tirsdag, oktober 13, 2009

DEN SIDSTE REST

af lyset blev nydt under gårsdagen gå/løbetur. Der er god tid til at tænke over de ting, der sker på arbejde og herhjemme. Nogen ville kalde det at reflektere, jeg tænker over ;-)

Søndagen fik lov til at spænde fra arbejde til gæster og te og kage. Der skal vist løbes nogle km, før de lækre kager er forbrændt. Først vennebesøg her, dernæst besøg hos svoger og svigerinde. Begge par havde købt lækre kager, og snakken gik livligt om alt mellem himmel og jord.

I går fik jeg læst vores norske studerendes refleksionsøvelse, jeg blev så glad. Hun er en stille pige, siger ikke så meget, men her skinnede det igennem, hvor god en sygeplejerske hun bliver. Det lyste af eftertænksomhed, af omsorg og faglig dygtighed.

Hun beskrev en morgenstund med en patient, som har afasi, altså som ikke kan finde ordene og formulere dem og som ofte, især i starten, heller ikke kan bruge mimikken, som du og jeg ville bruge den.

De tanker den studerende gjorde sig, da patienten fik gjort hende opmærksom på, at hun(patienten) gerne ville have gardinet trukket fra, kunne jeg godt følge den studerende i.

Vi lægger nærmest ikke mærke til vejret udenfor, vi er på arbejde og er fokuseret på de ting, vi skal gøre, det samvær, vi har med patienten, men for patienten kan det være livgivende sådan en morgen at få lov til at se solens lys, mens man får sondemad. Man er på afdelingen 24 timer rundt, så lyset spiller en stor rolle for patienten. Det giver dagen struktur.

Nu vil jeg gøre mig klar til en køretur ud i mørket, lyset får først magt, når jeg er kommet på arbejde, og det er lang dag i dag, så lyset er på sin retræte, når jeg går ud af afdelingen, men bagefter skal jeg hente datteren, det bliver godt.

10 kommentarer:

  1. Hvor er det dog et smukt morgenskriv, der sætter 'alle ting' i perspektiv. Jeg blev meget rørt og vil bringe ordene med mig ind i dagen.

    Kærlig hilsen fra engen ;-)

    SvarSlet
  2. SMukke morgentanker på en smuk morgen. De ting som syge mennesker sætter pris på, burde vi raske nok være noget mere obs på - de små ting i livet :)
    God dag til dig i Aalborg.

    SvarSlet
  3. Sikke nogle dejlige tanker lige fra om morgenen af, kan du have en rigtig dejlig dag

    SvarSlet
  4. Jeg er så enig med de tre forrige kommentatorer - det er dejligt at læse, Lene!

    SvarSlet
  5. Hvor det godt og smuk indlæg du har skrevet om din norske studerende,hende vil du nok meget glæde af på din afdeling.

    SvarSlet
  6. Du skriv så godt og det er fint å sitte her og ta del i tankane dine.

    Her kjem svar på utfordringa:
    Lilla? Det var ei nøtt du, trur ikkje eg har ein einaste ting i heimen min eg som er lilla. Det einaste må vere eit par orkideer, men dei blømer ikkje akkurat no. Så sånn er det :)
    Det blei nok feil farge for meg dette...

    Her hos oss har me vakkert ver om dagane, det er herleg å vere ute :)))

    Ha ein fin kveld :)

    SvarSlet
  7. Det er så dejligt at følge dit arbejde. Det gør glad at mærke omtanke og omsorg i arbejdet med patienterne. Jeg plejer at sige, at dem der tager sig af vores børn, syge og gamle, de skal rammes ind i guld! Du bekræfter, at sådan bør det være :-)

    SvarSlet
  8. Jeannette, Tak :-) jeg blev også glad for den de gode tanker fra min studerende

    Tak Helle :-) også her i blogland lærer jeg at se de nære ting som noget vi skal tænke på :-)

    Tak Pernille, håber din dag også blev god :-)

    Madame, det er jeg glad for :-)

    Conny, vi er glade for hende, og jeg er sikker på at hun vil kunne bruge det lærte tilbage i Norge :-)

    Tak Marie :-) lilla var vist ikke den bedste farve :-) det er helt i orden. Havde det været sommer kunne du være gået ud i din smukke have. der havde der helt sikkert været lilla :-)

    Tak Charlotte, jeg synes det er en gave at få lov til at følge med i andres arbejdsområder, så jeg er glad for at jeg også kan bidrage til dette :-)

    SvarSlet
  9. Utfordringen er løyst, og den var ikkje så vanskelig som eg trudde... :-)
    Ha ein fin dag.

    SvarSlet
  10. Tak i lige måde Ruth, nu må jeg over til dig :-)

    SvarSlet