HAR DU BEVÆGET DIG I DAG?

Måske mentalt, måske fysisk? At bevæge sig og lade sig bevæge er godt. God søndag til dig.

NÅR NOGEN KAN NOGET MED ORD

Egentlig sad jeg og surfede i blodland, jeg kiggede på Blogtoppen og klikkede på må og få på blogge, jeg aldrig havde hørt om. Jeg klikkede videre, og på en eller anden måde endte jeg ved en historie, som rørte mig dybt.

Baggrunden er, at en far ønsker at fortælle sin datter hendes historie, før andre fortæller hende den. Hun skulle egentlig have været en abort, men noget gik galt, så det blev hun aldrig. Hendes forældre var unge teenagere, og på det her tidspunkt, hvor historien skrives, er datteren fem år og faderen 23 år. Det er ikke ham selv, der skriver historien, selv om brevet er skrevet fra ham til datteren. Det er en journalist, som efter at have interviewet forældrene skriver brevet, og forældrene godkender det. Jeg synes, det er et mesterværk og at brevet formår at holde fast i det faktum, at datteren måske nok ikke var ønsket, men i den grad blev elsket, da først hun kom til verden. Jeg synes, at ordene der er valgt og hele opbygningen af brevet er gennemført. Tekstanalyse er ikke min kop te, men den dag datteren bliver gammel nok til at læse brevet eller få det læst op, så tror jeg på, at hun husker indledningen med at hun er det bedste, der er sket for forældrene. Samtidig lægger brevet heller ikke skjul på de svære ting, men det balancerer smukt mellem kærligheden til datteren og faderens trang til at fortrænge det hele.

Vil du læse brevet, kan du klikke her.

40’erne og 50’erne

Jeg har lige talt med min søster, det er godt at have kærlige og favnende mennesker omkring mig, for indimellem går livet lidt for stærkt, og da jeg ikke er så struktureret som hende, så glemmer jeg ting. Nu havde jeg f.eks glemt en familiekomsammen, som jeg skulle stå for. Ret beset vidste jeg det godt inderst inde, men det blev skubbet foran mig hele tiden, fordi der altid var noget, der hastede mere. Vi kom til at snakke om, hvordan vi fem søskende, på trods af at vores børn nu er unge og voksne mennesker, har mere travlt end tidligere. Måske er det, fordi at kombinationen af erfaring, mere tid (ens børn går deres egne veje) og lysten til at udfordre sig selv fagligt gør, at man får brugt sig selv godt og grundigt. Man ved, at man kan noget, at de andre kan regne med en (og det gør de så også) og man behøver ikke lige at have så firkantede arbejdstider mere for at få hjemmefronten til at hænge sammen. Min yngste niece er 16, hun er på efterskole, de næste to niecer går på gymnasiet og afslutter til sommer og ældste niece, nevø og mine to er alle flyttet hjemmefra. Så deres forældre og deres moster/faster giver den gas arbejdsmæssigt. Vi holder alle af vores arbejde, vi har vel aldrig været bedre end nu, men samtidig kan jeg som den ældste også mærke, at det er vigtigt med pauser, hvor jeg ikke laver noget. Ingen af os har børnebørn, alle har en far, der skal besøges og holdes af og om. Den dag, der kommer børnebørn, finder vi helt sikkert tid til dette, men 40erne og 50erne er en travl tid. Eller hvad tænker du? Sidder du som småbarnsmor og tænker, hallo har de helt glemt hvordan det var? Eller sidder du som pensionist/efterlønsmodtager og tænker, helt ærligt, så slemt var det da heller ikke. Eller måske har du været nødsaget til at stoppe med arbejdslivet pga. sygdom og tænker, de skal bare være taknemlige for, at de har et arbejdsliv. Og tro mig, det er vi, vi trives med det, men livet drøner godt nok hurtigt af sted, ingen arbejdspladser kan sige sig fri for forandringens vinde, som indimellem opleves som storme eller tornadoer, hvor man hvirvles op i luften.

