lørdag, oktober 04, 2014

DAGEN I BILLEDER

Selv om klokken kun er passeret ni, er der billeder fra dagen. Jeg var gået tidligt i seng og vågnede klokken tre, hvorefter hjernen ikke syntes, søvn var en valgmulighed.

Klokken tre drak jeg varm hyldebærsaft

P1010214

Klokken fire så jeg film

P1010216

Klokken lidt over fem gik jeg i seng igen, men måtte opgive og lagde mig på sofaen igen med kig til tegningen fra Montmartre 2000 af mine teenagebørn.

P1010217

Klokken otte vågnede jeg, da Istvan gøede

P1010218

Døsede lidt mere, stod derefter op, spiste skyr+ A38 med bananer, svedsker, mandler og kanel på. Klokken ni hentede jeg posten ind og nød synet af rønnebærrene og de røde æbler.

P1010220

Lige da jeg slukkede kameraet, kom gæssene flyvende. Nu er det efterår og må du få en god efterårslørdag.

P1010221P1010222

PS og jeg kan stadig ikke kommentere hos mange af jer fra wordpress, øv.

14 kommentarer:

  1. Det var da underligt med WP-problemet.... øv altså...

    En vågen nat kan bruges til noget positivt, hvad du lige har bevist her :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Overleveren, man må nyde når man kan :-) og dit sidste indlæg har jeg prøvet på at kommentere flere gange og jeg har sendt en besked til dig gennem din kontaktformular :-)

      Slet
    2. Den besked er desværre heller ikke kommet igennem... er det vigtigt må du prøve direkte via min mail... modtager gerne dine ord.. hellere end gerne...

      Slet
    3. Overleveren beskeden var egentlig om du ville kigge i dit spamfilter, om jeg lå der :-)

      Slet
    4. Det gjorde du.. har fisket dig ud nu

      Slet
  2. Jeg kender også til disse vågne nætter, hvor jeg så ligger og kigger op i himlen gennem vinduet over min hovedpude. For tiden kigger jeg lige op i Cassiopeia, når altså der ikke er skyet eller vinduet er dækket af dug. Men jeg bliver liggende og håber på at falde i søvn. Sikke meget du kan få ud af en vågen nat. Problemet er så altid at få ro til at sove, når søvnen endelig indfinder sig om morgenen. Et flot gåsetræk ... en himmelvinge. De flyver også over vores lille ø for tiden. :-) Ha' en god og glad lørdag. Solskinshilsen fra Samsø. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ilse, tænk at kunne ligge i sin seng og kigge på stjerner, det kan jeg ikke :-) Og dejligt at I også har solskin.

      Slet
  3. Hos mig er du én gang gået i spamfilteret, men alle de andre gange er det gået fint. Kommer du til min Captcha-side - altså den side, hvor man skal svare på et eller andet spørgsmål for at bevise, at man er et rigtigt menneske?

    Jeg synes, du har udnyttet din søvnløse nat på en god måde. Der er noget fascinerende over at være oppe, når hele verden sover. Det er desværre en luksus, jeg ikke længere kan tillade mig, når jeg vil holde min sygdom i skak.

    Du må også have en god lørdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne, ja jeg fik lov til at kommentere ved at dokumentere at jeg var et rigtigt menneske :-) Søvnløse nætter er ok, når jeg ikke skal på arbejde.

      Slet
  4. Hmmm, Lene, det skulle vist have heddet Natten i billeder ;-)
    Irriterende, når man ikke kan sove. Jeg er simpelthen for doven til at stå op, når det en sjælden gang sker, så jeg ligger og læser eller lægger ipaddepuslespil. Sjovt nok skete det oftere, at jeg ikke kunne sove, da jeg stadig gik på arbejde - det må have noget at gøre med, at man er kørt helt op i højeste gear.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg har læst et sted, at når man døjer med søvnløshed, så skal man rejse sig og gå væk fra sengen, fordi den mentalt skal kædes sammen med søvnen. Lige for tiden kan jeg ikke samle mig om at læse, så viaplay leverer serier og film til mig :-)

      Slet
  5. Åh, jeg ville blive meget irriteret over ikke at kunne sove. Jeg har svært ved at falde i søvn, men sover ret godt igennem, heldigvis.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg er ved at udvikle angst for at gå i seng, fordi til hverdag betyder det så meget for min arbejdsdag at jeg får sovet, men det nytter jo ikke noget. Så nu arbejder jeg på at finde tilbage til der, hvor jeg bruger de timer om natten :-)

      Slet