Nedsat hørelse er træls, i det daglige lægger mine kolleger ikke mærke til det, men hvis nogen mumler eller ikke artikulerer tydeligt, så mister jeg ord i en sætning, og så får jeg sommetider de mest mærkelige resultater ud af samtalen. Er der larm omkring os, sker det samme.
For 10 år siden fik jeg konstateret nedsat hørelse svarende til 60 års alderen, men ikke nok til høreapparat. Da sønnen fik konstateret høretab til session, var vi sammen til hørelæge, som konstaterede, at vi havde samme udfald, så det var nok arveligt, og ikke som jeg havde troet 11 år i et kartoffelhus med en kartoffelsorter, der larmede.
Lige for tiden synes jeg, det er værre, så det er vist tid for et tjek. I går aftes var jeg dog et sted, hvor selv normalt hørende ikke kunne høre noget. Sønnens band skulle deltage i Rock on Rock band battle i Aalborg, og som sidst inviterede han os med, denne gang på RockNielsen.
Alle andre havde en alder svarende til at man dividerer vores alder med 2 ;-) det lod de sig nu ikke mærke med, og datteren synes, det var sjovt at have sine forældre med på diskotek.
Sønnens band var først, og vi nåede at høre to bands mere, inden vi måtte kapitulere, vore trommehinder gjorde ondt, og jeg kan konstatere, at heavy metal i et lille rum ikke lige er mig ;-)
En sms tikkede ind efter midnat ” vi er videre til finalen”, jeg tror nu ikke, mor her kommer med til finalen, det kan mine ører ikke holde til. Der er det også en dommer og ikke publikum, der bestemmer ;-)
Jeg håber, du får tjekket din hørelse igen, Lene, for der er ingen grund til at irriteres over nedsat hørelse, når der findes små, fikse høreapparater, der kan hjælpe. Men heavy metal ville jeg også vige langt uden om - meget kraftig lyd er jo direkte skadeligt. Jeg mindes stadig alle de optagelser, jeg har været med til af fx Big Band, hvor jeg kunne skrige over et lydniveau, der var vanvittigt højt.
SvarSletTillykke med at sønnike kom i finalen ;o)
Jeg har altid (næsten da) ørepropper i, når jeg er til musikarrangementer, ellers er det som om jeg går i en glasklokke flere dage efter, og så bliver jeg lidt bange, da begge mine forældre har/havde nedsat hørelse.
SvarSletGodt gået af sønnen. :)
Kan du ikke tage høreværn på, så du kan se finalen?
SvarSletJeg kender det lidt fra min storebror, som har haft høreapparat i mange år, han har skader fra sin tid i militæret :) så kom af sted og bliv tjekket - det gør det hele meget nemmere.
Krydser for bandet :)
Heavy Metal er bestemt heller ikke for mine ører. Tillykke med sønnens finaleplads. Jeg vil sige som de andre - få det tjekket igen hvis det er 10 år siden sidst. Rigtig god lørdag.
SvarSletTil lykke med sønnens finaleplads, det er da vildt flot.
SvarSletFor et par år siden var jeg til en stor Rockkoncert, lige nu kan jeg ikke engang huske, hvem der spillede, men det er også lige meget.
Jeg lovede mig selv - aldrig og jeg mener aldrig at gøre det igen, for jeg var døv i tre dage efter.
Heldigvis kom hørelsen igen, men det giver virkelig en fornemmelse af, hvad høretab vil sige og det er bestemt ikke rart.
Måske du skulle tage dig en ny høreprøve, som de andre foreslår.
God weekend, kære du ;-)
Kære Lene! Ja, det var så min søns band, der var det sidste, du nåede at få med :-)Band nr. 3 på listen. De kom ikke videre, og mener selv, at de ikke kender folk nok i Aalborg endnu. Der var vist ikke mange stemmer til forskel. Mine tre børn har alle dyre ørpropper, fordi de beskæftiger sig med musik, synger, spiller og laver lyd. Selv har jeg nogen i en billig udgave, men er heller ikke så udsat. Selvom gospel godt kan være højt :-)
SvarSletNår vi er på Roskilde Festival eller til koncerter har vi altid ørepropper ( de helt billige fra apoteket ) i ørerne, de bevirker, man kan høre og nyde musikken uden detgår ud over hørelsen eller trommehinderne.
SvarSletHvor er det godt at i støtter op omkring bandet og jeg er også at finde bland publikum når de kommer til København..... Og jeg vil stå forrest...
SvarSletOg hvornår er så finalen?
SvarSletØrepropper er vist en god ting. Jeg husker min gymnasiebiologilærers forklaring på ømme ører/tuden for ørerne efter koncert med høj musik: Det er de små fimrehår inde i øret, der sidder og bølger (og så viste han det med fingre og hænder) og siger AAAAAV - AAAAAAV.
Tak Madame, jeg skal helt sikkert have et tjek igen
SvarSletJette, og jeg havde endda nogle ørepropper her hjemme :-)
Helle, vi krydser også :-)
Anette, hver sin smag :-)
Tak Jeannette, og jeg skal også have ørepropper næste gang :-)
Charlotte, nej hvor sjovt.Og det band var så et, der ikke var heavy. Jeg kunne faktisk godt lide deres musik. Ærgeligt at de ikke gik videre, men det handler også om at kende nok, som din søn siger. Band nr 2 var ganske simpelthen forfærdeligt efter min mening, men de havde mange tilhængere med :-)
Tine, og sådan nogen skal vi have fat i :-)
Marianne, selvfølgelig vil du stå forrest :-)
Conny, finalen er her i Aalborg d. 6/11, og av av var lige ordene :-)