Klokken er knap nok blevet syv, og alligevel er rummet fyldt med masser af kvinder og nogle få mænd. Den unge instruktør har vist åbnet døren før tiden. Der gås til den ved maskinerne, nogle glemmer dog at få udnyttet de 45 sekunder ved hver maskine maksimalt, der skal jo også snakkes med sidekvinden. Inden der er gået 10 minutter er der omkring tyve mennesker i rummet. Der er trængsel i kvindecirklen, så jeg snupper mandecirklen. Det er fuldstændig de samme maskiner, blot kan man se mandecirklen fra indgangsdøren og fra hyggekrogen, hvorimod kvindecirklen er skjult bag et skilletæppe. Flere snupper en hyggesnak i hyggekrogen, jeg kører direkte hjem, jeg kender ingen af de andre.
Morgenmaden nydes foran computeren, mens jeg læser nyheder, det kan man da kun blive i dårligt humør af, så det er godt, at dagen bringer gode ting. Min leder bliver 60 år i dag, og hun har inviteret til åbent hus. Vi har en overraskelse til hende, og jeg skal fortælle hende den, det glæder jeg mig til.
Sønnen er rejst hjem igen, vi nåede at spise brunch sammen med sviger og svigerinde, inden sønnen blev sat på flyet. Mens vi var der, om en af sønnens ældre fætre sammen med sin familie. Jeg må endnu engang sande, at min far havde ret. Det er på børnene, at man kan se, at man bliver ældre. At mine børn er tættere på 30 end på 20 ved jeg jo godt, men jeg føler mig ikke tilsvarende ældre, og nu skal fætterens ældste barn, som er ældste oldebarn, konfirmeres til foråret. Landmanden er nummer syv af ni og de ni har i alt fået 24 børn, og da jeg kom ind i familien var faderen til den kommende konfirmand tre år! Og nu er der 29 børnebørn til de ni søskende og så mangler otte af de yngste børn endda at stifte familie. Hvad mon det ikke kan blive til?
Det gjorde godt at se og høre sønnen, og jeg tager hatten af for ham og alle andre lærere. De gør en kæmpe indsats mod svære odds. Sønnen har ikke mistet modet og skal man sige lidt godt om skolereformen, så kan lærere i dag sige, når de går hjem, nu har jeg fri og jeg skal ikke tænke på mit arbejde før i morgen. Og jeg skal heller ikke tænke på mit arbejde, for jeg har jo ferie. Til gengæld har jeg ikke ferie fra mit andet job, så nu må jeg heller få indberettet løn, inden jeg skal fejre min leder sammen med mange af mine kolleger. God mandag til dig.
I er meget produktive i Jeres / landmandens familie, det er jo en større klan I efterhånden kan mønstre. ;-)
SvarSletInge, jeg tror vi regnede os frem til at hvis alle kom sidste år til julekomsammen, så ville vi blive omkring 90, det gjorde de så heldigvis ikke. For det skulle holdes i vores hus :-)
SletDejligt at starte dagen med et loop :-)
SvarSletJa, landmandens familie kan godt nå at vokse til store dimensioner.
Min mands onkel i det nordjyske havde 11 børn, og de var et stykke over 90 - kun med børnebørn, for børnene (min mands fætre og kusiner) havde sandelig også været flittige.
God fornøjelse med fejringen af din leder.
God mandag :-)
Tak Kisser, min far var nummer 15, så jeg er vant til store familiekomssammener :-)
SletSikke en kæmpe familie. Det minder mig om min familie på min fars side. Han var én af 12 søskende, og jeg blev en af mere end 30 kusiner og fætre, det endelige antal har jeg opgivet at få styr på. Alder er noget mærkeligt noget. Forskellen mellem den ydre og indre vokser med årene. Når jeg tænker på min alder i antal år, kan jeg slet ikke forbinde mig med den. Og når jeg ser på min datter på 40, forstår jeg overhovedet ikke, at jeg kan have en datter, der er SÅ gammel. Jeg husker jo tydeligt mig selv og mit liv, da jeg var på hendes alder. Men så husker jeg mig selv på, at jeg jo var ung, da jeg blev mor i forhold til de fleste førstegangsmødre nu om dage. Nu om dage ... sikke et udtryk, så føles det, som man nærmest er en oldsag. ;-) Hav en dejlig feriedag.
SvarSletTak Ilse, ja alder er noget underligt noget. Jeg blev mor kort før jeg blev 29, altså der hvor min datter er nu. Og det tænker jeg på, når jeg tænker på mine børn som de små ;-)
SletJeg misunder dig/jer den enorme familie, Det må give et dejligt ståsted i livet, og nogen at feste med. Selv har jeg to kedelige kusiner og en alkoholiseret fætter, og så er det bal forbi.
SvarSletHanne, jeg håber så, at du har andre mennesker i dit liv, der kan gøre "ballet" lidt mere livligt :-)
SletEn kæmpefamilie, må man sige ...
SvarSletJeg tænkte på det samme, da jeg fandt ud af, hvad skolereformen går ud på: Det må alt andet lige være dejligt for lærerne, at de har fri, når de har fri.
Ellen, nu har jeg jo hørt mere om livet i skolen, og jeg må sige, at lærerne har nok at kæmpe med, og i sønnens tilfælde er det blandt andet manglende ro
SletI er både velsignet med en stor familie og med glæden ved at være sammen med den - det betyder også noget.
SvarSletJeg glæder mig over, der stadig er unge mennesker, der ønsker at blive lærere. Det glæder mig også, at de fleste lærere tænker på børnenes ve og vel, selvom deres egne rammer er blevet rusket godt og grundigt.
Conny, ja jeg kender mennesker for hvem familie er noget man ikke ser, så bliver jeg taknemlig for at vi nyder begge vores familier :-) Og jeg har altid beundret lærerstanden, selv om jeg da godt ved, at der er brådne kar der som der er i alle andre fag.
SletDet er da helt spændende, hvad overraskelsen til jeres leder er?
SvarSletDet er dejligt at høre,at din søn ikke har mistet modet. Hvis jeg skal gætte på noget, vil en stor den af de unge lærere finde nye græsgange på et tidspunkt, - de er så dygtige og mange af dem vil efteruddanne sig eller finde nichejobs andre steder end folkeskolen. Vores kommune har valgt en 35/5 løsning (35 timer fast på skolen og 5 timer "fleksibel tid"), så det er ikke helt sådan, at vi har fri, når vi går hjem. Det er spændende, hvordan det går, når vi er kommet igennem et helt skoleår og på længere sigt.
Fortsat god ferie. Den har du fortjent.
Tak Eva, overraskelsen var at vi havde indstillet hende til Nordjyske ledelsespris :-) Vores søn drømmer om efterskolejobbet på et tidspunkt, men slet ikke nu, han vil have mere erfaring. Og det må man sige at han får her. Som jeg forstår det har de nogle timer ud over dem, de er på skolen, og de timer bruges blandt andet til forældremøder efter halvfire. Han arbejder hver dag fra 8.15 til 15.30, om fredagen til 15. De døjer så meget med uro, så der er timer, hvor han slet ikke får undervist. Men heldigvis er ledelsen indover og forældrene er inddraget, og han står jo ikke alene, er i et godt team (hvor en allerede er rejst videre) og er god til at få snakket om det både på skolen, men også med hans roommate, som er i gang med pædagoguddannelsen.
Slet