Nu vil jeg gå imod min indre sofaligger og satse på lidt motion, jeg ved jo, at det gør godt, så af sted med mig. Må du finde tid til motion og pauser i din weekend. God lørdag til dig.

Læg nu mærke til mit smarte outfit, konfirmationskjolen, som blev kortet af og de fine andendagsstøvler.

ARBEJDSWEEKEND

Det blev sent i går aftes, for jeg lagde hus til afdelingens strikkeklub. 7 kolleger fandt vej ud i mosen, og vi hyggede os med masser af snak og strik. Tre af kollegerne var i gang med tunesisk hækling, de lavede pudebetræk til sofapuder, en strikkede pudebetræk, to andre hæklede oldemorfirkanter til tæppe og grydelapper, en strikkede hue til sit barn og jeg strikkede lidt på min trøje og lidt på strømper til min far. Jeg er ikke særlig god til på arbejde at spørge ind til folks privatliv, så jeg er ofte den sidste, der ved, om nogen er gravid eller har købt hus eller … Sådan en aften bliver jeg godt opdateret, så nu ved jeg, hvem der er gravid på afdelingen!

Datteren brugte imens tiden til at vise sin far hendes forslag til logo til vores landbrug. Nu er hun draget af sted til hovedstaden igen, jeg savner hende allerede, jeg har nydt at have en at gå i biograf med og en der laver lækker frokost til mig, men allermest bare at være sammen med hende og se hendes smil.

Udenfor regner det med jævne mellemrum, landmændene sorterer kartofler, så der skal smøres eftermiddagsmadpakker. Jeg havde i går bagt muffins med hindbær, marcipan og hvid chokolade, det blev nogle meget bastante og søde muffins, dem må landmændene hellere hjælpe mig med at få udryddet. I morgen, om vejret vil det, bliver vi færdige med kartoffeloptagningen, det bliver godt. Så kan arbejdsdagene for landmanden komme ned på mere menneskelige vilkår. Min weekend står i aftenvagternes tegn, og i dag skal jeg møde halvanden time før, så vi kan få afviklet samtaler, der er blevet udskudt pga. travlhed. Håber din fredag er kommet godt i gang, god fredag til dig.

SANSERNE BLEV RØRT

Datteren var så glad for, at jeg fik hende med ind og se filmen. Egentlig havde hun tænkt på Fasandræberne, jeg kan godt lide krimier som bøger, men har indimellem svært ved dem som film, det er som om de brager gennem mit filter og sætter dybere spor end jeg ønsker. I stedet for så vi Hundredefodsrejsen, en film filmet de smukkeste steder, en film om glæden ved at lave mad, glæden ved at smage på mad, glæden ved at bruge krydderier og naturens spisekammer, glæden ved at være sammen, glæden ved at opdage, at selvom vi er forskellige, så kan vi alligevel finde noget fælles. Se den! Den er så skøn og dejlig. Åh ja det er en feelgoodfilm, men hvilken film, jeg smiler stadig ved tanken om den smukke film.

Lige for tiden læser jeg ikke krimier, jeg kan ikke finde ro i det. Jeg har i det hele taget svært ved at finde ro indeni til at læse bøger, men inspireret af Elisabeths anbefaling af en lydbog lånte jeg den som bog, og den er nu læst. En smuk bog om sanserne og om kærlighed. “At høre hjertet slå” kan jeg også varmt anbefale.

DENGANG–I DE GAMLE DAGE

Dengang jeg var 19 år og arbejdede som ufaglært sygehjælper i Oxford.

Dengang hvor jeg som en af mine rollemodeller havde min engelsklærer fra gymnasiet, og hun gik altid i Burberrytrenchcoat.

Dengang havde jeg ikke råd til sådan en, men til gengæld købte jeg en anden slags trenchcoat og følte mig rigtig engelsk og smart.

