Det var det ikke på arbejde i går, slet ikke. Men efterfølgende har det været. Ingen aftensmad i går aftes, landmanden måtte sørge for, at salget af franske hotdogs holder skansen (eller hvad han nu købte på vejen hjem fra gårdbutikken) Jeg nøjedes med resterne af risengrøden, og så fik landmanden besked på at købe lækkerier med hjem, så jeg kunne gense en af mine yndlingsfilm sammen med flødeboller, slik, te og strik. Nu er min fars sokker færdig, min egen topdowntrøje synger på sidste vers i forhold til kroppen, og det bliver spændende at gå i gang med ærmerne.
Min arbejdsdag sidder i kroppen, lige så meget mentalt som fysisk. Jeg havde specialedag i går, og jeg havde to helt klare mål for dagen: at få færdiggjort to instrukser og at få aftalt undervisning af kolleger med vores terapeuter. Det var så de to eneste ting, jeg ikke nåede i mål med. Jeg fik talt med en patient og arrangeret genindlæggelse, jeg fik lavet liste over de pjecer, vi tilbyder vores patienter, sammen med to kolleger, som står for bestilling af pjecerne, det indebar opringninger hist og pist for at finde ud af bestilling af pjecerne; jeg fik deltaget i sygeplejekonferencen og drøftet faglige problemstillinger, som fylder hos personalet; jeg fik snakket med andre kolleger om andre faglige problemstillinger og jeg fik sendt mails ud om dit og dat. Jeg er god til at drøfte problemstillinger, men jeg er ind imellem dårlig til at lytte og så tænke mig om, jeg kommer lidt for ofte til at sige ting, så de sårer andre. Jeg glemmer hele tiden, at mine kolleger ser mig som specialsygeplejersken og dermed får mine ord en anden vægt end andres ord. Og hver gang bliver jeg så ked af, at jeg endnu ikke har lært at tage en dyb indånding og tænke mig om, inden jeg åbner munden. Her på bloggen bruger jeg jo for det meste lang tid på at formulere mine tanker og får dem finpudset, før jeg trykker udgiv. Jeg er taknemlig for, at mine kolleger er så tilgivende.
Den stille tid fortsætter, landmanden er kørt til stormøde for bønder langt nede i landet, og han kommer først sent hjem i dag. Nu er huset ryddet op og klar til rengøring, om lidt kører jeg i LOOPcenter og siden hen til fysioterapeut. Det bliver de to eneste udadvendte aktiviteter i dag. resten af tiden skal bruges på kontoret, regnskabets time er endnu en gang kommet. Nu kan du indvende, at det måske ikke lyder som en stille dag, men lydmæssigt bliver det en stille dag. Ingen radio, ingen fjernsyn eller mennesker, der kan forstyrre mig. Og i går blev det tydeligt for mig, hvilken forskel høreapparaterne gør. Jeg kan sagtens høre mennesker uden, men jeg misforstår og skal have gentaget mumlende ord. I går havde jeg startet filmen, før jeg tog apparaterne ud, det var som at lægge en dyne på alle lyde og skrue ned for lydstyrken på samme tid.
Morgenstunden har været smuk, solen har leget med himlens skyer, og skyerne har puffet sig sammen og dannet sjove mønster. Må din dag blive smuk med tid til leg i en eller anden udgave.
Du flittige menneske, må din dag bringe dig gode oplevelser :)
SvarSletHer nydes kaffen, mens der skrives ansøgninger...Senere venter en mængde opgaver, men jeg vil tage dem en af gangen og helst med glæden ved min side !
Tak Miri, pøj pøj med ansøgninger og jeg elsker din tilgang til hverdagslivet :-)
SletDin dag bliver nok stille, men måske ikke helt rolig med alle de aktiviteter, du får lagt ind. Jeg håber, du får lejlighed til at nyde det klare vejr (det har vi i hvert fald herovre).
SvarSletConny, jeg nyder vejret på vej til og fra byen. Nu sidder jeg her med udsigt til overskyet vejr men alligevel frisk vejr :-)
SletJamen, hvad er din yndlingsfilm? Det vil nysgerrige jeg jo vældig gerne vide :-) Det kan ind i mellem være dejligt med en dag uden for mange lyde. Ha' en solskinsbeskinnet og støjfri dag :-)
SvarSletPS: Dine kolleger ved garanteret godt, at du ALDRIG, ALDRIG er ude på at såre nogen.
Fruen i midten, jeg fandt Stepmom inde på viaplay i aftes, jeg elsker den film, jeg synes Susan Sarandon og Julia Roberts spiller formidabelt. Og tak, ja det ved de godt, men det er godt at vedkommende sagde det højt til mig i går, for jeg har fået noget at tænke over.
SletHold da op en selverkendelse: "men jeg er ind imellem dårlig til at lytte og så tænke mig om, jeg kommer lidt for ofte til at sige ting, så de sårer andre." Jeg er også 100 pct. sikker på, at du aldrig sårer med vilje. Det kan man bare komme til, når det hele går lidt for stærkt - og jeg er sikker på, at du efterfølgende undskylder.
SvarSletHanne, jeg undskylder, når jeg opdager, at jeg har såret, men nogen gange er jeg så optændt af den "hellige ild" ( så optaget af en sygeplejefaglig vinkel,som jeg ser den) at jeg ikke opdager det. Derfor var jeg glad for, om end det gjorde ondt, at min kollega påpegede det.
SletStille dage og stille dage kan sagtens være to forskellige ting :-)
SvarSletOg du ønsker, sikkert som de allerfleste andre, at du kunne holde kæft med tilbagevirkende kraft ... uh hvor man dog kan få brændt noget uheldigt noget af, men så snart det er ude, er det for sent, også selv om man er hurtig til at beklage og sige undskyld :-(
Ellen, det blev en god stille dag, også fordi jeg fik ordre på af min fys at sidde stile og se film uden at gøre noget med min arm :-) Og som jeg skriver til Hanne, så undskylder jeg, når jeg opdager det, men jeg tror ikke altid jeg opdager det, fordi nogen ikke tør sige det til mig, som er specialesygeplejersken.
SletPå vores coaching-jursus lærte vi huskereglen: W A I T= Why Am I Talking?
SvarSletTAK Charlotte, jeg vil bede om at den sætning er med mig i denne arbejdsweekend :-)
SletJeg er så glad for at læse med her, fordi du deler dine overvejelser på en måde, som sætter så mange gode tanker i gang. I dag er ingen undtagelse.
SvarSletOg så er det et skønt billede med smukke farver :)
Eva, tusind tak, du gør mig glad med dine ord på denne lidt mørke fredag morgen :-)
Slet