fredag, oktober 16, 2009

RODEBUTIK

Udenfor rusker det i træerne, lyset har svært ved at vinde magten, men langsomt sker det alligevel.

Langsom er også kodeordet herinde, mens mit mantra er ”det skal være skidt, før det bliver godt”

Jeg tømmer skabe, og meningen er så, at der skal smides ud! Føj for den, hvor er det svært, alt har en betydning i mine minder, selve tingen er som sådan ligegyldig, det har jo stået i skænken i årevis uden at blive brugt, men….


Her står mine mokkakopper, som jeg samlede på som barn.


Her står et fint tysk testel fra Dresdens omegn, det minder mig om, at gæstfrihed kan udnyttes, så noget der kunne være blevet til et venskab i stedet for blev lidt af en pestilens. Vore børn havde mødt en jævnaldrende tysk pige på en ferie, og hun var adopteret af sine morforældre, da moderen var død. De inviterede sig selv på ferie hos os, og det var fint, men da de spurgte, om de måttet blive i 14 dage i stedet for en uge, kunne vi ikke sige nej, trods det faktum at de var hos os konstant. Jeg havde en tysk hausfrau i hælene i alle mine vågne timer, vores datter havde en tysk pige tilsvarende i hælene, og der blev kun talt tysk i huset, indtil den dag hvor det gik op for landmanden og jeg, at vore børn var blevet fremmede i deres eget hus, de kunne ikke tysk på det tidspunkt ej heller engelsk, så alt foregik henover hovedet på dem.


Jeg husker, hver gang jeg ser det stel, hvordan den lille tyske familie græd, da de sagde farvel, og vi stod med en følelse af lettelse, som vi havde svært ved at rumme.

Sådan rummer alle mine ting minder, selv små latterlige gamle lysekranse, men i dag ryger de ud, jeg tager datteren med på råd i håb om, at hun ikke ligner sin mor for meget, hvad det angår ;-)


Egentlig skulle jeg være på arbejde, men mine kære kolleger syntes, jeg skulle afspadsere i dag, er de ikke bare fantastiske?


Og billederne fra i går minder om solrige efterårsdage.

10 kommentarer:

  1. Lene...det er så godt at få ryddet op i sine ting...så rigtig god fornøjelse..jeg tror I får grinet og snakket godt om alle jeres ting.

    SvarSlet
  2. Det med gæster, der bliver for længe, er vel nok svært, Lene. Min faster havde det med at invadere mine forældre hver sommer i 14 dage - hun boede i England, så de sås kun denne ene gang om året. Men samværet blev en pestilens, præcis som du beskriver...

    SvarSlet
  3. Min bedstemor kunne et eller andet ordsprog med gæster og noget mad der skulle smides ud senest på
    3.dagen:)
    Kender rigtig godt de svære overvejelser omkring hvad der skal smides ud.
    Jeg er blevet helt god til det med årene, og skal jeg være helt ærlig, så savner jeg sjældent noget af det der røg ud.
    Her står den på rengøring i dag.
    God fornøjelse med oprydningen og udsmidningen.

    SvarSlet
  4. Er det ikke italienerne, der siger, at gæster har det som fisk: de begynder at lugte efter 3 (eller er det 4) dage ;-)
    Jeg bliver altså helt stresset over dit fyldte bord. Jeg burde gøre noget lignende, men ville gå død ved synet af sådan et fyldt bord. God fornøjelse - også med minderne.

    SvarSlet
  5. Godt med en slik ekstra fri dag. Og når en i tillegg virkelig får gjort noe fornuftig, så er det enda bedre.
    For noen nydelige kopper du har.
    Ikka alt en kan gi bort selv om det er lenge siden en har brukt det. Noe må en ha bare fordi det er fint.
    Ønsker deg ei riktig god helg :)

    SvarSlet
  6. Sådan en stak mokkakopper har jeg også haft - min mor passede på dem - i det øjeblik jeg fik fingre i dem, da røg de ud.
    Som du ved, så smider jeg glad og gerne alting ud ... så jeg kunne lynhurtig få bund i dine ting :)

    SvarSlet
  7. Ja, det med at smide ud, det har vi det forskelligt med. Ofte ender jeg bare med at smide lidt ud, men til gengæld er der blevet orden, i det der er tilbage. Hos vores oldebedste havde gæsterne det også med at blive "sommeren over" - der er jo så hyggeligt og idyllisk i vores lille fiskerby. Når hun på sine gamle dage fortalte om det, så sagde det søde menneske: "Men til sidst fik de altså margarine på rundstykkerne"

    SvarSlet
  8. Du er ikke alene i dit dilemma når det kommer til oprydning og udsmidning, alle de minder dem kan man ikke bare lade forsvinde ud i det blå (jeg har også mokkakopper fra da jeg var barn ☺). Med hensyn til gæsterne der ender med at blive en plage, jo den har vi også oplevet og på det område lykkes det mig at få ryddet op ☺
    Fortsat god arbejdslyst

    SvarSlet
  9. Jeg har så svært ved at smide ting ud som børnebørne har lavet i børnehave og i skolen og så kan jeg ikke smide bøger ud.
    Kan du have en god weekend

    SvarSlet
  10. Anne, det er som om det går lidt for langsom ;-) men vi når det nok :-)

    Madame, og det er så trist, når man inderst inde ønsker folk langt væk ;-)

    Hanne, 3 dage var det vi sørgede for, da vi gæstede parret året efter :-)

    Conny, jeg blev også stresset, men nu er meget af det lagt i skuffer igen og noget smidt ud ;-)

    Tak Astrid, noget må gemmes :-)

    Helle, jeg tror jeg ville få masser af plads i mine skabe, hvis du kom, og mokka kopperne kan jeg ikke smide væk ;-)

    Charlotte, den sidste bemærkning fik mig til at grine :-) og lidt er smidt ud og nu er der pæn orden i skuffer, så mangler jeg lige en reol og skuffesystem mere :-)

    Anette, mokkakoperne står her stadig :-) gæsterne var søde i små doser, så det sørger vi for at doseringen bliver :-)

    Conny, bøger forbliver også her, og hjælp hvad skal jeg gøre den dag der kommer børnebørn :-)

    SvarSlet