Nu har datteren snuppet frakken, den klæder hendes nye look, hun ser supersmart ud. Hun har også annekteret prinsessenederdelen og fekjolen fra klædudkassen. Prinsessenederdelen stammer fra mormors klædudkasse og er oprindelig nederdelen fra mormors dimittendkjole fra seminariet. Fekjolen er egentlig min lange konfirmationskjole, som jeg syede om til lårkort kjole. Jeg brugte den inden under en hjemmesyet lang sort fløjlsnederdel med lang slids, så man kunne se de lange hvide støvler. Jo jo jeg følte mig rigtig smart den gang. Nu er jeg spændt på hvordan datteren vil redesigne dem. Jeg elsker, når tøj, jeg har gemt, bliver brugt. Jeg elsker også, at datteren godt vil med i biografen, jeg glæder mig. God aften til dig.

TANKERNE I HOVEDET

Egentlig synes jeg ikke, at jeg har noget at skrive om, så måske skal jeg prøve at skrive lidt om nogle af de mange tanker, der ryger gennem hovedet (hvis jeg da kan huske dem)

• Jeg undrer mig ikke over, at man som optakt til Folketingets åbning sætter spot på dette i min radio. Så kan journalisten da også få en tur til København, og debatten i radioen kan måske også få os andre til at stoppe op og tænke over tingenes tilstand. Jeg undrer mig heller ikke over, at journalister beder lyttere om at skrive om, hvad de gerne vil have, journalisterne bringer med til politikerne, journalister skal jo finde på noget, hvor vi lyttere inddrages. Det er jo så populært med inddragelse. Jeg undrer mig derimod over, at en minister går med på legen og siger, at vedkommende gerne vil høre, hvilket løfte vi allerhelst vil høre ved åbningstalen. I min verden er åbningstalen ikke en ønskeseddel, men derimod et stykke politisk dokumentation af hvad regeringen har af visioner og værdier. Men hvad ved jeg? Og inden I nu kommer for godt i gang, så ville det samme helt sikkert kunne ske, hvis den anden farve havde magten.
• Jeg er spændt på at høre referatet fra personalemødet, nogen var nødt til at passe patienterne, så de andre kunne komme med til mødet. Og da jeg har haft specialdage og derfor ikke har knoklet med de mange patienter, vi stadig har, så tilbød jeg at være den ene. Vi var fire, som sørgede for patienterne og at lægerne kunne komme af med alle deres beslutninger, som vi så effektuerede. En af mine kolleger har ladet sig inspirere af en anden afdelings system til at hjælpe hinanden i en travl hverdag, og de havde haft en rigtig god debat om de hårde dage, vi har og har haft i et stykke tid.
• Om nogle timer skal jeg hente min datter, hun bliver hjemme et par dage, og det glæder vi os til. Sønnen har lovet mig, at noget af hans efterårsferie kommer til at foregå herhjemme. Han var i TV2nyhederne klokken nitten i går aftes. De havde et indslag med to skoler, hvor eleverne på den ene aktivt skulle melde sig fra lektiecafeen, og på den anden skole skulle eleverne aktivt melde sig til lektiecafe. Min søn er lærer på den sidste skole, og var med hele tre gange i den lille sekvens fra lektiecafeen. Datterens frisør har vundet en eller anden stor international pris, så vi fik link til en avis’ hjemmeside, hvor vi kunne se datteren få sat hår, mens frisøren blev interviewet. Så kommer man helt til at savne sine voksne børn.
• Tanker opstår hurtigt, men de tager lang tid at beskrive i ord, og når man så også sidder med lys, hvor der nærmest ingen pærer virker, så kan sådan et indlæg tage lang tid at skrive. Blæsten rusker udenfor, jeg har købt suppe, det passer til sådan en efterårsdag. God regnvejrsaften til dig.

AFSLUTNING PÅ SØNDAGEN

Søndag blev en dag, hvor jeg pludselig trængte til, at der skulle ske noget. Landmanden var væk hele dagen, der var ikke rigtig nogen, jeg kunne lave aftaler med. Jeg overvejede at gå i biografen alene, men da datteren kommer hjem i denne uge på besøg, så håber jeg, at hun kan lokkes med. Til sidst tog jeg en bog og min bil og kørte vestpå. Og så sad jeg der i bilen og læste.

