prøver vi en gang imellem til en fest en sen aften. Men det kunne nu være sjovt at lære. Sundt og sjovt. Dejligt at høre, at du hygger dig med din far.
SvarSletJeg har også gået til dans, men det var en kort affære. Egentlig ville jeg ønske, at jeg måske havde dedikeret lidt mere tid til lære at danse, for det er da sejt at kunne!
SvarSletDet er dejligt, at du og din far fik talt om dengang, han gik til dans :-) Jeg mindes mit ene år på danseskole med gru. Jeg dansede med en meget høj dreng, der ikke sagde ét ord - og hele tonen var disciplinær. Jeg måtte bare væk ;O) Men at se dem danse i Vild med dans er helt fantastisk ...
SvarSletÅh hvor det lyder som en dejlig lørdag, Lene - vi snupper én, der ligner herinde. Lune og tørre bliver vi indendøre :-)
SvarSletMiri, min danseskole var jo på landet, så her var ingen laksko og tylkjoler, jeg ville have elsket dem :-)
SvarSletCharlotte, min mand danser heller ikke, men en gang imellem får jeg lokket ham på dansegulvet, og jeg nyder det :-)
Madame, jeg nyder også Vild med Dans, og med sådan en oplevelse som din får man ikke lyst til flere år :-)
Liselotte, jeg vovede mig ud i tørvejr, men kom våd hjem :-)
Vejret passer godt til min hårfarve, da jeg er ved at blive gråhåret.Godt i har kartoflerne hus,med det vejr der er blevet.
SvarSletFisker, jeg har vist også glemt meget af det, jeg lærte, faktisk har jeg ikke danset rigtige standard eller latin danse i årevis. Men hvor ville jeg gerne prøve igen :-)
SvarSletConny, gråt er jo ikke bare gråt :-) så jeg er sikker på at din hårfarve har sit helt eget smukke farvespil :-) Og vi nyder at kartoflerne er i hus.
SvarSlet