EKSTREM-SPORT

Nogle gange er der ord, der bare falder på plads i hjernen og beskriver kort og godt den følelse, man har. Liselotte beskrev arbejdstempoet i sidste uge i butikken med det ord, og det passer perfekt på arbejdsdagene lige nu. Ekstrem-sport kan man kun holde til en vis periode, så skal der restitution til. Vi håber alle, at det stilner af. Alle, både læger, terapeuter og sygeplejepersonale, gør deres bedste, og jeg oplever fra patienter og pårørende en forståelse for vilkårene lige nu. De kommer til de undersøgelser, de skal, de får mad og pleje, men det kan godt være, at de må vente lidt på svar, stuegang eller bad. De bliver også flyttet rundt, så vi kan få kabalen til at gå op, for hos os sover mænd og damer ikke på samme stue, kun på vores observationsstue, hvor vi forsøger at skærme patienterne med skærme. Det betyder så, at vi indimellem er ved at blive viklet ind i skærme på stuen. I dag sad jeg ned og fik formiddagste,  det var så også sidste gang, jeg holdt pause, inden jeg efter overarbejde og dermed ni timers arbejdsdag gik ned og købte en yoghurt og en flaske vand i cafeen. Den blev som i går nydt på bænken i omklædningsrummet. Landmanden er blevet spist af med sildemadder og spejlæg med frikadeller til aftensmad. På grund af en af medarbejderne, som er blevet syg, har han aflyst lørdagens kartoffeloptagning. Jeg tilbød, at jeg da kunne hjælpe, jeg har fri. Landmanden svarede, det er alt for hårdt, der er meget jord med i læssene, og du skal jo konstant stå ved indlagringsgrejet, hvor de andre kun får hver andet læs. Mit svar var, at hos ham er jeg sikker på spisepauser, så det ville da være en forbedring. Nu får vi at se, de er ved at være så tæt på at være færdig, så måske trænger de og jeg alle til en restitutionsdag.