Lige så langsomt som søndagen sneglede sig af sted, lige så hurtigt er mandagen gået. Igen i dag har vi haft samtaler med de nyeste kolleger. Når man har som mål at holde samtale 3, 6 og 12 måneder efter ansættelse, og man har ansat 14 kolleger inden for et år, så skal der holdes en del samtaler. Det skønne er, at de samstemmende siger, at de føler sig trygge, at de altid møder glad ind på arbejdet, fordi:” jeg ved at vi hjælper hinanden” Det er da superdejligt at høre. Til gengæld synes jeg ikke, jeg får nogle af mine to-do punkter gjort færdig. Så skal der snakkes med en om dit, så skal der læses noget om dat, så skal der snakkes med en anden om dut, før jeg kan konkludere, revidere og videresende instrukser. Der er endnu en dag i morgen, men den er også fyldt med møder, undervisning og personalemøde. Nogle dage kunne jeg godt bruge en klonet udgave af mig selv. Jeg har hele dagen haft hovedpine, og til sidst frøs jeg også, så nu vil jeg pakke mig ind i et tæppe og drikke te, mens jeg fortsætter de gode takter med at læse en bog. Håber blæsten holder sig udendørs hos dig, og at du har et hjertevarmt sted at tilbringe mandag aften.

DAGEN I BILLEDER 3

Selvom jeg stod tidligt op i går, gik jeg så også i seng først på eftermiddagen, hvor sidste indlæg sluttede? Næh dagen fortsatte lige så dejlig, som den havde været indtil da. Frokosten blev nydt indendørs kl 13.

Kl 14 kørte jeg ind og handlede ind og kom forbi den eneste udendørs blomsterkrukke, jeg har, udover mine agaver, men de blomstrer jo ikke.

Lidt efter klokken 15 drak vi eftermiddagste sammen.

Klokken 16 tog jeg en lille tørn med baghaven.

Klokken 17 gjorde jeg mig klar, vi var inviteret ud til en af landmandens søstre til aftensmad. Værtindebuketten var købt og med den fulgte også hjemmelavet ribsgele og honning fra Vildmosen.

Klokken 18 kørte vi mod den nordjyske hovedstad og kunne kort efter nyde den fantastiske udsigt fra deres hus.

Klokken 19 satte vi os til bords, og så glemte jeg alt om billededokumentation af min lørdag. Vi snakkede, vi hyggede os og jeg fik strikket noget på min fars strømper.

Klokken var over midnat, da bilen drejede ind på gårdspladsen igen. Der var ingen problemer med at falde i søvn efter god mad, vin og en lang dejlig lørdag.

Nu er der købt rundstykker, rugbrød, kage og lun leverpostej til fire jægere, der lige om lidt sætter sig i mandskabsrummet. Det bliver spændende at høre, om gæssene havde luret, at der var jagt i dag, eller om jægerne fik sig nogle gode naturoplevelser og forhåbentlig en gæs eller to til fryseren. God oktobersøndag til dig.

DAGEN I BILLEDER 2

Det er den skønneste oktoberdag i dag. Gæssene larmer helt vildt og lander på markerne omkring os, der er i tusindevis, siger landmanden.

Klokken ti nød jeg vejret på terrassen, hynder blev fundet frem, og vi gik* fik vores formiddagste sammen med udsigt til røde æbler, hvide høstanemoner og gæs i formationsflyvning.

*Godt nok er det moderne med walk and talk, men vi drikker vores te siddende.

Klokken elleve sad jeg på kontoret, nu er vi langt om længe blevet tilmeldt digital post. Omlægning af pensionen har jeg endnu ikke et overblik af (eller hedder det over?) Måske fordi jeg endnu ikke tænker på efterløn og pension?

