Nogle gange er der ord, der bare falder på plads i hjernen og beskriver kort og godt den følelse, man har. Liselotte beskrev arbejdstempoet i sidste uge i butikken med det ord, og det passer perfekt på arbejdsdagene lige nu. Ekstrem-sport kan man kun holde til en vis periode, så skal der restitution til. Vi håber alle, at det stilner af. Alle, både læger, terapeuter og sygeplejepersonale, gør deres bedste, og jeg oplever fra patienter og pårørende en forståelse for vilkårene lige nu. De kommer til de undersøgelser, de skal, de får mad og pleje, men det kan godt være, at de må vente lidt på svar, stuegang eller bad. De bliver også flyttet rundt, så vi kan få kabalen til at gå op, for hos os sover mænd og damer ikke på samme stue, kun på vores observationsstue, hvor vi forsøger at skærme patienterne med skærme. Det betyder så, at vi indimellem er ved at blive viklet ind i skærme på stuen. I dag sad jeg ned og fik formiddagste, det var så også sidste gang, jeg holdt pause, inden jeg efter overarbejde og dermed ni timers arbejdsdag gik ned og købte en yoghurt og en flaske vand i cafeen. Den blev som i går nydt på bænken i omklædningsrummet. Landmanden er blevet spist af med sildemadder og spejlæg med frikadeller til aftensmad. På grund af en af medarbejderne, som er blevet syg, har han aflyst lørdagens kartoffeloptagning. Jeg tilbød, at jeg da kunne hjælpe, jeg har fri. Landmanden svarede, det er alt for hårdt, der er meget jord med i læssene, og du skal jo konstant stå ved indlagringsgrejet, hvor de andre kun får hver andet læs. Mit svar var, at hos ham er jeg sikker på spisepauser, så det ville da være en forbedring. Nu får vi at se, de er ved at være så tæt på at være færdig, så måske trænger de og jeg alle til en restitutionsdag.
Ja måske åbner det for en tiltrængt hviledag for både den ene og den anden.
SvarSletIlse, weekenden er tiltrængt for alle på afdelingen :-)
SletJa, ind imellem går det rigelig stærkt, men lad os håbe, at der venter lidt afslapning forude, Lene :-)
SvarSletLiselotte, så er det godt at der er fridage indimellem :-)
SletMange arbejdsdage af den slags kræver gode opladningspause. :-)
SvarSletInge, og jeg har kun haft to af slagsen. Mine kolleger har haft flere :-)
SletJeg tror du trænger i meget høj grad, Lene - man kan se det på den måde, du skriver - du er kørt helt op i højeste gear. Hvis du havde været mit barn, havde jeg sagt, at nu skal du gå i seng, fordi du er overtræt :-)
SvarSletEllen, jeg gik i seng, men hjernen gik op i tempo i stedet for ned, så nu sidder jeg her tidlig morgen og håber på at min specialedag i dag bliver til noget :-)
SletDet lyder som om du trænger til noget "jeg-tid"... meget hårdt endda. Ville osse mene at du skulle passe lidt bedre på dig selv end det der, men det kan jo være svært når kravene og forventningerne er så store som de vist er på dit arbejde pt.
SvarSletOverleveren, jeg synes faktisk, at jeg på mine fridage har for meget jegtid, så jeg overvejede at gå op i tid, men det kan jeg ikke holde til, så enkelt er det, så jeg må finde på noget andet der interesserer mig end mit arbejde :-)
SletUden hvile går det ikke.
SvarSletJeg håber, I finder tid til at få rystet hovedet og skuldrene på plads.
Eva, i går så jeg at mine kolleger mødtes lige før frokost og fik spurgt hinanden om hvordan har du det og hvem har brug for hjælp. God ide.
SletPyh altså, kan du (og de andre) virkelig blive ved med at holde til det tempo? I skulle jo nødigt ende i jeres egne senge! Jeg håber, du får stresset af på lørdag. Og hvad er det så forresten, du har på det nederste billede?
SvarSletFruen i midten, det stoppede i dag, forhåbentlig, for nej det kan ingen holde til i længden. Og jeg har bragt hele billedet af planten i dagens indlæg, kender ikke navnet på den grøftekantsplante :-)
Slet