Klokken tolv simrer der æblestykker i gryden til en mos, som måske forvandles til en æblekage. Jeg startede med at skrælle, men kom så i tanke om en af de første ting, jeg købte inspireret af blogland, så den kom frem og fik lov til at skrælle resten af æblerne.

Landmanden er ude og køre, jeg håber vi kan spise en sildemad sammen, inden jeg går i haven, for sådan et vejr skal nydes ude.

DAGEN I BILLEDER

Selv om klokken kun er passeret ni, er der billeder fra dagen. Jeg var gået tidligt i seng og vågnede klokken tre, hvorefter hjernen ikke syntes, søvn var en valgmulighed.

Klokken tre drak jeg varm hyldebærsaft

Klokken fire så jeg film

Klokken lidt over fem gik jeg i seng igen, men måtte opgive og lagde mig på sofaen igen med kig til tegningen fra Montmartre 2000 af mine teenagebørn.

Klokken otte vågnede jeg, da Istvan gøede

Døsede lidt mere, stod derefter op, spiste skyr+ A38 med bananer, svedsker, mandler og kanel på. Klokken ni hentede jeg posten ind og nød synet af rønnebærrene og de røde æbler.

Lige da jeg slukkede kameraet, kom gæssene flyvende. Nu er det efterår og må du få en god efterårslørdag.

PS og jeg kan stadig ikke kommentere hos mange af jer fra wordpress, øv.

FREDAGSSTEMNING

Weekenden er godt skudt i gang, i dag kunne vi for første gang i denne uge udskrive eller overflytte flere patienter, end der blev indlagt. Undersøgelsesrum er blevet til undersøgelsesrum igen, og der var en rigtig god stemning hele dagen. Det har der også været de andre dage, men det har alligevel været tværfaglige kolleger med røde kinder og trætte øjne, jeg har set på de sidste to dage. Og jeg har jo slet ikke været med fra søndag, hvor det hele startede. Så der er nogen, der trænger til weekendfri og ferie. Vi var flere, der havde tænkt tanken, at vi skulle have noget at se frem til, en havde bagt kage, en anden havde købt rundstykker og jeg købte rundstykker og kage i morges på vej til arbejdet. Vi inviterede alle vores tværfaglige kolleger til at forsyne sig i løbet af dagen. Bagefter kørte jeg til LOOP, så nu er jeg dejlig træt og afslappet. Landmanden er også træt, og hans arbejdsdag er endnu ikke slut, men forhåbentlig kan han holde lidt fri i weekenden. Aftensmaden bliver af den nemme slags, Føtex leverer en færdig bakke kyllingegryde klar til at få hældt fløde over sig og så i ovnen, landbruget leverer de fineste små kartofler, som er kogt med skræl, og vandet fra vandhanen smager rigtig godt dertil.

God fredag aften til dig og billedet er til ære for Fruen i midten, som ville vide, hvad billedet i går viste. Jeg kender ikke planten, men her får du billedet, som det så ud, da jeg tog det.

EKSTREM-SPORT

Nogle gange er der ord, der bare falder på plads i hjernen og beskriver kort og godt den følelse, man har. Liselotte beskrev arbejdstempoet i sidste uge i butikken med det ord, og det passer perfekt på arbejdsdagene lige nu. Ekstrem-sport kan man kun holde til en vis periode, så skal der restitution til. Vi håber alle, at det stilner af. Alle, både læger, terapeuter og sygeplejepersonale, gør deres bedste, og jeg oplever fra patienter og pårørende en forståelse for vilkårene lige nu. De kommer til de undersøgelser, de skal, de får mad og pleje, men det kan godt være, at de må vente lidt på svar, stuegang eller bad. De bliver også flyttet rundt, så vi kan få kabalen til at gå op, for hos os sover mænd og damer ikke på samme stue, kun på vores observationsstue, hvor vi forsøger at skærme patienterne med skærme. Det betyder så, at vi indimellem er ved at blive viklet ind i skærme på stuen. I dag sad jeg ned og fik formiddagste,  det var så også sidste gang, jeg holdt pause, inden jeg efter overarbejde og dermed ni timers arbejdsdag gik ned og købte en yoghurt og en flaske vand i cafeen. Den blev som i går nydt på bænken i omklædningsrummet. Landmanden er blevet spist af med sildemadder og spejlæg med frikadeller til aftensmad. På grund af en af medarbejderne, som er blevet syg, har han aflyst lørdagens kartoffeloptagning. Jeg tilbød, at jeg da kunne hjælpe, jeg har fri. Landmanden svarede, det er alt for hårdt, der er meget jord med i læssene, og du skal jo konstant stå ved indlagringsgrejet, hvor de andre kun får hver andet læs. Mit svar var, at hos ham er jeg sikker på spisepauser, så det ville da være en forbedring. Nu får vi at se, de er ved at være så tæt på at være færdig, så måske trænger de og jeg alle til en restitutionsdag.

JEG HOLDER PAUSE

ja jeg gør. Det må vel også være rimeligt efter 9 timers arbejdsdag på 3 glas vand og en klapsammen rugbrødsmad og uden pauser overhovedet, hvorefter jeg skyndte mig at lave aftensmaden klar herhjemme, så den kun lige skal lunes, når landmanden holder aften.

Hvor september måneds første uger bød på få patienter, er det nu over i den anden grøft, der er fyldt op over alt med mennesker, som desværre også er hårdt ramt af deres apopleksi. I dag gav vi trombolyse simultant til to patienter, og jeg glæder mig til den dag, hvor de forskellige tekniske hjælpemidler kan snakke sammen. Vi har udstyr, så blodtryk bliver målt automatisk, det er rart, når man skal måle hvert kvarter i to timer, samtidig med at man også skal andre ting. Værdierne skal dog efterfølgende skrives ind i den elektroniske patientjournal. Tænk hvis de af sig selv hoppede derover, så skulle jeg ikke bruge tid på det. Det tog mig faktisk 20 minutter at få alle dagens værdier ført ind.

Men nu holder jeg pause, koraften er aflyst for mit vedkommende, jeg skal helt ned i tempo resten af aftenen, for morgendagens arbejde bliver formentlig af samme kaliber som i dag, dog forhåbentlig med tid til en pause.

Dagens billeder er fra gårsdagens morgenvandring og en hund, der forstår at holde pauser.

SPAMmærket

Selv om jeg stadig synes, jeg er menneskelig, så bliver jeg stadig rubriceret som spam hos andre bloggere med selvstændig domæne, mine kommentarer forsvinder ud i den blå luft. Jeg orker ikke at skulle sende mail til hver og en, og jeg ved jo godt at de fleste gør som mig: tømmer spamboksen uden at tjekke, om der er rigtige menneskekommentarer i. Mit spamfilter fanger konstant spamkommentarer, her til morgen tømte jeg den for 139 af slagsen. I dag skimmede jeg dem, bortset fra nogle kinesiske og spanske, som jeg ikke kan læse, så handler de alle om, at dette emne dog var fantastisk relevant og om jeg har gode råd til nye bloggere. Mange af indlæggene er tudsegamle, andre kan jeg huske og kommentarerne giver slet ikke mening i relation til indlægget. Jeg undrer mig stedse over, hvem der synes, det er sjovt, eller hvilken funktion alle de spamkommentarer har. Jeg undrer mig også over, hvorfor jeg nu bliver slået i hartkorn med disse spamgeneratorer.

Nu må det være slut med undren og tid til handling. Dagens fridag skal bruges på at bage, at gå tur, at handle ind, at gå til den anden fys, at lave aftensmad til folkeholdet (aftensmad som kan holde sig varm i ovnen, da jeg skal til aftenpersonalemøde), at forberede indlæg til aftenens personalemøde om hvad vi fik ud af konferencen i Nice og få styr på kontorets to-do-liste.

Må du få en god dag med tid til lidt af det hele, og må du på din vej kun møde virkelige mennesker, mennesker med hjertet på det rette sted og et smil på læben.

JEG MÅTTE STOPPE

Med sådan en himmel i bakspejlet måtte jeg holde ind til siden på vej til LOOP og fotografere.

God aften til dig og sov godt, når du kommer dertil.

SMÅ GLÆDER

På vej ud fra gårdspladsen i går fangede mit blik den ene rosenbusk. Den har vist glemt, at det nu er efterår.

Solen skinnede, det blæste, men min far blev klædt i vinterjakke, hue, vanter og halstørklæde, han skulle jo sidde under hele gåturen. Jeg derimod endte med at smide jakken, der er god motion i at skubbe en komfortkørestol op og ned ad Overlunds veje. Vi nød turen med sang og latter. Folk, vi gik forbi, fik også et lille smil på læben.

I dag er egentlig fridag, men jeg har meldt mig til at ringe patienter op, så lige om lidt går turen til Aalborg, først til fysioterapeut og siden til min afdeling. Ha en god mandag.

NICE TO SLEEP IN NICE

Egentlig var vi slet ikke færdige med Gorges de Daluis, opdagede jeg efter at have udgivet sidste indlæg, så du får lige et par billeder mere af den røde klippeslugt.

Vi kørte ud på de større veje nu med retning mod Nice. Landmanden mente, at vi nok kunne finde et sted at bo tæt ved vandet i Nice. Hmm sagde landmandsfruen, hun havde jo været i Nice i maj og vidste fra taxachauffører, at juli var TURISTmåneden.

Som sædvanlig var der meget at se på undervejs, byer og bygninger som ikke stod i rejsebøger, men som kunne være spændende at udforske.

Det var varmt nu, og vi nød skyggen fra allétræerne. 

At vi nærmede os en stor by og et trafikalt hovedområde sås på, at motorvejen dukkede op, og som vanligt i bjergområder måtte man tænke kreativt, så både landevej og motorvej kunne være der.

Landmandsfruen forsøgte ikke at være negativ, vi havde planlagt at skulle køre langs middelhavet gennem Nice ad den berømte Promenade des Anglais, den som jeg havde løbet langs for bare to måneder siden. Klokken var omkring 18, så vi ramte myldretiden.

Det gik perfekt, motorcyklen kunne sno sig mellem køerne af biler og pludselig var vi der, ved Middelhavet på Promenade des Anglais, og jeg smilte glad ved gensynet.

Jeg havde tid til bag på motorcyklen til at nyde synet af de smukke bygninger langs vandet.

Vi rundede klippen med udsigtstårnet og kom over til lystbådehavnen, smukt og fyldt var der, men ingen hoteller ved vandkanten i vores prisklasse.

Vi kørte videre langs Middelhavet, vi kørte op ad bjergvejene, vi søgte på GPS’en, vi fandt skam hoteller, men så var de femstjernet med egen serpentinervej ned til hotellet og vandkanten eller også var de lukkede.

Til sidst tastede vi Ibis ind på GPS, der var et hotel i Menton. Vi besluttede os for at køre dertil. Det betød motorvej oppe i bjergene med udsigt over middelhavet og Monaco. Slet ikke så ringe. Det er sjovt, at man kører i Frankrig med kig til Monaco, som ligger klemte inde mellem Nice og Menton.

Og hotellet var rigtig godt, lækkert værelse, garage til motorcyklen og 200 meter ned til vandkanten, hvor aftensmaden blev nydt på en fortovsrestaurant.

Krydstogtsskibet var langt væk, så jeg skulle da lige prøve det nye kameras zoom.

Og mens det blev mørkt, gik vi i behagelig temperatur hjem til hotellet efter to skønne dag på vejene i de Franske Alper.

Dette indlæg er en del af min beretning om vores sommerferie på motorcykel i de Franske Alper, ved de norditalienske søer og til træf i Sydtyskland.